Så blev det officielt! Maxis, Blind Squirrel Games og EA har annonceret at The Sims 4 er på vej til PS4 og Xbox One den 17 November. For nogle dage siden kunne vi fortælle at spillet var dukket op på Microsoft Store, men nu er den god nok.
The Sims 4 på PS4 og Xbox One bliver samme version som på PC. Dermed bliver dette også det første Sims spil, der bliver ført direkte over på konsollerne uden ændringer. Spillere kan lave deres egne detaljerede Sims og bygge flotte huse med alt hvad der høre til i Build Mode. Dine Sims kan også tage på eventyr rundt i verdenen, snakke med naboer, deltage i events, jobs osv.
Konsol versionen vil indeholde alt det der er i standard udgaven af The Sims 4 på PC og dertil også indhold der er kommet efter spillets udgivelse. Ligesom PC versionen vil PS4 og Xbox One også løbende modtage opdateringer, indhold og DLC.
Her er hvad The Sims 4’s Executive Producer, Lyndsay Pearson, havde at sige omkring annonceringen:
“The addition of a console-version of The Sims 4 has been long-awaited by fans and newcomers alike, and we at Maxis are beyond excited to bring The Sims to new platforms. The game delivers a beautiful The Sims experience on console and comes packed with tons of the fan-favorite content, so players can look forward to the unique gameplay, self-expression, and fun that have come to be tentpoles of The Sims brand. The possibilities to play with life are as endless as the players’ creativity.”
Til de der forudbestiller The Sims 4 på enten PS4 eller Xbox One vil man få Perfect Patio Stuff pakken, der giver adgang til udendørs indhold såsom en hot tub. Skulle man vælge at forudbestille The Sims 4 Deluxe Party Edition får man tidlig adgang til spillet den 14 November og derudover får man indhold som Flaming Tiki Bar, sjove dyre hatte og Perfect Patio Stuff pakken. EA Access medlemmer får lov at spille 5 dage før den officielle udgivelse.
The Sims 4 udkommer på PS4 og Xbox One d. 17 November, 2017.