Anmeldelse: Driver San Francisco

Driver San Francisco er et svær titel at sætte i bås. Det kan betragtes som et racerspil, fordi handlingen næsten udelukkende foregår i biler. Det kan være et open world sandkasse spil, da du kører rundt og løser opgaver som du har lyst. Det kan være utroligt mange ting og så ender det med at blive sit helt egen genre. Driver SF er udgivet til flere platforme og jeg har taget PS3 versionen under behandling.

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=SzcIjvYTlqo

Spillet er i stil bygget over de mange Hollywood film fra tresserne og halvfjerdserne hvor hovedparten af action scenerne var biljagter. Hvis du er die hard fan af serien så ved du sikkert også at det første spil, navngivet Driver, udkom i 1998. Det trækker helt tydeligt inspiration fra TV serier som Bullitt og Starsky and Hutch. Her taler vi om TV serien og ikke filmen hvor Jessica Simpson optræder. Specielt den scene i Driver hvor du skal bevise at du er en stjerne bag et rat trækker tråde helt tilbage til filmen The Driver fra 1978. Denne scene er genskabt som animations trailer og vises mens jeg sidder og læser højt. Når man taler sandkasse spil skal der naturligvis også være en historie.

Driver SF fanger handlingen fra Driv3r som udkom i 2004. Du er John Tanner, og din gamle ærkerival Jericho er på spil igen. Tanner fik ellers Jericho sat bag tremmer, så han skulle være forsvarligt under lås og slå. Handlingen starter da Jericho af uransalige grunde skal flyttes fra det top sikrede fængsel som burde være hans permanente hjem. Under transporten flygter han selvfølgelig. Tanner forfølger Jericho gennem San Francisco og bliver under den hidsige biljagt torpederet. Det efterlader Tanner i koma og det er i denne koma tilstand at handlingen i Driver SF udspiller sig. Jeg tror de nyhedsudsendelser som kører på fjernsynet i Tanner’s hospitalsværelse skal forstille at være der hvor Tanner’s underbevidsthed får sine indtryk.

Historien kan kaldes mange ting og jeg vil så vælge at kalde den uvæsentlig. Til gengæld er den evne som Tanner har fået gennem sit uheld, alt andet end uvæsentlig. Ved hjælp at viljestyrke alene kan han ”besætte” en anden person. Denne evne kaldes Shift. Det må også siges at være det gameplay element som adskiller Driver SF fra mængden. Normalt synes jeg, at der i sandkasse spil er alt for meget kedelig tid med at ride eller køre mellem opgaver. Det er helt elimineret med Shift. Du flytter lynhurtigt mellem de forskellige opgaver som kæder historien sammen. Den fortælles primært i animation sekvenser. Der er kun én ting som undrer mig: Hvis jeg havde evnen til at Shifte ind i en anden person, ville jeg så vælge en svedig taxichauffør eller en køreskoleelev? Nej vel mine tanker går også mere i retning af f.eks. Kate Upton.

Det selvfølgelig også et bilspil og derfor er der masser af forskellige former for biljagter. Du skal kører racerløb mod andre, skygge kriminelle, bruge din bil som rambuk for at stoppe forbrydere og mange andre former for løb med varierende opgaver. Der er selvfølgelig opgaver som du bliver nødt til at prøve nogle gange før det lykkes. Bare rolig, i langt hovedparten får du ikke problemer med at komme videre. Det er er også forskellige former for effekter som et hastigheds boost og muligheden for at rambukke ind i andre biler for at få dem til at stoppe. Det tiltaler helt klart min barnlige arcade sjæl fordi det er underholdende.

Hvis du mest er til sandkasse delen er der også nok at gå i gang med. Der er kilometervis af San Francisco’s gader som tigger og beder om at bliver kørt tynde. Samtidig har San Francisco verdens hurtigste fodgængere. Det er simpelt hen ikke muligt at ramme en eneste. De har en vilje til at holde sig i live som jeg ikke har set magen til. Nå skidt, det er altid muligt at kører en brandhane ned eller flytte en postkasse et par hundrede meter. Du vælger selv om alle opgaver skal løses eller om du ønsker at blæse gennem historien på 6-8 timer.

Trænger du til en pause kan du altid tage forbi en af dine garager for enten at købe nye biler eller for a beundre nogle af dem du allerede har købt. Der er desværre ingen opgraderinger at hente. Der er også mulighed for at lave filmklip i Hollywood stil, så der er underholdning at hente hele vejen rundt. Findes der ikke noget som kunne være bedre? Jo, der er altså et par ting hvor jeg synes Driver SF ikke helt lever op til forventninger.

Tag for eksempel boost. Det aktiveres ved at trykke venstre pind frem. Samme pind som benyttes til at styre med. Det sker tit for mig, at jeg bruger boost hvor jeg ikke ønsker det. Modsat når jeg bruger boost ved at holde pinden fremme så mister jeg muligheden for at styre nøjagtigt. Multiplayer afspejler de mange forskellige former for løb som findes i kampagne delen og ikke alle er lige velfungerende. Hvert løb starter med en kvalifikation og vinderen får mest energi til f.eks. at kunne lave boost. Dermed bliver mange løb alt for ubalancerede og ender med at blive en stor omgang Shift på Shift på Shift. Køre fysikken er også set bedre i LA Noir og Disney spillet Cars. Samtidig er jeg skuffet over forskellen mellem den grafiske kvalitet af video sekvenserne og grafikken i den handling du styrer.

Hvordan kommer til så til at påvirke den samlede vurdering? Jeg vil vende tilbage til hvor jeg startede. Driver San Francisco kan være mange ting og så ender det med at være helt sin egen genre. Shift er det bærende element og kombineret med arcade følelsen giver det underholdning for alle pengene. Du vurderer om skønhedsfejlene er en deal breaker. Min vurdering er, at Driver San Francisco underholder på så mange niveauer og dermed lander på en solid 4er. Rigtigt god fornøjelse.