ff13-2_00f

Du arbejder hos Square Enix og elsker stort anlagte rollespil. Da du dukker op på kontoret, hvor der ligger en bunke med nogle millioner yen, er det klart at du går i gang med at udvikle Final Fantasy XIII-2. Har du ikke været med i Final Fantasy fra starten synes jeg denne udgave er et rigtigt godt sted at starte. Frygt ikke, selvom du ikke kender historien fra forgængeren så bevæg dig trygt ind i det fortryllende Final Fantasy XIII-2 univers.

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=7w4gT6mivxw

Her skydes historien i gang med at Lightning, en af heltene fra XIII, under mystiske omstændigheder forsvinder ind i en ukendt verden. Det sker under Lightning’s kamp mod en gammel fjende samtidig med, at den unge Noel Kreiss suges fra sin verden og ind i kampen. Det hele slutter i en eksplosion hvor han bliver sendt til Cocoon. Her lever Lightnings søster, Serah Farron, og sammen skal de løse det opstående tidsparadoks og finde Lightning.

ff13-2_06

Final Fantasy er en verden fyldt med både sjove, mærkelige og skræmmende skabninger. Det er svært at begrænse sig for der er så meget jeg gerne vil vise frem. Universet er en blanding af teknologi, magi og fantasi i storslåede miljøer af enhver udformning. Det hele er mere enkelt end tidligere, da du alene har Serah og Noel at koncentrer dig om. I modsætning til tidligere så tager det kun en times tid inden du har fuldt kontrol og begge og kan begynde at eksperimenter med kampsystemet, som er kernen i spillet.

ff13-2_05

System er moddeleret over det som kendes fra turbaserede rollespil med tilføjelsen af realtidselementer. Helt enkelt har du en ATB måler. Det står for Active Time Battle som er den målestok som angiver hvilke handlinger du kan foretage. Hver handling kræver en del af din ATB måler. Du kan vælge en gruppe af handlinger som udføres når din måler er fyldt – helt eller delvist. Du øger længden og hastigheden din ATB måler fyldes med, som du stiger i graderne. Dermed kan du udfører flere og større handlinger. Du kan frit vælge mellem de mange forskellige klasser. Jeg har typisk Serah som Avenger som benytter magi og Noel som Commando som bruger våben. Afhængig af fjenden vælger jeg enten Auto-Battle hvor handlinger vælges på basis af hvad der skader mest. Kender jeg ikke modstanderen vælger jeg selv, for at finde de bedste angreb.

ff13-2_03

Dine fjender har en Chain måler hvor sammenhængende angreb fylder måleren. Når den er fuld kan der sker to ting. Hvis det er en almindelig fjende så bliver den rystet (Stagger) og det giver dig mulighed for at får angreb ind som giver ekstra stor skade. Kæmper du mod en af de mange bosser kan du komme ind i Cinematic Action, hvor du gennem nogle Quick Time Events (knapper du trykker når de vises på skærmen) gør massiv skade eller ligefrem nedlægger monsteret. Husk at du også har kombinationer af roller kaldet Paradigm Shifts. Du kan under kampen skifte så de begge f.eks. er Commando, Avenger eller den kombination som nu er mest effektiv i den aktuelle situation.

ff13-2_04

Som rosinen i pølseenden så kan du have et monster med på dine side i kampen. De fungerer som en del af dit team og de har samme muligheder for at stige i niveau som Serah og Noel. De føjes automatisk til dit lager af ting (Inventory) når du besejrer dem i kamp. Lyder det som noget pjat? Så synes jeg du skal prøve at Google Pokémon. Det er stort at samle på monstre. Dine monstre har også et special angreb kaldet Synchronize, som kan udføres når du har Feral Link måleren fyldt. Mit favorit monster er Chocobo’s, som er kæmpe høns. De kan også benyttes til at ride på. Pas på de specielle røde og blå Chocobo’s for de æder dine Gysahl Green mens du rider på dem. De gule kræver kun én uanset turens længe.

ff13-2_02

Jeg synes at kampsystemet er utroligt velfungerende og enkelt at gå til. Skiftet mellem de 6 forskellige kombinationer af roller er elegant. Samtidig kan du specialiserer dine figurer i nogle få roller, og senere tilføje yderligere roller. Der er masser kombinationer du kan eksperimenterer med og hvert område har sine fjender så du kan optimerer til hvert område. Synes du en anden tilgang ville være bedre til et område får du undervej muligheden for at lukke en tidsportal og dermed lave en reset af det område. Sådan er der større og mindre forbedringer gennem hele spillet.

ff13-2_01

Noget af det virkeligt store er mængden af områder du kan udforske. Final Fantasy er blevet skældt ud for at være meget lineær og det er helt sikkert ikke oplevelsen med XIII-2. Du har også by områder selvom det ikke er en dominerende ting. Køb og salg sker via Chocolina, som er den allestedsnærværende tidsrejsende handelsstation. Står du lige og mangler et krystal til at få dit monster til næste niveau? Chocolina har det hele til spot priser. Samtidig finder du masser af mindre opgaver som du kan vælge at løse under vejs. Du går glip af meget hvis du alene kører strengt efter hovedhistorien.

Det er så også det svageste punkt i XIII-2. Historien er slet ikke så fyldig som jeg er forventer af Final Fantasy. Ja du skal finde Lightning og samtidig løse tidsparadokset. Sjovt nok falder alle andre ting i baggrunden. Serah er stort set upåvirket af at hendes forlovede Snow ikke er at finde nogen steder. Hvis du kan sætte dig ud over dette og elsker at udforske og løse opgaver så findes der ikke noget mere betagende end Final Fantasy XIII-2.

Final Fantasy XIII-2 har imødekommet mange af de kritikpunkter som blev rejst mod forgængeren. Hvis du er til fantasifulde japansk inspirerede rollespil, så finder du ikke noget som er mere imponerende. Samtidig har det en høj teknisk kvalitet hvor du føler dig suget ind i universet. Det giver Final Fantasy XIII-2 et stort 4-tal. Rigtigt god fornøjelse.

Grafik og lyd er stadig imponerende

Chocobo og Moogle

Masser af fantasifulde væsner

Genialt kampsystem

Savner den store historie og følelserne bag