![]()
Ja det er måske ikke lige for core gamere. Pixeline’s Skolebøger er netop udkommet til iPad og iPhone. Det er udviklet af danske KREA Medie og er beregnet til 0. til 4. klassetrin. Har du børn i den skolepligtige alder så er her en app som ikke lænser din konto med mikrotransaktioner.
Pixeline er én af Danmarks bedst kendte børnespilskarakterer. I over 15 år har hun fulgt danske børn med sjove, underholdende og lærerige spil.
Pixeline’s Skolebøger udkommer som en dansk, matematik og engelsk app, hvor Pixeline tager på nye eventyr med sine venner, slangen Ozzy, fuglen Pip og musen Museline. De er på øen Solø, hvor KREA’s fantasifulde verden udfolder sig som en lærerig interaktiv fortælling. Gennem leg vil barnet lære at holde styr på Solø’s dyr med gangetabeller, opleve eventyr med bogstaver og ord, samt komme ud på en engelsk skattejagt.
KREA Medie er firmaet bag Silke, Magnus & Myggen, Hugo og Flunkerne spil.













