En af de største franchises indenfor især konsolindustrien er tilbage, og med GTA V gør Rockstar comeback med manér. Ikke alene har Rockstar slået alle hidtige salgsrekorder på blot 5 dage, men har ligeledes fremtvunget anmeldernes flotteste roser, samt spillet fuld plade i selvsammes karakterbøger. Spørgsmålet der står tilbage er, om spillet kan bære al hypen.
Gamerslounge har fået fingrene i denne længeventede titel.
Et map der er større end GTA IV, San Andreas og Red Dead Redemption tilsammen, kombineret med over 100 timers gameplay i missioner alene, gør GTA til det med afstand største spil, Rockstar nogensinde har lavet. Der er lagt i ovnen til noget stort. Byen vi befinder os i, ligger meget tæt op ad den by vi befandt os i San Andreas. Det skyldes at Los Santos, som hovedbyen i denne version af GTA hedder, i høj grad er inspireret af Los Angeles/Californien, hvilket som bekendt også var tilfældet med San Andreas. Los Santos er opbygget med både et rigt kvarter, hvor de kendte opholder sig, samt et mellemklasse- og et slumkvarter, hvori den hårde del af byen befinder sig i sidstnævnte. Rundt om Los Santos finder vi de mindre byer som Sandy Shores, Palento Bay og mange flere. Mappet er utrolig overvældende og selv efter over 50 timers spil fra min side, genkender jeg kun en brøkdel af mappet, når jeg suser forbi i mine tunede biler.
De 3(!) karakterer:
Hvor vi i de tidligere versioner GTA-franchisen blot styrer én enkelt person, har Rockstar besluttet, at spilleren navigerer med hele 3 karakterer i GTA V. Spillet består af Michael, Franklin og Trevor. Michael er en tidligere ”con-man”, der i midt 30’erne valgte at gå på pension, og nu nyder livet ved siden af poolen i den rigere del af Los Santos. Med en utro kone, en junkie af en søn samt en virkelighedsfjerndatter, bor Michael i en kæmpe mansion, hvorfra han forsøger at få sit nye liv som en lovlydig borger til at fungere, hvilket han og hans familie lider under. Dernæst har vi Michaels diametrale modsætning i form Franklin. Franklin bor ved sin tante i den sorte del af slummet, hvor han sammen med sin mindre skarpe partner Lamar, jævnligt begår røveri og generelt beskæftiger sig med den forkerte side af loven. Dette er dog ikke nok for Franklin, der konstant søger nye muligheder for at tjene flere penge, hvilket også er måden hvorpå han kommer i kontakt med Michael. Sidst men ikke mindst har vi den skrupskøre hill-billy Trevor, der mere eller mindre er gået fra forstanden. Han bor i en trailerpark med sine endnu mindre intelligente venner, som han manipulerer til sine behov. Trevors ”trigger-finger” sidder mildest talt en smule løsere end tilfældet er det for de to andre karakterer, og hans obskure syn på verden bidrager fantastisk til dette spil.
Personligt frygtede jeg, at man ved brugen af 3 karakterer i stedet for blot én, var gået på kompromis med karakterernes dybde, hvorfor man som spiller kun ville få et overfladisk forhold til Michael, Franklin og Trevor. Jeg kunne gudskelov ikke være længere fra sandheden. Modsat det meget kritiserede GTA IV, der bar præg af mange mangler, føler jeg allerede, at jeg kender de tre karakterer langt bedre, end tilfældet var det med Roman i franchisens forgænger. Karakterne er mere end tilstrækkeligt dybe, og man sidder til tider med de samme følelser, som spillet til bedste overbevisning portrættere. De forskellige karakterer bliver igennem historien udsat for en række prøvelser, der får dem til at stille spørgsmålstegn ved deres egen væren og opførsel. Alle facetter af spillet, inklusiv den smalltalk karaktererne har under kørsel og lignende, bidrager modsat spillets forgængere til spillets historie, og de forskellige elementer fungere således på alle tænkelige niveauer.
Gameplay:
Kort efter første møde med spillet, kan man mærke den enorme udvikling der har været, fra tidligere versioner til denne. Der er praktisk talt ingen glitches, hvilket mange af forgængerne har lidt under, og den grafiske side er intet mindre end fantastisk. Styringen på bilerne virker også mere realistisk, og bilerne reagerer ud fra lige netop det underlag de befinder sig på, hvad enten det er sne, sand, grus, regn eller noget femte. Som spiller føler man virkelig, at der er blevet kælet for detaljerne, og alt virker meget gennemtænkt. De smalltalks og små referencer de forskellige personer har igennem spillet, er tit meget humoristiske, og jeg har flere gange taget mig selv i at grine højlydt, hvilket jeg sjældent oplever i forbindelse med gaming. Spillet indeholder som altid en masse sideaktiviter ens karakter kan lave – det både under missioner, og som spas og løjer ud over missionerne. Der er blandt andet mulighed for at spille golf, tennis, dart, dykke, dyrke triatlon, flyve i zeppeliner og meget mere. Det faktum at de bliver ved med at lave disse metaspil i form af games-in-game finder jeg personligt sjovt, fordi det kan være begrænset hvor meget brugerne egentlig benytter sig af disse. Det føles ikke desto mindre helt rigtigt at de er en del af universet.
Detaljerne:
Jeg er en sucker for detaljer! For at et spil skal få mig til at finde de helt store roser og karakterer frem, skal der være kælet for detaljerne, og jeg skal som forbruger føle, at der er tænkt over selv de mindste ting. Denne følelse får jeg uden tvivl, når jeg sidder med denne titel i hånden. Det er de små elementer, der er tungen på vægtskålen, når det kommer til en føljeton som GTA. Hvad enten det er turbolæns når man flyver helikopter eller fly, de evigt skiftende vejrforhold, de ualmindeligt smukke solop- og nedgange eller lynet i horisonten, der pludseligt hiver spilleren chokeret ud af GTA-universet, for siden at drage spilleren tilbage ind i selvsamme. Listen synes uendelig, og tæller de sindssygt mange biler, de forskellige gangarter, samtalerne og meget, meget mere, der er med til at gøre dette spil så perfekt.
Onlinedelen:
Som altid kommer der en online-del til Rockstars spil. Vi har førhen været vidner til en smule ligegyldige onlinedele, og vi kan frygte det samme for denne titel. Onlinedelen er sat til release 1. oktober, og jeg ser i spænding frem til at se, om de kan rette op på den forholdsvis kedelige onlinedel vi så i henholdsvis GTA IV og Red Dead Redemption. Jeg lover at vende tilbage med en komplet anmeldelse af onlinedelen når denne udkommer, fordi det fortjener denne titel.
Bonus-info:
Spillet er fyldt med Easter Eggs, der er disse små ekstra ting, producerne har lagt ind som ikke nødvendigvis har noget med den originale historie at gøre. Jeg er blandt andet stødt på BIG FOOT, der er blevet nævnt i næsten samtlige GTA titler til dato som værende et fabeldyr, der enten eksisterer eller ej. Til fans af serien Breaking Bad er det værd at nævne, at ude i ørkenen står en hvid og orange RV parkeret, der ligner Walt og Jesses RV på en prik. Derudover kan man købe Ryan Guslings jakke fra filmen af danske Nicolas Winding Refn, Drive, og meget mere. Jeg har kun set en brøkdel af alle disse Easter Eggs, og en hurtig googlesøgning vil med sikkerhed afsløre mange flere.
Spillet virker så gennemført, og jeg har ualmindeligt svært ved at sætte en finger på noget som helst negativt ved denne titel. Spillet er, selv den begrænsede spilletid taget i betragtning, bedre end min favorittitel i denne franchise, nemlig San Andreas, fordi der er tænkt på det hele. Det eneste negative jeg overhovedet kan sætte en finger på skulle være iFruit appen, hvilken pt kun fås til iOS, virker en smule ligegyldig. I denne app kan man modificere sin bil, og træne Franklins hund Chop. Funktionerne virker en smule redundante, og selv om jeg sidder med en Android mobil føler jeg ikke jeg mangler noget. Når det så er sagt, kan jeg kun understrege at det her nok er det spil, jeg nogensinde har spillet, og jeg glæder mig til at se historien til ende, som var det en film eller en serie. GTA V tog alle de løse ender fra GTA IV, hørte på hvad deres brugere sagde, og gjorde nogen dobbelt så godt som man overhovedet havde turde forestille sig. Derfor er der i min optik ingen tvivl om at dette er årets udgivelse, nok også den bedste i årtiet.