Remedy er endelig tilbage med opfølgeren til deres kult klassiker Alan Wake, Velkommen til et meta-mareridt, som vil omfavne dig, forvirre dig og føre dig mod vanviddets rand.
Det er lidt en interessant anmeldelse for mig, for samtidig med at jeg har brugt tid på Alan Wake II, har jeg siddet med Quantum Error. Det er to spil der begge har en intention om at appelere til horror-fans, men samtidig er det to oplevelser, der næsten ikke kunne være længere væk fra hinanden. Når jeg kigger på Metacritic-scorer og anmeldelser, så bliver jeg både lidt forvirret og faktisk også vred. Det ene sted tilgiver man kæmpe fejl fordi ideen måske var god, mens man det andet sted nogle steder begynder at angribe hele den fortællemæssige ide fordi…… ja, jeg ved faktisk ikke helt hvorfor. Lad mig derfor gøre det helt klart: Alan Wake II er en helt utroligt gennemarbejdet titel, hvor professionalismen bare skinner igennem.
Tretten år er der gået siden det oprindelige Alan Wake ramte os. Udvidelsen til Control gav den første indikation på, at der måske var nyt på vej. Efter en lille omvej træder Alan Wake II nu nærmest direkte ind i forgængerens fodspor. Vi starter dog som Saga Anderson. En FBI agent, der skal undersøge et ekstremt underligt mord, som er sket i Bright Falls. Imens du vandrer igennem skoven med din kollega Cassey, så føres historien langsomt sammen med den overordnede fortælling. Første indikation er en enkelt side fra et mystisk manuskript. Dette ikke bare fører de to FBI detektiver videre i deres færd – det decideret forudsiger, hvad der kommer til at ske. Fornemmelsen af, at der er én der kigger dem over skulderen konstant bliver hurtigt udtalt.
Herefter splitter forløbet sig mellem Alan Wake og Saga Anderson. Langsomt vil du blive draget længere ned i både mysteriet samt historien. Alan Wake starter som fanget i en alternativ dimension, men Saga og ikke mindst dine egenskaber lykkedes med at få ham væk derfra. Herfra er spillet et konstant mysterium, hvor du skifter mellem de to hovedpersoner. På den ene side har du Saga, der løbende samler bevismateriale sammen, og prøver at få et overblik over, hvad der egentlig er sket. Det sker primært i hendes mind-palace, der er hendes Sherlock Holmes funktion. Her kan du kombinere spor, du har fundet og hermed komme længere frem mod sagens kerne.
Når du styrer Alan Wake har spillet lidt samme funktion, forskellen er bare her, at du i stedet fremkalder forskellige scener, som du kan manipulere. Samtidig bevæger du dig igennem områder befolket af spillets spillets skyggevæsner (hvilket også sker senere for Saga). Her bliver spillet også mere en kombination af puzzles og kamp. Du har som begge figurer en form for lommelygte – som det var tilfældet i originalen – og denne kan bruges til at svække modstanderne, så du kan bruge et skydevåben til at fjerne disse. Løbende får du mere ammunition, men du er konstant på et niveau, hvor du altid er tæt på at løbe tør.
Historien i Alan Wake II er meget meta, og vil helt sikkert belønne spillere, der har været igennem Remedys tidligere udgivelser. Sam Lake der har skrevet det – som han har gjort så mange gange tidligere, som han ligeledes har lagt ansigt til alt fra Max Payne til Casey. Alan Wake II går på mange nivauer full circle, og tager de historietråde som både Alan Wake såvel som Control lagde foran sig. Der er generelt et stort antal referencer, der vil få kendere til at elske det hele med en stjerne ekstra.
Heldigvis vil din tid imens du udforsker verdenen blive belønnet. Der er både sekvenser, hvor du skal gennemskue placeringen af fundne figurer i børnerim samt det decideret at finde gyldne cirkler af ord, som begge vil kunne øge dine heltes evner. Det er ikke hunderede procent nødvendigt, men det er ofte lige et hurtigt venstresving på en højresidet bane, hvor du bare lige for en kort bemærkning skal afvige fra planen. Det tjener spillet til ære, at du nærmest hver gang selv sidder, og afvejer denne risiko.
Sekvenserne med Alan Wake har en ekstra puzzle-sekvens, hvilket på den ene side gjorde dem mere interessante for mig samtidig med at det meget lineære forløb blev lidt udstillet her. Du kommer til at rende rundt og kigge undrende på ellers forcerblare flader, som din figur af uransaglige årsager bare ikke kan komme forbi. I stedet skal du løse spillets mysterier, og derved åbne nye måder at gå frem på. Det øjeblik hvor de to figurer møder hinanden bliver forløbet mere åbent for dig, men det lineære forløb ligger dog konstant og truer i baggrunden. Spillet er også unødigt langt – det tager cirka 20 timer at løbe igennem – og det er desværre sket med tilføjelse af mange tomme kalorier. Der er et stort element af back-tracking igennem allerede forcerede områder, hvor eneste tilføjelse er, at du nu skal kæmpe. Første gang det sker er okay, men det er desværre en tilbagevendende tendens der ender med at vække irritation i stedet for uhygge.
Alan Wake II er bare et helt utroligt vel produceret spil. Lige fra hele den grafiske flade til de små enkeltdele som ligger i såvel soundtrack, lydeffekter samt grafiske effekter. Det hele føles bare utroligt hurtigt virkelighedstro, og langsomt overgiver man sig til den fortælling som skaberne prøver at svøbe omkring dig. Negativt så føles selve skydesekvenserne ikke særligt intuitive, men positivt så er det trods alt relativt sjældent, at du decideret bliver tvunget til at affyre dine våben. Med det sagt så er det altså alligevel ærgerligt, at styringen ikke er bedre, og det bliver altså nødt til at trække en anelse ned i oplevelsen.
Alan Wake II er en fuldblodsoplevelse titel, som er et ekstremt godt eksempel på hvad lang tids kærlighed kan afstedkomme. Hvis man virkeligt vil være negativ, så kan man hurtigt pille den ekstremt meta-tunge historie fra hinanden. På den anden side skal man bare være opmærksom på, at der findes ekstremt få modige oplevelser som denne – bare vent til du pludselig er fanget i en interaktiv rock-musical. Gå ind til det på de rette forudsætninger, og så venter der en oplevelse, som man ellers bare ikke finder indenfor dette medie.
Tak til Remedy Entertainment for at gøre denne anmeldelse mulig.