Guerrilla Games har lagt an til noget af et spil. Vi er knap nok kommet igang med 2017 og allerede nu ser det ret så lyst ud for den PlayStation 4 eksklusive titel, Horizon Zero Dawn. En spændende historie, et kamp system der bare fungerer og en hovedperson der virkelig sparker røv. Rejsen vi bliver taget med på er speciel og fantastisk. Dette er det første open-world spil fra Guerrilla Games og hvordan de har klaret opgaven, har du vores vurdering af her.
PlayStation har haft mange fantastiske spil i årenes løb. Eksklusive titler der er lagt så mange tanker, kreativitet og hårdt arbejde i, at vi kun kan stå måbende tilbage. Guerrilla Games var med fra starten da PlayStation 4 udkom. De har hovedsageligt haft stor succes med Killzone serien, men nu har de gjort noget nyt og vovet. Med det store spring fra first-person-shooter genren til open-world, har de haft en opgave for sig der sikkert for mange studier ville være en forfærdelig svær opgave. Men de har klaret det så flot og resultatet er Horizon Zero Dawn der med sin post-apokalyptiske verden har gjort noget nyt og spændende.
Horizon Zero Dawn’s historie tager dig med ud i fremtiden. Al civilisation har fået en tilbagegang og naturen har taget sit territorium tilbage. Bygninger står tomme og er overgroet med planter og træer. De mennesker der er tilbage har fået sig en tilværelse der har sat menneskeheden flere tusinde år tilbage. Landet er delt op i stammer og hver har de deres område, love, skikke og ikke mindst religion. Alle har de dog en fælles fjende, maskinerne. For selvom der stadig er dyr at finde i naturen, har robotter overtaget de åbne vider. Hvor de kommer fra og hvorfor de er der, er op til dig at finde ud af. Men heldigvis har spillet en hovedperson der er klar på udfordringen.
Sidste gang PlayStation havde en frontfigur var med Uncharted spillene fra Naughty Dog og den karismatiske Nathan Drake. Denne gang har vi fået Aloy som er en stærk krigerisk kvinde og det har været så fedt, at lære hende bedre at kende. Som lille blev hun udstødt fra sin stamme og er opvokset ude i vildmarken af en anden udstødt. Her har hun lært at slå fra sig, jage og tilpasse sig sine omgivelse. Men i hendes spæde år falder hun ned i ruinerne fra en glemt tid. Vores tid. Her finder hun en genstand bedre betegnet som et “fokus”. Med den får hun informationer fra hendes omgivelser og kan bla. se svagheder ved fjenderne.
Aloy er en fornøjelse at have kontrol over. Hun er en meget agil person. De våben man hovedsagelig vil gøre brug af, er bue og pil. Men udover at fyre pile ind i metal fjenderne, kan man også opgradere til noget mere raffineret som eksploderende eller elektriske pile. Maskinerne der går rundt i naturen løber enten væk når hun kommer for tæt på eller går til angreb. Godt og vel alle maskiner er udstyret med en udrustning der kan gøre det til en svær opgave at nedlægge dem. Aloy kan gå i slowmotion når hun sigter, for lettere at sigte på maskinernes svage punkter. Hun har ikke et arsenal af våben, men kan bruge fælder og bomber til at nedlægge hendes bytte med. De våben hun bruger kan opgraderes og det samme kan hendes egenskaber. Her er der en bred vifte af muligheder for at gøre Aloy endnu farligere. Men opgraderingerne kræver materialer og de findes rundt om i verdenen. Når hun nedlægger fjender, maskiner eller plukker planter, kan der lootes materiale der kan bruges til enten at opgrader hendes grej med eller benyttes hos sælgere der er stationeret rundt om på kortet. Aloy selv kan også få ekstra egenskaber. De kan købes for point man får, når man stiger i level.
Sidemissioner er der også rigeligt af og de er ikke som i så mange andre spil, hvor det blot handler om at “hente og afleverer”. Det kan være alt lige fra en person der er forsvundet som man så skal finde eller at deltage i “time trials” hvor man f.eks. skal nedlægge så mange maskiner som muligt inden en bestemt tid. Sidemissioner dukker op på ens kort med et grønt udråbstegn og der er altid en belønning i sidste ende, så de er værd at tage med. De førnævnte stammefolk har deres egne landsbyer og selvom de ikke virker særlig store, er de befolket med en del mennesker. En del af dem kan man snakke med og nogle giver sidemissioner til dig. Når man taler med nogen får man ofte valgmuligheder for hvad man vil svare. Der er desværre ikke nogen støre mening med det valg man tager, men mere for at skabe den version af Aloy som man vil.
Spillets verden er virkelig en oplevelse. Her er masser af natur, bjerge, floder og forfærdelig mange steder at opdage. Det hele kan vist bedst sammenlignes med The Witcher 3: Wild Hunt og det lidt ældre spil Enslaved: Odyssey to the West. Spillet er så stærk visuelt og det er yderst sjældent at FPS dropper under 30. Horizon Zero Dawn blev spillet på en almindelig PlayStation 4 dog med HDR. Så vi kan kun forestille os det hele være endnu flottere på PS4 Pro. Er man en af dem der er vild med at tage screenshots, har spillet også en Photo Mode. Den er som du kender det fra andre spil med lignende feature. For selvom mellemsekvenserne fantastiske i sig selv med, er det også rigtig fedt at fange et rigtig fedt øjeblik og så få det indrammet som man lyster. En fed lille feature ved Photo Mode er muligheden for tilpasse tidspunktet på dagen.
Horizon Zero Dawn er intet mindre end spektakulært! Den har alt det et fedt open-world spil skal have. En god historie der tager dig på en tur ikke set lignende før og visuelle vidunder hele spillet igennem. Masser af missioner og masser af ting at opleve. Aloy er en fantastisk karakter og hendes historie er værd at bruge timer på. Det kan bestemt ikke mærkes at det er den første rodeo for Guerrilla Games med open-world genren. PlayStation 4 og PS4 Pro ejere har virkelig noget specielt at se frem til.