Det er et stykke tid siden den polske udvikler Techland har får ros for spil de har udviklet. Nu har de med Ubisoft udgivet Call of Juarez Gunslinger som jeg har taget under kærlig behandling. Det er en arcade udgivelse der rammer de forskellige platform til omkring 110 kroner. Cowboys er lidt som astronauter, brandmænd og piloter, nemlig noget som alle raske drenge og piger på et tidspunkt i deres tilværelse fantaserer omkring. Her passer den næsten sandfærdige historie om dusørjægeren Silas Greaves perfekt som den bliver fortalt gennem wiskey tågerne.
Den inkluderer mange af de legender der stadig fortælles om det den gang så vilde vesten. Silas fortælling er nøjagtigt lige så utroligt og usandfærdigt som det er underholdende. Den binder de 14 afsnit sammen så du får mulighed for, i helt traditionel stil, at optjene erfaring point (XP) der benyttes til at forbedre dine evner som Gunslinger. Dine færdigheder får du god brug for når du i bedste western stil skal igennem den ene duel efter den anden. Det sker indimellem at nogle af dine trofaste tilhører synes din historie bliver lidt for urealistisk og så starter en del af banen på et mere troværdig niveau. Uden at det nødvendigvis bliver mindre fantastisk.
Det er en first person shooter baseret på det vilde vesten. Her har Techland både lagt deres erfaring og kærlighed. I skarp kontrast til andre titler fra deres hånd. Det betyder, at det er velfungerende med en god variation mellem forskellige typer af våben. Banerne, skurkene, og stilen er som taget ud af de mange spagetti westerns og der er ikke en eneste kliche er ikke er anvendt. Dermed matcher det perfekt det jeg forventer af et spil med Gunslinger i titlen.
Bevæger du dig uden for historien så er der yderligere to spiltyper hvor den ene er arcade og den anden er duel. Arcade er de forskellige baner hvor du skal kæmpe dig vej for at få enten den bedste tid eller den bedste scorer. Det er uforpligtende underholdning og med point systemet slået til så du kan se hvad hver handling giver. Det er også sjovt at skyde græskar eller flasker selvom det ikke giver nær det samme som f.eks. et hovedskud.
Duel er selvfølgelig en afspejling af de klassiske western dueller, der for manges vedkommende aldrig har fundet sted. Det er underordnet for det er stadig underholdende at mødes i en støvet hovedgade til High Noon. Kender du Mad Dog McCree så princippet det samme. Med tæt sammenknebne øjne og solen i ryggen venter du på at modstanderen går efter revolveren. Det kræver at du med venstre pind holder din hånd tæt ved revolveren og med højre pind holder din modstander i fokus. Det er meget velfungerende. Techland har desuden også valgt at du kan skyde når du hører dit hjerte banke. Det giver så en Dishonor sejr, altså en sejr uden ære. Kan du vente til modstanderen trækker giver det både en ærefuld sejr og masser af bonus point. Det princip benyttes også i historien og er en fin måde at sikre alle kan gennemfører den på.
Det er på alle måder en underholdende oplevelse hvor du ikke kan lade være med at blive hængende i de omkring 5 timer det tager at spille igennem. Arcade og duel er så også en glimrende undskyldning for at vende tilbage for at udleve den indre drøm om af være en af vestens dusørjægere. Det er en verden uden den store variation hvor jeg synes der er lidt for lange load tider. Jeg savner også en form for lag compensation, som det kendes fra f.eks. Guitar Hero eller Rock band. Når du har duellen er det vigtig at der ikke er forsinkelse mellem det du ser og din kontroller.
Samlet set så er Call of Juarez Gunslinger en hyldest til det vilde westen og koger maser af store film øjeblikke ned til 14 intense oplevelser. Techland har langt meget mere kærlighed i denne udgivelse end hvad jeg set i deres seneste udgivelser. Dermed lander Call of Juarez Gunslinger på et flot 4-tal. God fornøjelse.
[box_info]Call of Juarez Gunslinger er anmeldt på PlayStation 3 og leveret af Ubisoft.[/box_info]