I et interview til “The Guardian” udtaler EA’s Patrick Söderlund at “spillere tålmodigt skal vente på at EA får rettet fejl”. Han refererer specifikt til Battlefield 4 som her en måned efter udgivelse stadig har tekniske problemer.  Söderlund indrømmer også at det bliver mere og mere komplekst at udvikle de store titler speciel til f.eks. PS4 og derfor er det tvivlsomt at det fremadrettet bliver anderledes.  Han indrømmer i samme åndedrag at EA skulle havet gjort et bedre job med at få afprøvet deres spil inden de kræver kr. 500,- for en udgivelse.

Der er også udgivere der har bedre held med deres lanceringer år efter år. Activision’s Call of Duty Ghosts har klaret flere millioner spiller fordelt på mange forskellige platforme uden større vanskeligheder.

Mange traditionelle udviklere er under et stigende pres fordi deres model er baseret på at et team udvikler et spil for med det samme at gå videre til et andet projekt.  Spillet er kun designet til at leve 12 til 18 måneder inden online servere og support lukker. Derfor er der kun få ressourcer til at fejlrette efter udgivelsen. Det skal ses i forhold til mange af de udgivelser der findes på PC som f.eks. udgivelser som World of Warcraft, StarCraft og Diablo hvor også den kommende udgivelse Destiny har en model der mere er fokuseret på en oplevelse der tillader spillere at udvikle sig over en meget længerer periode. Tilsvarende har free-2-play fået fodfæste fordi udgiveren er afhængig af at opleveles er underholdende fra starten. Samtidig skal der hele tiden laves nye ting for at fastholde spillerne.

På PlayStation 4 er titler som War Thunder og Warframe free-2-play der matcher kvaliteten der ses fra de store udgivere.