Siden Microsoft lagde et købstilbud på Activision Blizzard har det været umuligt at se gaming nyheder uden der igen var et nyt følelsesladet udbrud omkring konsekvensen. Har vi en holdning? Ikke rigtig. Det er helt almindeligt at virksomheder bliver købt eller forretningsområder udskilles. Så hvis vi hver eneste gang skulle komme med et perspektiv kunne vi ikke lave andet. Nu er der så en ny udvikling så det giver en mulighed for se på forskellige sider af sagen. På redaktionen går dialogen omkring hvad Microsoft vil med Activision Blizzard.

CMA har nedlagt forbudt mod opkøbet

De forskellige konkurrencemyndigheder, amerikanske Federal Trade Commission FTC, britiske Competition and Markets Authority CMA og EU’s egen Magrethe Vestager har skiftet holdning som vi andre skifter undertøj. CMA er de første til at komme med en udmelding og de ønsker at blokere for opkøbet med henvisning til at Microsoft så vi have en dominerende position indenfor cloud gaming med deres Game Pass. Den har jeg svært ved at se, selvom jeg synes det er interessant at Game Pass er nævnt. Det mener jeg spiller en rolle selvom det ikke er af samme grund som CMA nævner.

Hvor står EU som venter til maj med en vurdering?

Vestager og hendes rolle er at beskytte primært de europæiske regeringer og dernæst europæisk industri. Senest EU blokerede for en fusionen var mellem Siemens og Alstrom der producerer tog. Vurderingen var at det kunne få indflydelse på priserne og dermed gøre det dyrere at lave tog. Det var i 2019. Ellers er Vestager mest interesseret i at uddele bøder til virksomheder uden for EU til den altid slunkne EU-kasse. Et eller andet sted er man jo nødt til at hente penge til de lande som år efter år ikke overholde de finansielle betingelser for at være med i fællesskabet, mens der laves regler for krumningen på agurker for at “beskytte” europæiske forbrugere. Hvis der ikke er nogen økonomisk konsekvens for tyske eller franske virksomheder, så det det mest en skueproces. Mens vi venter på at embedsfolk i Bryssel bliver færdige med deres ferieture betalt af lobbyister og anden bestikkelse, så kan vi se hvordan det er gået med MS tidligere opkøb.

Hvordan er det gået med Microsofts tidligere opkøb?

Sandt at sige så er det noget af en blandet landhandel når vi tager et længere perspektiv. Det har været svært at se hvad Microsofts opkøbsstrategi har været. Der er en del af handlerne som mest har virket som desperation for at få førsteparts titler på Xbox efter katastrofen med Xbox One. Her er også danske udviklere være gennem pølsemaskinen. Press Play blev stiftet i 2006 og kom med spillet Max and the Magic Marker. I 2012 blev det købt af Microsoft og i 2016 blev det lukket.

Sådan er det gået med Lionhead Studios stiftet i 1997, købt i 2006 og lukket i 2016. Ensemble som er stiftet i 1995, købt i 2001 og lukket i 2008. Digital Anvil stiftet i 1996, købt 2000 og lukket i 2006. Fasa Studios stiftet i 1995, købt i 1999 og lukket i 2007.

Der er selvfølgelig er der også udviklere som stadig er i live. Rare stiftet i 1985 og købt i 2002. 343 Industries som står for Halo efter Bungie er blevet selvstændige. The Coalition der videreførte Gear of War efter at Microsoft købte rettighederne fra Epic Games i 2014. Mojang der står bag Minecraft, Ninja Theory der er kendt for Devil May Cry, Playground Games som laver Forza, Undead Labs med State of Decay. Vi har samlet en liste med studier og hvad de arbejder på nederst i artiklen.

Glem fortiden. Hvad vil Microsoft med deres opkøb?

Det virker også som om der er sket en ændring i opkøb inden for de seneste 3-4 år. Det er bl.a. opkøbene af ZeniMax Media i 2021, Obsidian 2018 hvor det virker som om der er en mere langsigtet plan. Her ser det ud som at målet er at have en række studier som har etablerede franchises der kan sikre en jævn strøm af udgivelser på Game Pass. Der er nemlig en væsentlig del af succeskriteriet for at denne type af abonnementer kan fastholde kundebasen. Det har stået sløjt til med Microsoft egen udvikling så den eneste anden måde at få nye titler på Games Pass har været at indgå aftaler med 3.parts udviklere. Her kæmper Microsoft mod både Sony og Epic Games.

Det er min vurdering at 3.parts udviklere nu har prøvet de forskellige aftalemodeller hvor de enten udgiver et spil på en abonnementsplatform som Game Pass eller laver en eksklusiv aftale med f.eks. Epic Games Store eller Sony. De faste indtægter fra aftalerne opvejer ikke den indtjening der kunne være opnået ved at anvende mere traditionelle udgivelses modeller. Modeller som er baseret på at komme ud til flest mulige gamere.

Har jeg belæg for denne udlægning? Der findes eksemplet med Remedy og deres udgivelse Control. Control udkom i 2019 på konsoller og på PC eksklusivt på Epic Games Store i et år. Det var en aftale hvor Epic og Remedy delte profitten ligeligt og Epic betalte en del af udviklingsomkostningerne. Udgivelsen var i august 2019 hvor årets omsætningen var $35 millioner. Desværre oplyser Remedy ikke hvor mange eksemplarer der er solgt. Mit gæt er at det potentielt vil afsløre hvor lidt gamere gider Epic Games Store. Vi spoler til 2020. Et år hvor Remedy ikke udgav et eneste spil. Alligevel havde de en omsætning på $50 millioner. I 2020 udløb eksklusivaftalen med Epic og Control udkom på Steam. CEO Tero Virtala oplyste, at Control med udgangen af 2020 havde solgt mere end 2 millioner eksemplarer. Der er mange måder at fremlægge et regnskab. Omsætningen skal hentes et eller andet sted. Det er et kvalificeret bud, at de 120 millioner aktive brugere på Steam har bidraget væsentligt til de $50 millioner ved at købe Control.

Finansielt giver det god mening at mange uafhængige udviklere ikke ønsker eksklusivaftaler medmindre det bliver rigtigt godt betalt for det. Tilsvarende så er Microsoft ved at blive ædt op af deres succes med Game Pass. Selvom Microsoft ikke oplyser antal abonnementer i deres regnskab, så kommer der ind i mellem et tal ud. Et kvalificeret bud i start 2023 er ca. 25 millioner. CEO Satya Nardella oplyste om Q2 2023 resultatet at antallet af abonnementer satte rekord og der månedligt var 120 millioner aktive Xbox brugere fordelt på forskellige generationer af konsoller og PC. (Microsoft har forskudt regnskabs år derfor kan de allerede have andet kvartal 2023.) Det tal kan vi sætte i perspektiv til antal solgte konsoller. I januar 2023 så er total solgt ca. 21millioner Xbox X/S. Til sammenligning har PlayStation 5 solgt ca. 32 millioner stk.

Hvorfor er disse tal overhovedet interessante for Microsofts køb af Activision Blizzard?

Hvis jeg som udvikler vil indgå en eksklusiv aftale med en udgiver eller udgive mit spil på en abonnementsplatform, så betyder antallet af brugere noget. Lad mig komme med et eksempel. Hvis jeg udvikler et spil og jeg har båndbredde til at udvikle til én platform, hvad skal det så være? Lad os antage at det er et action adventure som kan komme på Xbox eller PlayStation. Så står valget mellem en platform med 20 millioner eller 30 millioner enheder. Så der er 50% større marked på PlayStation HVIS brugerne har samme profil. Det kunne være at PlayStation brugere ikke gider action adventures så det er ikke helt så enkelt. Nu antager jeg at brugerne har samme profil. Det antal som køber dit spil ud af det mulige antal kaldes conversion rate. Hvis den er 2% så kan du sælge 400.000 på Xbox og 600.000 på PlayStation. Så ikke så svært at regne ud. Du står selvfølgelig med risikoen for at opnå resultatet.

Hvor meget tror du på dit spil?

Det billede det ændrer sig når vi snakker abonnements services. Udgiver jeg spillet på Game Pass så er der potentielt 25 millioner brugere og med samme conversion rate så er det pludseligt 500.000. Ikke dårligt. De 500.000 skal så vurderes mod den risiko du som udvikler løber ved at gå efter PlayStation og de 600.000 eksemplarer. Hvad nu hvis conversion raten er 0,5% point forkert? Så sælger du pludseligt kun 450.000 på PlayStation. Så vil det være bedre at tage en aftale med Microsoft og Game Pass hvis du kan få betaling svarende til en 2% conversion rate på PlayStation.

Det er dette dilemma som udviklerne bliver ramt af. Er det bedre at tage et fast beløb for udgivelse på Game Pass eller skal jeg selv tage chancen med at få solgt eksemplarerne. Det er klart, at jo flere abonnement der er på Game Pass jo flere kan spille dit spil og derfor vil aftalerne koste Microsoft mere. Dermed bliver det et kampløb mellem Microsofts Game Pass og Sony’s komfortable føring på antal solgte konsoller.

Game Pass cirkulerer spil. Det er, modsat hvad CMA mener, ikke en cloud service. Hver måned ryger der nogle spil ud og andre kommer ind. Derfor er det et kapløb for Microsoft at sikre nye titler for at fastholde abonnementer. Hvis der ikke kommer nyt, mister man abonnementer. Jo flere abonnementer du har jo højere pris kommer du til at betale for 3.parts spil. Så er det bliver en mere og mere vanskelig opgave at fastholde abonnementer og få nok nye spil på Game Pass. Det skal også være præmiere titler, ellers er interessen for lav fordi der vil være gamere der så bare har købt spillet.

Så Microsofts opkøb gennem de seneste år er et spørgsmål om at sikre den solide indtægt der kommer fra Game Pass uden at omkostningerne ved at indgå aftalerne eksploderer.

Økonomien bliver endnu dårligere for Microsoft hvis der skal laves eksklusivaftaler. Planlægger jeg at udgive mit spil på både Xbox og PlayStation med en 2% convertion rate svarere dette til en 1 million eksemplarer. Så hvis Microsoft vil have det som konsol eksklusiv og Day One udgivelse på Game Pass så vil jeg selv kompenseres for de 600.000 eksemplarer som nu ikke kan sælges på PlayStation. Dermed rammer jeg nu et nyt punkt i vurderingen.

Stopper Microsoft udvikling til PlayStation?

Det kort svar er Ja. Det gør de. Ellers giver opkøbene ikke mening. Phil Spencer har benyttet enhver lejlighed til at forsikre myndigheder om, at når Microsoft købte en udvikler så var det i spillernes interesse. Gamere ville få flere muligheder for at spille på de platforme de ønskede. Det er jo bare løgn. Det giver ikke nogen mening at give milliarder for en udvikler for at deres spil skal udgives på flere platforme når Xbox desperat mangler eksklusiver. Phil Spencer har også meget elegant udgået at sige at spil bliver udviklet til andre platform. Han har alene sagt at de bliver tilgængelige. Så hvis du gerne vil spille Call of Duty på en cloud service så er der et gran af sandhed i løfterne. At gamere og myndigheder fortolker det anderledes er deres problem. Phil har aldrig lovet at udvikle til andre platforme.

Som englænderne siger: The proof is in the pudding. Og her er den uldne udtalelse som Phil Spencer har benyttet hver gang et nyt partnerskab er blevet indgået:

Hvis Phil Spencer er så dedikeret til at bringe spil ud til gamerne hvorfor kommer Redfall udviklet af Arcane ikke til PlayStation? Harvey Smith fra Arcane har oplyst at Microsoft efter opkøbet stoppede PlayStation 5 udgaven. Det samme gør sig gældende for Starfield hvor Bethesda har måtte tilstå at der ikke længere udvikles til PlayStation. Det er ikke sandsynligt at Microsofts studier fremadrettet kommer til at udvikle til andet end Game Pass, Xbox og PC. Hvorfor skulle de så vælge at købe udviklerne?

Hele fortællingen om at Microsoft ønsker at bringe flere spil til flere gamere er opspind. Så hvordan får man så overbevist myndighederne om at man er ren som nyfalden sne?

Hvad har Microsoft gjort for at sikre myndighedernes godkendelse?

For at vise at dette opkøbt ikke har til hensigt at reducerer tilgængeligheden af titler på andre platform, indgik Micorsoft med lynets hast den ene aftale efter den anden med ukendte spillere for at fremstå som inkluderende. Bl.a. kunne Phil Spencer stolt annoncere at Microsoft have indgået en aftale med det fuldstændigt ukendte EE om at bringe spil til deres kunder. EE er en virksomhed som sælger taletid og bredbånd. Det er ikke den eneste som Phil fik lavet en aftale med. Der var også Boosteroid og cloud streaming firmaet Ubitus, der mest er en våd drøm om en fremtidig cloud service. Der er også lavet aftaler med NVIDIA og Nintendo. Det er et spil for galleriet, så Phil Spencer kan vise en lang liste med aftaler der skal sandsynliggøre at spillene udgives på andre platforme. Der er ikke tale om at Microsoft forpligter sig til at lave udgaver som f.eks. kan hentes fra Nintendo eShop og spilles på Switch. Aftalerne omfatter blot en mulighed for at streame spil via Microsoft Xbox Cloud service. Som stadig er i beta og som kræver Game Pass abonnement. Det er let at lave en sådan aftale hvis der ikke er en forpligtelse for Microsoft til at udvikle en platforms specifik udgave (native) til platformen. Microsoft kommer også til at tjene på hver eneste Game Pass abonnement. Det er straks en anden sag hvis aftalen indeholder en forpligtelse til at spillene skal findes. Men nu er formålet bare at bruge dem som afledningsmanøvre for myndighederne. Så kan Phil Spencer stadig holde sig tilstrækkeligt tæt ved sandheden til at misforståelse er opstået hos myndighederne. Det er kun en ekstra bonus at kunderne som dem som har skrevet under på aftalerne skal have et Game Pass abonnement for at spille. Det er vist blevet glemt i kampens hede.

Og cloud platform med streaming af spil? Hvad siger ordet Stadia dig? Ja, det er lukket. Og før det havde vi OnLive. Spiller du på NVIDIA kommer til at betale for det og et Game Pass.

Hvad er fremtiden for Microsofts opkøb?

Microsoft skal tjene penge og det skal Xbox afdelingen også. Hvis den ikke levere varen så bliver den skåret ned eller lukket. Det er en regnearksøvelse. Jeg spurgte udviklerne bag Elder Scrolls Online om der var krav om antal spiller, hvilket de ikke bliver målt på. Det kommer til at ændre sig under Microsoft ledelse. Her styres der efter let målelige metrikker. Mens Microsoft fortalte hvor god og stabil en arbejdsgiver de er på gaming, så fyrede de lige udviklere fra 343 Industries der arbejder på Halo Infinite og Bethesda Game Studio der arbejder på Starfield. Når der skal fyres 5% af arbejdsstyrken i en virksomhed der er kvartals drevet af aktiekursen, så er man kun sikker hvis man yder mere end aftalt.

Velkommen til crunch. Det bliver kun være da alle opkøbte udviklere kommer til at tage en økonomisk øretæve når omsætningen fra PlayStation pludseligt mangler.

Microsoft, Activision og økonomi

Phil Spencer har storhedsvanvid omkring egen størrelse hos Activision. Xbox bidrager mindre end 10% til Activisions omsætning. Det fremgår af deres årsregnskab.

Da Activision som alle andre spiludviklere satser hårdt på mobilspil så er det ikke overraskende at Apple og Google står for sammenlagt 34% af omsætningen på $7,5 milliarder (2022). Sony står for 15% hvilket svarer til $1,1 milliarder eller ca. 7,5 milliarder kroner.

Det betyder, at når Call of Duty og andre Activision Blizzard titler ikke længere udgives på PlayStation så forsvinder denne del af omsætningen. Det er samme gør sig gældende for alle de andre nyligt opkøbte studier. Det kommer til at koste dyrt at få Microsoft eksklusiver.

Microsoft og Xbox savner eksklusiver!

Microsoft har fejlet på hele deres strategi på Xbox. Det er først meget sent gået op ledelsen at årsagen til at købe en konsol eller Game Pass er for at spille spil. Efter at flagskibstitler som Halo, Gears of War og Fable er kørt i sænk så skal der købes ind inden Phil Spencer ender i køen af arbejdsløse som mange af hans spiludviklerne. Selv med de seneste opkøb så står Xbox svagt uden Call of Duty, der primært er en konsol titel. Phil har tisset i bukserne ved at købe titler som næsten var færdige som Hi-Fi Rush og så sikre de kun kom på Xbox. Hi-Fi Rush levede ikke op til forventninger og der er primært fordi det kun udkom på en abonnementsservice.

Intet har ikke været nok til at afværge katastrofe året 2022. Det kræver opkøbt af et studie der har evnen til at komme med en årlig udgivelse som trækker millioner af spillere. Opnår Microsoft ikke det er fremtidsudsigter dystre. Xbox mangler desperat titler og de skal være gode. Selv med de aktuelle opkøb så er de bag efter. Microsoft er ikke at finde på Metacritics top-10 højst scorende udgivere for 2022. Det er Activision Blizzard:

Sony Interactive Entertainment — 85.6

Paradox Interactive — 81.6

Activision Blizzard — 76.5

Focus Entertainment — 80

Take-Two — 78.9

Capcom — 78.6

Sega — 79.3

Annapurna Interactive — 79.2

Humble Games — 76.8

Devolver Digital — 78.3

Hvor ender opkøbet af Activision Blizzard?

Det er svært at sige. Der er så meget på spil for Microsoft’s gaming afdeling at de er nød til at sætte alt ind på at få Activision Blizzard opkøbet godkendt. Den omsætning Activision mister ved at droppe PlayStation står mål med det løft som Game Pass og Xbox får. Dermed er det en sund business case hvis forudsætningerne holder. Der er masser optimering som når virksomheder lægges sammen hvor der typiske er stabsfunktioner der let kan spares væk. Så det giver alt sammen et bidrag til at få business casen til at hænge sammen.

Jeg kæmper med at se sammenhængen i CMA’s vurdering der leder til den konklusion at opkøbet skal blokeres. Vi venter nu på at FTC og EU kommer med deres vurderinger. Der er ikke tvivl om at Activision Blizzard opkøbet er vital i kampen for at Xbox og Game Pass overlever. Derfor kommer Microsoft også til at kæmpe med næb og klør for at sikre det kan gå igennem i de store markeder hvilket inkluderer EU og UK.

Personligt synes jeg Microsoft skulle have lov at købe Activision Blizzard. Det vil ruske op i hele branchen. Måske kunne det endda give nye spiludviklere som havde egne ideer til nye og engagerende spil.

Desværre kommer vi nu til at se frem til stor usikkerhed og et langstrakt forløb mens saganlæg kommer til at flyve frem og tilbage. Som en sidste krølle på historien så skal Microsoft betale $3 milliarder til Activision Blizzard hvis opkøbet går i vasken. Det er et helt års indtægt fra Game Pass med 25 millioner brugere og en månedpris på $10. $3 milliarder er pænt mange advokat timer.

Opdatering 4. maj 2023

Så er Xbox eksklusiven Redfall udkommet. Det har ikke en gavnlig effekt på da Metacritic scoren på PC er på 58 mens den lige sniger op på 62 på Xbox. Scoren fra brugerne er helt i kælderen. Dem regner jeg ikke for noget fordi Metacritic jævnligt bliver review bombet i enten den ene eller anden retning. Hvis det er lakmus prøven for Microsofts evne til at vælge en vinder er der et stort stykke arbejde foran både Microsoft og de udviklere de har opkøbt.

Opdatering 15. maj 2023

Jeg kaldte allerede udfaldet af EU’s vurdering da denne artikel blev udgivet 28. april 2023. Ganske som forudsagt er overtagelsen blevet godkendt. Vestager og team er faldet pladask for Phils Spencers løgne som du finder i afsnittet Hvad har Microsoft gjort for at sikre myndighedernes godkendelse?. Har du set et TV drama fra USA så kender du sætningen “Do you solemnly swear to tell the truth, the whole truth, and nothing but the truth, so help you God?”. De 20 små ord fanger de tre typer af løgne. “tell the truth” fanger at du slet og ret lyver om fakta. “the whole truth ” fanger at du ikke udelader fakta. “nothing but the truth” fanger at du forsøger at omgå sandheden. Det er her hvor Phil Spencer er lykkes med at bedrage Vestager. Kombinationen af Phils omgåelse af sandheden og at Vestager tror at streaming af spil svarer til Netflix, HBO eller Viaplay, så bliver resultatet at opkøbet bliver godkendt. I afsnittet “The proposed remedies” i pressemeddelesen fra Bryssel fremgår det at Vestager mener at så længe det er muligt at spille i en brower eller tilsvarende klient så er det lige så godt som at kunne downloade og installerer spiller på en enhed. Den medfølgende tegning er nærmest barnlig naiv sammen med ordforklaringen “Cloud game streaming, while still nascent, represents a growing industry trend”.

OnLive, Google og andre demonstreret at cloud gaming ikke er en farbar vej. Selv MS’s egen xCloud er stadig kun i beta og det er meget tvivlsom det nogensinde bliver et rigtigt produkt. Vi må se om EU gider følge op på de foreslåede “remedies”. Det bliver også spændende om bare én af de aftaler der er indgået komme til at cloud stream mere end et par Activision titler inden de også lukker ned. Gaming industrien har meget svært ved at lære af andre. Man skal helt lave de samme fejl for at være overbevist om at det ikke er en farbar forretningsmodel. The proof is in the pudding.

Nå ja britiske CMA giver lige EU og Vestager en opsang for deres manglende forretningsforståelse. Jeg tror Vestager er ligeglad for der er ikke penge i sagen. Det er stor underholdning og der er lagt op til en svær tid hvor dyre advokater kommer til at tjene masser af penge.

Hvad nu lille Games Pass?

Phil Spencer oplyste sidste år at Games Pass var en profitabel forretning. Igen er det en af de berømte udeladelses løgne. Ja men hvordan ser det ud med overskuddet for hele gaming divisionen? Det er klart at når et spil kommer dag 1 på Games Pass så kommer det på bekostning af salg af titlen. Så på en eller anden måde skal Games Pass og Live Services kombineres. Derfor så er Activision og deres velafprøvede modeller med Live Service lige hvad Phil Spencer har brug for. Nu er der 25 millioner i fælden og nu skal de malkes yderligere. Det er også derfor at Starfield allerede af ESRB har en mærkning med “In Game Purchase”. Det er ikke overraskende for det var Bethesda med deres guld rustning til hesten i Oblivion der var pionerer på området med mikrotransaktioner. Rustningen kostede $2,5 i 2006 hvilket forargede mange spillere. Det har EA forfinet til en pay-to-win model, som indtil videre ikke har ramt shooterne. Epic med Fortnite har bygget vores forfængelighed til en milliard forretning (estimeret til $25 milliarder i kosmetiske genstande). Selvom Bethesda var først så henter de kun omkring $1,7 millarder årligt på indhold til ESO. Så Phil har desperat brug for Call of Duty efter at Halo Infinite er endt i en katastrofe som du kan se på Steam. Du skal forvente at det næste som bliver ramt af Live Service er Forza Motorsport, den eneste first party AAA titel på denne generation af Xbox. Det er oplagt at presse et Live Service koncept ned over denne.

Bare rolig Microsoft er ikke de eneste som er klar over at mikrotransaktioner og Live Service spil er vejen frem. Det er også den våde drøm hos toppen Sony som angiveligt har 10 Live Service projekter linet op. Det kan være at PlayStation har vundet “konsolkrigen” over MS med lækre first party singleplayer eventyr, men fremtiden er mere Live Service, mindre Free-2-Play og meget mere in-game purchases.

Her er listen med Microsoft ejede spiludviklere senest opdateret 28. april 2023

StudieOpkøbt/etableretTitlerKommende
343 Industries2007HaloHalo Infinite Live Service
Alpha Dog Games2021Wraithborne (mobil)
Arkane Studios2021DeathloopRedfall
Bethesda Game Studios2021Elder ScrollsStarfield
Compulsion Games2018We Happy Few
Double Fine Productions2019Psychonauts 2
id Software2020Doom
Inxile Entertainment2018Wastelands 3
MachineGames2021WolfensteinIndian Jones
Mojang Studios2014MinecraftMinecraft
Ninja Theory2018DmCSenua’s Saga
Obsidian Entertainment2018Pentiments, GroundedThe Outer Worlds 2
Playground Games2018Forza HorizonFable 4
Rare2002Sea of ThievesEverwild
Roundhouse Studios2021
Tango Gameworks2021Ghostwire Tokyo, Hi-Fi Rush
The Coalition2010Gears of WarGears?
The Initiative2018Perfect Dark
Turn 10 Studios2001Forza MotorsportsForza Motorsport
Undead Labs2018State of DecayState of Decay
World’s Edge2019Age of Empires
ZeniMax Online2021Elder Scrolls, Fallout