Det er temmelig populært at hade på militær shooters for tiden. I en sådan grad at man nærmest skal være lidt modig for at turde erkende, hvis man sætter pris på dem. Medal of Honor navnet og i særdeleshed EA er bestemt ikke fremmede for denne trend, men så hjælper det sgu heller ikke at hive tiden ud af hænderne på udvikleren, for at undgå pres fra konkurrenterne. Hvor galt nåede det så at gå?
Rimelig galt, men det kunne også have været værre! Ja, man har set det meste før og ambitionsniveauet er sat højere end hvad det endelige produkt rammer, men der er også lyspunkter. Jeg må dog hellere starte fra begyndelsen: Vi følger ”Mother” og ”Preacher” i deres jagt på terrorister i forskellige dele af verden, mens de forsøger at få familielivet til at hænge sammen. Det lyder lidt trivielt, og ambitionerne er også her højere end resultatet, men du får 5-6 timers actionfilm, med alt fra biljagter til helikopter skydegallerier og selvfølgelig utallige døde undervejs. Mest nævneværdig er en stealth sektion i en bil. Det er dog ikke helt uden problemer.
Den kunstige intelligens er den første hovedpine man skal udholde. Bevares, dine holdkammerater er gode til at rose dig for et pletskud på det rette tidspunkt, men de skubber dig konsekvent ud af dækning, hvis du har sat dig et sted de havde udset sig. Fjenderne rammer til tider så godt at de kunne kaste en tråd gennem et nåleøje, og de demonstrerer det hellere på dig, end på dine udsatte teammates. Man har 2 våben man ikke kan udskifte, men som kan suppleres med et man finder. Det gør at man reelt kun har et enkelt våben at lege taktiker med. Samtidigt smider man automatisk våbnet hvis man skifter, hvilket skærer væsentligt ned på dine fremgangsmuligheder. Så måske er det ligefrem meningen, at der ikke tilbydes forskellige fremgangsmåder. Tæt korridor, åben plads med action, tæt korridor. Langt de fleste situationer efterlader ikke plads til at finde sin egen vej – de leder dig i en helt bestemt og ufravigelig retning. Skal man gennem en låst dør kan man, efter at have låst op for dem, bruge 7 forskellige former for indtrængningsmuligheder. Det kunne de sagtens have sparet væk, for de gør alle stort set det samme, og den man har som standard bliver ved at være den bedste og hurtigste.
Jeg lovede lyspunkter, så her kommer de. For eksempel er våbenfornemmelsen ganske lækker, med en heftig rekyl der giver følelse af saft og kraft bag hvert skud. Hvis man løber og dukker sig, glider man nogle meter frem og hvis man kombinerer det med evnen til at låse fødderne fast, så man kun bevæger overkroppen rundt, giver det nogle fede muligheder når man sidder i dækning. Lyden er blandt de aller bedste i genren og Frostbite Engine 2 følger stadig enhver effekt til dørs, så længe du har installeret HD-teksturerne.
Jeg har ingen erfaring med multiplayer i det forrige Medal of Honor og har brugt ca. 10 timer i Call of Duty’s. Denne pakke er rimeligt robust i mine øjne, med alt fra team-deathmatch og målbaserede modes, til det nye Fireteam, hvor man arbejder sammen med en enkelt makker, som man kan spawne hos og give ammunition og liv. Alt ved geværet kan pilles ved og tilpasses ens spillestil og du kan vælge mellem flere nationaliteter, der kommer med forskellige fordele og udstyr. Menuerne er noget besværlig rod der aldrig rigtig formår at give mening og så tager det en evighed at låse op for nye ting. Ingen jægersoldater desværre, så danskere må melde sig under enten den svenske eller norske fane.
Desværre undgår du ikke bugs der indirekte er skyld i din død. Jeg har oplevet at sidde fast i miljøerne, at min mand ikke sigtede selvom jeg trykkede og at våbnet helt forsvandt mens jeg sad gemt bag en mur. Det til trods for en enorm førstedags patch. Størrelsen på banerne kan også diskuteres, for der vil uden tvivl være dem der synes de er for små. For mit vedkommende er flere af dem meget fine og jeg er bestemt ikke færdig med baner som for eksempel Harra Dunes. Pakken er selvfølgelig sovset ind i online pass, obligatorisk origin-konto til online og optjening af tokens, som skal indløses dagligt i battlelog for at opnå fordele og ekstra XP. Jeg sidder nærmest bare og venter på, at de beder mig om at gå i Irma og handle. Jeg hader at blive trukket igennem den maskine og det må kunne lade sig gøre at finde en anden løsning, hvor EA stadig får den opmærksomhed de higer så meget efter.
Medal of Honor Warfighter er en doven teenager der er blevet vækket tidligt om morgenen. Det tager en time at få det i gang, så får det travlt med at komme ud af døren og gider ikke rigtigt noget, når det endelig er kommet i skole. Der er ingen fighterånd i Medal of Honor Warfighter og det er en skam man ikke tager serien tilbage til fordums storhedstid, i stedet for at gemme det i skyggerne af dets største konkurrent. Dette kunne desværre gå hen og blive den sidste Medal of Honor titel nogensinde.
[box_info]Spillet er anmeldt på Xbox 360 og er leveret af Electronic Arts[/box_info]