Vi tager endnu engang på eventyr med Far Cry serien. Denne gang er det dog slut med storm rifler, pistoler og lette maskingeværer. Da Far Cry Primal i sin tid blev vist på E3, var det både med en stor portion nysgerrighed, men så sandelig og en lige så stor portion skepsis. Kunne udviklerne gøre det, som ingen andre havde forsøgt endnu. Bringe et allerede velfungerende og grafisk flot produkt 12.016 pr tilbage i tiden, og samtidig gøre det kunststykket efter.

Jeg skal blankt indrømme at jeg var meget skeptisk, fordi at skulle tilbringe et helt spil i Far Cry’s størrelse, kun bevæbnet med bue og pil, et spyd, en kølle, en ugle og eller de bare hænder, var noget af et ambitiøst projekt i mine øjne.

Riding_Sabertooth_NATIVE_GOLD_1455897029

Spillet foregår i det centrale europa, ca 10.000 år før vores tidsregning, hvor menneskene er i undertal og dyrerne er toppen af fødekæden. Vi spiller som manden ‘Takker’ der efter en jagt på en Mammut sammen med sin stamme, selv bliver jaget vildt, da en sabeltiger over tager scenariet. Man er nu udstyret med en kølle, hvor eventyret tager fart. Selve historien i spillet er at man som sin stammes (Wenja) eneste håb, skal tage kampen op med to andre stammer i Oros som landet hedder. Man skal overtage forposter som vi kender det fra de andre Far Cry spil. De tilhører enten ‘Udam’ stammen som er en kannibalistisk stamme eller ‘ Izila’ stammen som er den teknologiske stamme i Far Cry Primal, da de har kontrollen over ild. Egentligt bliver Wenja stammen, som man som spiller tilhører, fremstillet som lidt den meget lavteknologiske og som en underdog.

Det er dog ikke i kampen imellem de to stammer, at man skal frygte for sit liv fordi den kunstige intelligens, er langt fra på sit højeste. De angriber altid meget højlydt og stormer frem, uden tit at ramme det de nu sigter efter. Sværhedsgraden i Far Cry Primal ligger helt sikkert, når man vandre rundt efter solnedgang. Det er helt sikkert dyrerne der giver den største udfording i Far Cry Primal, hvor alt lige fra grævlingen til sjældne kattedyr angriber dig, med stor vilje og kraft. Faktisk så er det grævlingen som er den mest ihærdige og som jeg måtte lade mit liv til flest gange.

Sabertooth_VS_Cave_Bear_NATIVE_GOLD_1455897040

Der er ingen tvivl om at scenarierne, uanset om de er blevet genbrugt eller ej, er vanvittig flotte. Detaljegraden er uhørt høj og som altid er der intet at komme efter her, når vi taler om Far Cry serien generelt.  Når vi tager scenarierne og spillet i betragtning er vi tilbage til noget meget old-school. Vi bliver ikke belønnet med en overflod af våben, men vi kan opgradere dem vi har til det landskab der nu engang er.  Der er masser af dyr man kan dræbe for at opgradere sit udstyr og tilbehør. Alt lige fra skilpadder til mammutter har en funktion. Man har også til opgave at samle en del hårdt træ og skifer sten, for at kunne lave pile og spyd. Det hele fungere som det skal og det giver god mening.

Når man nu løser opgaver, tager forposter og dræber de rivaliserende stammer og dyr, bliver man som i de andre Far Cry spil igen belønnet med opgradering til sin mands evner. I Far Cry Primal kan man nu tæmme de vilde dyr, så man kan bruge dem som allierede, i kampen om territorier. Dette giver en helt nyt taktisk element i spillet. Samtidig med at man har en ugle man kan sætte i luften, hvorfra man har det forkromede over blik. Dette kender vi også fra Assasins Creed og det så kaldte falkeblik. Udover det overblik som uglen giver, kan man bruge den til at styre det dyr man har tæmmet eller bede uglen selv at gå til angreb. Alle disse funktioner og opgraderinger kommer tidligt i spillet og med alle de dyr der er i spillet, får man hurtigt opgraderet hele sit ‘stash’ og våben samt udviklingen på karakteren.

Dette gør dog at man sidst i spillet, ikke rigtig gør andet end egentlig bare er på jagt efter dyr og opgaver. Dette kunne godt have været styret lidt bedre, at man ikke så hurtigt kommer til alle opgraderingerne. Det bliver trivielt og en smule kedeligt til sidst.

Urki_NATIVE_GOLD_1455897023

Vi møder, som i mange af de andre spil, en masse karakterer som har hver deres personlighed. På billedet ovenover er det en velkendt karakter som dog i Far Cry Primal er gjort til en slægtning. ‘ Urki’ som karakteren hedder er en slægtning til ‘Hurk’ som man er stødt på i foregående Far Cry spil. Hver af de karakterer man møder har som sagt deres helt egen personlighed, der giver en fin balance i spillet. De har også hver deres funktion, ligesom de har i alle de andre Far Cry spil.

Far Cry Primal er et open world spil i den bredeste forstand. Landskabet er enormt og med så mange dyr der vandre omkring, får man et hurtigt indtryk af, at man tilhører ihvertfald ikke toppen af fødekæden. Der er konstant lyde af dyr og man skal ikke have spillet ret længe, før de første dyr har prøvet at tage en luns af en. Dyrerne gemmer sig godt i landskabet og de angriber helst i flok. Men som sagt er landskabet enormt stort og meget varieret terræn. Alt er tilgroet og der er stier istedet for veje. Prøver man at gå fra den ene ende af kortet til det andet, så er rejsen lang og man oplever alt fra solnedgang til opgang. Det kunne have været friskt hvis ens karakter blev træt af at gå så langt og nogle gange være vågne i flere døgn uden søvn. Men datiden Red Bull må have været en kraftig eliksir.

Karoosh_NATIVE_GOLD_1455897016

Når man spiller Far Cry Primal igennem kan man til tider ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. Ikke fordi der er elementer i sproget eller anden vis, men simpelthen fordi der er blevet plads til at komplementere andre spil fra Ubisoft. Dem vil jeg ikke lave en spoiler på, men vil dog tillade mig at komme med en enkelt. På et tidspunkt i spillet skal man lære en anden karakter at flyve. Man har påmonteret lidt fjer og springer så udover en klippe. Nu kommer så den meget velkendte vindfløjte som vi kender det fra Assasins Creed og karakteren der har taget springet, lander i en stor bunke hø. Disse sekvenser er der nogle stykker af og de er sjove at finde.

Tager man de foregående Far Cry spil og sammenligner man med Far Cry Primal, er det helt sikkert at man finder mange ligheder. Men jeg syntes trods den skepsis jeg havde fra starten, har Far Cry Primal faktisk gjort den lidt til skamme. Spillet er velfungerende, det er flot og hele dynamikken og opbygningen i Far Cry Primal virker rigtig godt. Man er underholdt og man føler sig som en del af urtiden. Men alligevel syntes jeg at der mangler lidt. Det er for nemt at stige i rang og man skal opsøge balladen med de andre stammer. Ellers forholder de sig passive og kan kigge på det samme bål i timevis. Spillet er sjovt og med rigtig mange gode elementer, men der mangler ligesom ærkefjenden, som der har været i de foregående Far Cry spil.

Jeg har valgt at give Far Cry Primal 3,5 ud af 5 stjerner. Der mangler lidt det sidste for at komme på højde med de andre Far Cry spil, og en hel del for at kunne blive årets spil. Men man er underholdt og til tider stresset over alle de dyr der er i landet Oros.  Hvis man er vild med Far Cry serien vil jeg anbefale at gå i krig med Far Cry Primal, da det er et helt kapitel for sig selv.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlæg12. april kommer næste opdatering til Destiny
Næste indlægFuldt overblik over Mario & Sonic at the Rio 2016 Olympic Games
Er en flittig gamer på Xbox og Playstation. Jeg har været med på spillebølgen siden Commadore 64 og Konsollen var NES. På Xbox One er mit callsign: The Bald Duke Jeg spiller for det meste Call of Duty, Ghost Recon eller PUBG. Jeg har en stor passion for gadgets.
far-cry-primal-anmeldelseEn blandet landhandlen af grafisk overlegenhed og flotte landskaber til afventende fjender og kluntet AI. Det er underholdende og sjovt som Far Cry plejer at være, men der mangler alligevel lidt før det er en vinder.