Anmeldelse: Star Wars – The Force Unleased II

Da vi tog afsked med Starkiller i det første The Force Unleased var han enten død eller blev en af Imperiets Sith Stalkers. Så hvordan klarer Lucas Art at have Starkiller som hovedperson i efterfølgeren?

Åbnings scenen giver dig forklaringen. Her ser vi Darth Vader gå ind til Starkiller som sidder i et fangehul på planeten Kamino. For de uindviede er Kamiro den planet hvor hele imperiets hær blev klonet efter dusørjægeren Boba Fett. Darth Vader beder, hvad der virker som en klon af Starkiller, om at dræbe hans store kærlighed – Juno. Mærkeligt nok har Starkiller minder og han modstår Dath Vader og flygter. Hermed er handlingen skudt i gang lige med den ekstra detalje at Lord Vader hyrer Boba Fett til at finde Juno. Star Wars har altid handlet om at fortælle fantastiske historier så resten oplever du ved at spille The Force Unleased II.

Enhver efterfølger bliver selvfølgelig vurderet mod originalen. Hvad er der af nyt? Hvor meget er det kendte gameplay? Den mest åbenlyse ændring er at Starkiller har denne gang to lyssværd. I et tredje persons action spil giver det selvfølgelig nogle helt fantastiske muligheder. Det oplever du også som spiller fordi du (igen) med krystaller kan ændres farve og funktion af dine lyssværd. Du kan vælge to forskellige farver så det ene sværd giver mere liv mens det andet giver flere points. Det tjener mere end bare at se flot ud. Du har som i forgængeren en gruppe af kræfter til at starte med og som spillet skrider frem bliver flere tilgængelige. Du benytter point til at opgraderer dine kræfter samtidig med at du kan finde nye kostumer, krystaller og andre ting som forbedrer dine evner.

Det berører en af de andre ting som er ændret. I forgængeren var det vigtigt at få opgraderet de rigtige evner i samme øjeblik du have point nok. Det er der faktisk ikke rigtigt nogen årsag til i denne udgave. Hvis Darth Vader havde en af de højeste koncentrationer af midiklorin fundet i en Jedi, så vil jeg påstå at Starkiller ER midiklorin. Det kræver simpelthen et bæst som Gorog, et af de største uhyrer jeg mindes at have set i Star Wars universet, før Starkiller ikke fileterer den med sine lyssværd og kræfter. Det er i mange situationer lidt for let.

Jeg har også oplevet en ændring i måden du skal takle de enkelte fjender. I det første spil kunne du vælge den måde at kæmpe som passede dig. Ønskede at du kører hele spillet igennem ved primært at bruge lyssværd var det en mulighed. Hvis du hellere ville udnytte dine jedi kræfter var det lige så effektivt. Lucas Art har ønsket at spillere skulle anvende en større del af de muligheder spillet tilbyder og det synes jeg har givet bagslag. Det minder nu lidt om sten, saks, papir. Så en type fjende kan kun bekæmpes med lyssværdet mens den anden kun kan klares med jedi lyn kraften. Det synes jeg ikke er en forbedring.

Heldigvis er der også områder hvor Lucas Art har lyttet til fans. Tidligere var det meget vanskeligt at vide hvad dine jedi kræfter egentligt påvirkede. Det var specielt et problem når du skulle gribe, flytte eller løfte ting. Nu fungerer det perfekt. Du er ikke i tvivl om hvilken ting du har fat i og i hvilken retning du kaster det. Detalje kan du sige. Det er vigtigt for at oplevelsen bliver at spille spillet og ikke at kæmpe mod styringen. Jeg kunne også have ønsket mig et lidt andet system til de baner hvor du skal løbe for at overleve. Det er lavet ved at du standser op. Der kommer en ”nu skal du til at løbe” sekvens og så skifter kamera til at se dig forfra. Så skal man lige tænke sig om når handlingen går i gang igen, så du ikke løber tilbage og dør. Det er nok bare mig som ikke kan omstille min lille hjerne hurtigt nok.

Som i forgængeren er det kampene med de store unikke boss’er som vi i virkeligheden ser frem til. Her er alt igen blevet større, farligere og meget mere vildt. Indrømmet det er bygget på at undvige og gentage en handling. Jeg vil også våge den påstand at sådan er langt de fleste boss kampe lige siden det første Wolfenstein 3D. Der hvor The Force Unleashed adskiller sig er ved den tekniske udførelse både i boss kampe og i den generelle præsentration. Det virker simpelthen som en film. Der er ikke nogen tvivl om at Lucas Art har presset alt hvad de kunne ud af det grafiske team og dem som har stået for stemmeskuespillet. Det er helt sikkert at The Force Unleashed II bliver det spil som alle andre skal måles mod. Ikke nok med at den grafiske præsentation og hele lydsiden hænger sammen, så er der en rigdom af detaljer som får det hele til at virke meget overbevisende.

Der er ikke nogen on-line del. I stedet er et nyt tiltag med forskellige udfordringer med mini spil (Challenge Mode), hvor du kan låse op for yderligere ting. Du kan faktisk også finde ting rundt omkring i spillet. Her vil jeg bare afsløre en enkelt. Du kan komme til at spille som Guybrush Threepwood, som er helten (eller anti-helten) fra Monkey Island. Ham finder du i et rum hvor der både er store bronze statuer af ham og et blåt hologram af Jabba the Hutt. Smadrer du de tre maskiner foran hologrammet kommer en af de blå bonus kasser til syne og den giver Guybrush. Det er sjovt at se den lille anti-helt krølle TIE-fightere sammen og kyle dem rundt.

Hvis du er Star Wars fan vil du helt sikker føle dig hjemme og der er ingen tvivl om at det vil give dig mange timers underholdning. Hvis du elsker en god historie med episke slag og storslåede scenerier vil du også være underholdt. Ønsker du at se det tekniske niveau som er muligt på en moderne konsol viser det vejen. The Force Unleased II er en forbedring uden at hæve sig over det generelle niveauet i genren.