System Shock er for nyligt blevet genudgivet til PC. Du kan læse vores anmeldelse af den her. Nu er det så også udgivet til konsoller (PlayStation og Xbox hvor vi har spillet på PS5). Det oprindelige spil er udgivet til PC i 1994 hvor jeg spillede det første gang. På det tidspunkt er der ikke nogen som har tænkt på at det på et tidspunkt skulle spilles med kontroller. Den første PlayStation kom i Europa i september 1995. Hvordan er det så gået?

Grafisk så kan jeg ikke se forskel på konsolversionen og den remasterede PC-udgave. De er begge flotte selvom der er overflade teksturer der ikke står helt skarpt. Det er ikke noget som betyder noget for indlevelsen. Rumstationen har masser af detaljer som gør det troværdigt at der er nogen som har levet her. Der er mørke og dystre områder kombineret med rum som oser af hightech, lys og lyd. Så holder stemmeskuespillet stadig, hvor Terri Brosius der lægger stemme til SHODAN (Sentient Hyper-Optimized Data Access Network). Noget jeg som jeg personligt nyder er at der slet ikke er nogen musik. Det er med til at forstærke oplevelsen.

Der er rigtigt meget i System Shock som har dannet skole for bl.a. titler som Bioshock, Prey og Dead Space for at nævne nogle få. Noget helt unikt er at du har mulighed for at vælge sværhedsgraden på kampe, missionerne, når du dykker ind i cyber-tilstand og på de mini-spil med opgaver som du skal løse. Du skal være opmærksom på at ud over at det er et action adventure så er der også en del survival horror hvor du hele tiden skal tænke på at finde nye materialer så du kan klare dig i kampen mod de mange fjender. Husk at gennem ofte for specielt på de første par niveauer i rumstationen så er du en sart lille hacker og mere end en gang så ender du som du kan se i klippet her under.
System Shock til konsol er en velfungerende klassiker. Du skal have lidt tålmodighed til du har lært at skyde og manipulerer ting. Derfra er det et spørgsmål om forsigtigt at udforske og vælge de kampe der er nødvendige. SHODAN viser ingen nåde – velkommen til en verden styret af AI uden filter.
Tak til Plaion for at gøre denne anmeldelse mulig.














