Støvet fra fagmessen Electronic Entertainment Expo (E3) i Los Angeles, USA har knapt lagt sig. Og vi står allerede på verdens største gaming event, GamesCom der finder sted i Køln Tyskland. Sidste år var der 335.000 gæster og mere end 700 udstillere fra 88 lande. Den store interesse er selvfølgelig at følge op på nogle af de nye spil og kommende annonceringer. Her kommer så tre hurtige fra de første par dage.

Er bagudkompatibilitet redningen for Xbox One?
Lad os starte med et godt grin på bekostning af Microsoft’s Larry Hryb. Bedre kendt som Major Nelson. Hans udtalelser er mere underholdende og verdensfjerne end Komiske Ali. Vi spoler tiden tilbage til december 2013.

xo-xbox-360

Planen med at lave en boks der skulle integrere al underholdning i stuen er slået fejl og Microsoft prøver at redde hvad reddes kan ved at holde fast kernekunderne, gamerne. Der er bare et overskyggende problem. Der mangler spil. Indtil nu er der i 2015 er der ikke udkommet en eneste nyt eksklusiv AAA på Xbox One. Der kommer kun to AAA titler i år til Xbox One og det er Halo 5 og Forza 6. Derfor må Larry igen æde sine ord i sig med annonceringen af bagud kompatibilitet.

I skrivende stund så er der 21 Xbox 360 titler der kan spilles så Xbox One. Selvom reklamen på linket viser både Halo 3, Halo Reach og Gears of War serien, så er det min professionelle vurdering at de aldrig kommer til at blive en del af kompatibilitetslisten. Hvorfor? Ja for GoW’s vedkommende så kommer der en remastered Gears of War samling til både XO og PC. Jeg tvivler på at Microsoft har brugt ressourcer på denne, for at give alle adgang til de 3 gamle GoW spil gratis. Skulle det ske nå er der jo ingen grund til at hoste op for en GoW Ultimate Edition hvis du kan spille serie gratis. Vi får se med GoW selvom situationen med Halo er en ganske anden.

xo360

Selvom 343 Industries aldrig har fået multiplayer i Halo: The Master Chief Collection til at fungerer, så stiller Microsoft nok heller ikke Halo serien fra Xbox 360 gratis til rådighed på Xbox One. Heller ikke selvom om det kunne få multiplayer elementer til at virke på Xbox One. Nej det vil være at skyde sig selv i begge ben at få f.eks. Xbox 360 udgaven Halo ODST med Firefight til at virke på Xbox One. Så skal der stadig holdes liv i dedikerede servere hvilket netop er blevet fjernet fra The Master Chief Collection. Så er det bedre at skubbe Larry i skudlinjen med endnu en sang var de varme lande.

Annoncering af bagud kompatibilitet, der rammer i november, efter konsollen har været på markedet i 2 år sender et rigtigt dårligt signal til udviklere. Sloganet kunne lige så godt have været ”Xbox One – konsollen hvor gamle spil mødes”. Der mangler stadig eksklusive spil til Xbox One og dermed en grund til at XO skulle være første valg. Det kommer til at kræve et mirakel at vende udviklingen. Bagudkompatibilitet gør i denne sene fase mere skade end gavn.

Ender VR som 3D?
Virtual Reality eller blot VR, er den seneste teknologi som du bare ikke kan klare dig uden. Du kan ikke sparke dig vej gennem GamesCom uden at falde over alle former for VR. Da jeg selv er begejstret for teknologi så er det let at rive sig med. Det gjorde jeg også da 3D bølgen ramte og da augmenteret (eller forstærket) virkelighed var det helt store. Det mest velfungerende 3D er stadig Nintendo’s håndholdte konsol fordi 3D effekten er indbygget i skærmen og dermed ikke kræver briller eller andet ekstra udstyr. Både tablets og diverse konsoller har forskellige former for augmenteret virkelighed (Augmentet Reality eller AR). Det er hvor et kamera smelter din dagligstue sammen med spillet. Husker du Wonderbook til PlayStation? Det repræsenterer dette toppen augmenteret virkelighed.


google-cardboardNu er tiden så kommet til næste teknologiske trin i form af VR, selvom det jeg har set, ikke når fantasien fra Tron, The Lawnmower Man eller Total Recall. Det flyver gennem luften med navne som Oculus Rift, Hololens, Project Morpheus, HTC Vive, Valve VR, Razer OSVR og så selvfølgelig Google Cardboard. Det er selvfølgelig en verden til forskel fra Sony’s Morpheus og selvbygger udgaven fra Google til din mobil telefon. Teknologien bag er den samme. Der vises stereoskopiske billeder på to skærmen foran dine øjne. Dine bevægelser registreres og dermed kan billedet på skærmen automatisk ændres så det virker som om du sidder midt i den virtuelle verden. Jeg synes idéen er helt fantastisk selvom det ikke faktisk heller ikke er så nyt. Der har været spillemaskiner du sætter dig ind i, med skærme hele vejen rundt som faktisk giver den samme oplevelse. Sådan en fætter kan også bevæge sig.

Der er investeret enorme summer i VR og kickstarter projektet Oculus Rift blev f.eks. købt af Facebook for 2 milliarder Dollars. Det som jeg synes bliver det afgørende er om prisen kommer tilstrækkelig langt ned. Samtidig skal der også være spil eller anden form for underholdning der ikke blot er for en smal gruppe af gamere. Selv for en brilleabe som mig så fungerer det VR udstyr jeg har prøvet. Bevares der er nogle som er mere på udviklingsstadiet end andet. Fælles er at teknologien virker og det nu må være op til spil udviklerne at løbe med mulighed for at skabe helt nye underholdningsoplevelser.

Sammensmeltning af legetøj og spil er en vinder
ambiibo goldAnalytikere har lidt for tidligt afskrevet traditionelt legetøj. Faktisk har dem som kigger på spil heller ikke været for gode til at spå om fremtiden. Skylanders fra Activision gav startskuddet til en helt ny genre nemlig sammensmeltning af legetøj og spil. Disney var ikke tabt bag en vogn så de kom hurtigt på omgangshøjde med Disney Infinity. Nintendo’s Amiibo ramte markedet som en tsunami. Guld udgaverne af bl.a. Mario har skabt mere hysteri end udsolgte Kähler vaser hos Imerco. Der kommer selvfølgelig nye udgaver af alle serier i løbet af efteråret og her ser vi desuden en helt ny spiller: LEGO Dimensions.

LEGO DimensionDet kan god være at FIFA sælger godt og at året Call of Duty udgaven igen bliver det mest spillede online. Det er intet imod denne genre. Kombinationen af figurer du kan samle og den elektroniske virkelighed hvor de optræder, har skabt en succes der tilsyneladende ikke kender nogen grænse. Det er som med Pokémon slogannet ”Gotta Catch’em All” (Nød til at fange alle) som meget godt illustrerer den samlermani der er integreret del af vores DNA. Vil du opleve sand glæde, så tag en af startpakkerne med til et barn mellem 4 og 80, og du har skabt en omgående afhængighed. Det er stort.

Det som imponerer mig er den lethed hvormed avanceret teknologi anvendes. De forskelige dele indeholder en lille kommunikationsenhed kaldet NFC for Near Field Communication. Nå et stykke legetøj er i nærheden af basestationen, kan der udveksles informationer med den. Der kan også lagres information om f.eks. hvilken hat din figur har på i spillet og dermed bliver hver enkelt figur unik. Det fungerer også på tværs af platforme og dermed behøver man ikke tænke på om spillet er på Wii U, 3DS, PlayStation tablet eller PC. Det virker bare sammen.

Jeg er vokset op med LEGO og masser af det. Derfor glæder jeg mig til at Warner Bros. udgiver LEGO Dimension. Det har altid været utroligt underholdende med TT Games LEGO spil, så derfor ser jeg frem til mange underholdende timer med at bygge de forskellige modeller og se dem materialisere sig på skærmen foran mig.

Jeg er også vokset op med Star Wars så Disney Infinity 3.0 spår jeg også til at blive en kæmpe succes. Det var underholdende at få et helt unikt indblik med Star Wars Identities arrangementet i Odysseum i Køln tirsdag.

Toy’s to Life konceptet er episk stort.