Dragon Ball Z: Kakarot er Bandai Namcos nyeste spin på den famøse Dragon Ball spil-serie. Det er et adventure præget rpg, og man kan undres hvorfor det først er nu, at de forsøger sig med det format. Hvad fungere? Hvad gør ikke? Læs med her, og få et overblik.

Son Goku parat til kamp med Red Ribbon Robotter.

Dragon Ball Z

Spillet fortæller den kendte historie, om en saiyajin dreng ved navn Kakarot, som vokser op på jorden. Han får navnet Son Goku, og bliver en del af Kame Skildpadderne – som er Kame-Sennins elever. Men en dag, får jorden besøg af en ondsindet saiyajin kriger ved navn Raditz. – Men det viser sig, at han er begyndelsen på et stort og farligt eventyr.

Alle og deres bedsteforældre er næsten bekendt med Dragon Ball. Specielt de originale Dragon Ball Z sagaer. Dragon Ball Z fortællingen har været udgivet siden 1980’erne – men de fleste vil nok huske spillene fra PS2 perioden, med Dragon Ball Z: Budokai (Tenkaichi) spillene.

Dragon Ball er enormt, og det har gennem flere generationer præsenteret sig for nye folk, samt skabt en endnu større fanbase end først tænkeligt. Men selvom den originale Dragon Ball Z fortælling er den mest populære, må jeg ærligt indrømme, at jeg efterhånden er træt af den. Den fortælling har været den primære fortælling i stort set alle Dragon Ball spil siden de startede, og det er overhovedet ikke spændende mere.

Vegeta mod Cui på planeten Namek.

Adventure RPG

Kakarot spicer tingene op ved at prøve, et helt nyt spil-element. Nemlig et RPG baseret adventure spil, hvor man som spiller har fuld kontrol over sin karakter. Man kan flyve rundt til diverse destinationer mens man samtidig nakker nogle fjender i luften. Dette er faktisk meget underholdende, og det giver lysten til, at spille spillet lidt mere brændstof.

Men det er stadig Dragon Ball Z… og det er den selvsamme fortælling igen og igen. Der gik ikke længe før, at jeg opdagede, at spillet har utroligt mange cut-scenes. Da jeg er Dragon Ball veteran, vidste jeg præcis hvad der ville blive snakket om – så mit behov for, at se halvdårlige animationer med et semi-godt skuespil forsvandt hurtigt.

Der er da også kommet nogle gode oplevelser ud af at spille Kakarot, men det betyder ikke, at spillet lever op til sit fulde potentiale. Kakarot forsikre os en stor verden at udforske, sidemissioner til at bryde det kendte og karakterstatistikker at forbedre, præcis ligesom RPG-lovene foreskriver.

Fed Ide, Dårlig Udførelse

Lad os starte med at ridse Dragon Ball Z: Kakarots åbne verden, sin fortælling og sine akter op. Selve spillet foregår i en række separate store arenaer/sandkasser, som hver især byder på små landsbyer og storbyer, bjerge, floder og skove, og disse kan du størstedelen af tiden rejse frit igennem for at gennemføre sidemissioner, indsamle materialer til madlavning og finde samleobjekter. Et rødt udråbstegn viser hvor du skal hen for at fremføre plottet, og det sker størstedelen af tiden via dialog, eller ved at skulle kæmpe.

At udforske Kakarots åbne verden føles en anelse underligt – endda fjernt fra hvad spillet gerne vil. Når man udforsker jorden, så har man evnen til, at flyve rundt, nedlægge fjendtlige baser og kæmpe mod et utal af R.R. robotter. Når man tager kampen op med en fjende i luften, ændre kontrollen sig – for nu skal man nemlig slås.

Det fungere egentlig meget godt, når man får kontrolsystemet under huden. Det er en god måde, de har strømlinet specielangreb og gemt dem bag en shoulder-knap. Men når kampen er forbi, ændre kontrollen sig igen.

Derudover…

Er der ALT for mange cutscenes. Det er nævnt før, men jeg understreger det igen. Nogle gange er scenariet således; Der fremvises en cutscene, så får man kontrol over sin karakter, bevæger sig 5 meter over til en NPC for, at starte en cutscene igen. Det er meget hurtigt trættende, og de semi-lange loadingtider gør det heller ikke meget nemmere.

Et andet nyt element, er community board. Her kan man smide medaljer af de forskellige Dragon Ball figurer ind, hvor de passer bedst. Der er et board til Z-fighters, madlavnings eksperter, ingeniøere og lign. Dette giver nogle ekstra bonusser, alt afhængigt af, hvilke kombinationer man skaber. Jeg har ikke rigtigt mærket nogen forskel på spillet før og efter. Det kræver måske lidt nøje fokus at kunne se hvad der virker godt.

Dragon Ball Z: Kakarot er på ingen måde dårligt. Det er faktisk undeholdende nok, men det halter desværre alt for mange steder til, at jeg gider spille det flere timer i streg. Jeg er dog sikker på, at de største Dragon Ball Z fans vil finde en glæde i det, som jeg ikke kan.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægTurtle Beach i partnerskab med The Chicago Huntsmen
Næste indlægValnir Rok anmeldelse
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!