Det kun 15 mand høje udviklingsteam “Chinese room” har med Everybody’s gone to the rapture haft en ambition om at nytænke og skabe et spilunivers man ikke tidliger har set. Det er dog tydeligt at se hvor man har hentet sin inspiration, og på trods en tanke om nytænkning sidder man alligevel tilbage med en følelse af at det har været forsøgt før.
Spillet er strippet for alt overflødigt støj, det fremstår smukt, betagende og alligevel underspillet. Everybody’s gone to the rapture er et visuelt gennemført projekt hvor der er kælet nænsomt for detaljen. Lydsiden støtter op, og bidrager med stemningsmusik i form af strygekvartetter, kirkemusik mm. Der veksles effektfuldt mellem det dyster og himmelske toner, som kraftfuldt er med til at understrege begivenheders tyngde. Spillet bæres af få, men meget effektive hjælpemidler. Rent spillemæssigt skal man ikke forvente at blive udfordret, da fundamentet bygger på en simpel spilmekanik, hvilket dog kun synes klædeligt for denne type spil. Simpliciteten og det rene udtryk er dragende og spillets absolutte styrke.
Fortællingen udspiller sig i lille charmerende britisk landsby Yaughton, hvor man som first-person skal udforske, hvad der ved første øjekast fremstår idyllisk.
Svarene…De er her alle sammen… Svarene er i lyset
Fra en skråning spejdes der ud over et underskønt landskab, i det fjerne kan man ane synet af en landsby der bades i den tidlige morgensol, til lyden fra kvidrende fugle. Idyllen fortager sig dog hurtigt og der går ikke lang tid før fuglesang erstattes af knitrende radiostøj. Længere nede af veje finder men en radio, som giver en et hint om at ikke alt er som det burde være. Det går op for mig at jeg befinder mig i en spøgelsesby i karantæne, hvor byens indbygger er forduftet som dug fra en skyfri himmel.
Fra radioen:
Dette er en særlig besked fra foranstaltningskomiteen..
Grundet særlige omstændigheder er Radio og TV underlagt komiteens kontrol i henhold til loven fra 1982 om kriseberedskab. Man opfordre til lade Radio og TV være tændt og at blive inden døre og undgå kontakt med andre mennesker…. gå ikke i panik men forbliv rolig og fattet…
Med henstillingen om at jeg skal forblive fattet og rolig kan jeg mærke mit hjerte galoperer afsted. Med let sved på panden er jeg klar til at tage mine første spadestik og begive mig ud på et nyt spillemæssigt eventyr.
Spillet kan på mange måder beskrives som et som en interaktiv historiefortælling, som henter lidt af sin inspiration fra puzzle game genren. Det spilles som open world, hvor man guides af en glødende koncentration af lys, som man tidligt i spillet stifter bekendtskab med. I sin søgen efter indsigt, guidet af små lyspartikler præsenteres man for en gribende fortælling om tragedier, intriger, kærlighed, og livets store spørgsmål. Man bliver bliver på forførende vis ført tilbage til tiden, før katastrofen indtraf.
Nærmer man sig begivenhedsrige steder, som har relevans for historien, vil lyskuglen stands sin færden og lave et nedslag i historien. Første nedslag i historien sker på en lille forhøjning ude foran et elværk. Her udspilles det første møde mellem mennesker kun visualiseret i form af koncentration af stærkt lys, som tegner skikkelserne af centrale personer fra spillet.
For at aktivere disse spilsekvenser skal man vippe sin controller som bruges til at fintune frekvensen, på samme måde som man kender det fra ens tv. Rammer man rette frekvens vil man opleve et kort men kraftigt lysglimt. Dernæst ændre lyspartiklerne karakter og tage form af hologram lignende skikkelser som udspiller korte interaktioner mellem mennesker. Disse væsentlige nedslag i fortællingen, er vidne til et narrativ om livet i den lille by. Svarene er i lyset og det er via lyset fortællingen får liv.
Everybody’s gone to the rapture skal opleves, i højere grad end det spilles. Det hviler på den enkeltes evne til at danne billeder på nethinden. Historien bæres af nogle stærke karakterer og udfolder sig i høj grad på lydsiden. Lader man sig rive med, er det en melodramatisk og fascinerende oplevelse på så mange planer.
Everybody’s gone to the rapture er langt fra fejlfrit og man kan til tider føle frustration over at være bundet af få prædefinerede handlemuligheder. På trods disse små bump på vejen må man alligevel kippe med hatten, da dette indie projekt er et tappert forsøg på at forene forskellige fomidlingsplatfomes karakteristika i et solidt spilunivers.
Spillet er en sand spilmæssig perle selvom det ikke den let fordøjeligt af slagsen. Det appellere til eftertænksomhed og har en dybde som er det særlige kendetegn for den genre. Din tålmodighed belønnes med en særlig sanselig oplevelse efter de 5-6 timer det tager at følge lyset. Rigtig god fornøjelse.