DUTZO er et forholdsvis nyere brand i gaming verdenen som jeg bedst kan betegne som ProShops egne serie af gaming produkter eller private brand. Private brand er det samme som mange supermarkeder har. Det er typisk produkter i en god kvalitet til en fast lav pris. Leder du som forbruger efter noget med et godt pris/ydelses forhold så er private brands en oplagt mulighed.

I denne omgang kigger vi på musen DUTZO Keiryō og den store musemåtten DUTZO Fushi Gaming Mousepad. Jeg starter lige med musemåtte blot fordi det er det letteste produkt at vurdere. Det er stilfuldt enkelt med logo i højre side med den karakteristiske drage eller ørn diskret aftegnet i hele måttens størrelse. Det er den store model på 900mm gange 420 mm i en tykkelse på 2mm med syende kanter så den ikke trævler. Den ligger godt fast og jeg har ikke oplevet nogle udfordringer med at anvende både musen Keiryo eller andre jeg har prøvet. Jeg kan godt lide de helt store musemåtter så jeg kan have måde mus og tastatur stående.

DUTZO Keiryō er en letvægtsmus på kun 68 gram i et design hvor en stor del af materialet fra musen er fjernet for at give den lavere vægt. Det giver så en ret god effekt med RGB belysningen som kan ses gennem de mange hexagonudskæringer. Teknisk så indeholder den alle de rigtige ting: Pixart 3389 sensor, 6 omron knapper, 3 RGB lyszoner og som noget lidt specielt valg mellem 2 eller 3 mm som lift off distance (LOD). LOD er så meget du skal hæve musen over underlaget for at den ikke registrerer bevægelse. Det skifter du med en lille kontakt på bunden af musen.

Musen ligger godt i hånden og knapperne føles som forventet præcise med en tydeligt fornemmelse af trykpunktet. Jeg var lidt skeptisk om det ville føles mærkeligt med hexagonudskæringerne. Det synes jeg ikke er noget problem overhovedet. Overfladen er let at holde om og hvis du skulle ønske en mere tildækket udgave, så er der et sæt gummigreb inkluderet i kassen. Så kan du med et snuptag lave den lige så kedelig som alle andre mus. De giver et fast greb hvis du f.eks. anvender palmgrip.

Du har selvfølgelig en lille app til at vælge farver og opsætningen af musen. Den behøver ikke at være aktivt når du bruger musen fordi hele opsætningen ligger onboard. Hvis du undrer dig over det specielle sort/hvide design vist i app’en så er det fordi du både kan få musen i en hvid og i en sort udgave. Som du kan se på billederne så er det den sorte udgave vi har prøvet. Det er sjældent at jeg har behov for mere end to forskellige DPI indstillinger. De 6 muligheder vist overnfor reducerer jeg ofte til en på 400 DPI til at spille med og så en på 800-900 til almindeligt brug. MS Office har stadig et problem med polling rater på 1000hz så her har jeg også sat den ned til 500hz, så det at flytte Excel vinduer rundt er flydende. App’en fungerer fint og er meget ligetil at bruge.

DUTZO Keiryō og DUTZO Fushi Gaming Mousepad er et super sæt til dig som gerne vil have noget i en god kvalitet uden du vil betale ekstra for navnet. Det eneste jeg savner på musen er at have to knapper til at vælge DPI. Det er fint nok med én fordi du med lyset i musen kan se indstillingen ud fra farven. Jeg foretrækker bare at kunne trykke enten op eller ned. Specielt hvis du anvender alle 6 indstillinger er det lettere at arbejde med. Noget jeg ikke har set før er det ekstra sæt fødder til musen om er inkluderet i pakken. Fødderne er i superglat silikone og det er ofte det som først bliver slidt. Lækker detalje.

Tak til ProShop for at gøre denne anmeldelse mulig.

Der er weekend tilbud (31/7-2/8 2020) tilbud på DUTZO Keiryō: https://www.proshop.dk/?s=DUTZO+Keiry%C5%8D

Du finder musemåtten her: https://www.proshop.dk/Musemaatte-tilbehoer/DUTZO-Fushi-Gaming-Mousepad-Desktop/2779765

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægRazer annoncerer Razer BlackShark V2
Næste indlægAssetto Corsa Competizione anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
dutzo-keiryo-anmeldelseDUTZO Keiryō og DUTZO Fushi Gaming Mousepad er et super sæt til dig som gerne vil have noget i en god kvalitet uden du vil betale ekstra for navnet