Microsoft får lavet det ene benspænd efter det andet på sig selv. Det er ikke gået som forventet med opkøbet af Activision Blizzard. Nu er der under retshøringerne i klagesagen med Federal Trade Commission (FTC) dukket et roadmap op for en ny Xbox og ny kontroller som erstatning for Xbox Series X. Den nye runde model går under navnet Brooklin og bliver det som kaldes en midtvejs opdatering som erstatter den aktuelle Xbox Series X. Der kommer først en ny generation 10 Xbox i 2028. Den model kommer ikke til at kunne anvendes uden Microsoft’s Azure cloud, men det problem tager vi en anden dag. Forbered dig på at blive flået.

Det er helt normalt at der kommer disse opdateringer midtvejs i en konsols levetid. Det er der ikke noget mærkeligt i. Den anden del af lækken er noget af det mest pinlige for Phil Spencer, Xbox og hele fanbasen. Der er længe blevet grint af PlayStations DualSense kontroller som Phil og mange fans blankt har afvist skulle give en større indlevelse. Nu har Microsoft kopieret alle PlayStations funktionerne i den nye Sebile kontroller. Som det fremgår af lækket så vil der både være gyro og haptisk feedback så du får større indlevelse. Du behøver selvfølgelig ikke at vente til næste år for at få den “immersion” som Xbox stiller i udsigt. Du kan bare anskaffe en PlayStation 5 lige som Phil Spencer gjorde som refereret af The Verge.

Den nye runde Brooklin bliver også med 2T lager fordi den alene bliver digital. Så du kan glemme at finde en med et drev. Så alle der har købt spil leveret på et fysisk medie bliver efterladt i støvet. Som den sidste konsol så opdaterer Microsoft også langt om længe USB-portene så der findes en USB-C. Så i løbet af næste år kan du få en Xbox der på papiret svarer til den PlayStation 5 du kan købe i dag. Det bliver spændende at se hvad fanbasen siger til at Xbox nu alene bliver digital.

Som Microsoft selv udtrykker det så er de en “distant third” i konsolkapløbet og Phil Spencer, Xbox og Microsoft kommer desværre aldrig foran ved at følge i andres fodspor.

Hele det lækkede roadmap kan du finde her: https://www.resetera.com/threads/mid-gen-xbox-roadmap-hardware-leak-series-s-x-refreshes-digital-only-2tb-series-x-at-499-controller-with-haptics-and-quieter-buttons-at-69-99.765920/