Jeg tværer snask af gasmasken og hiver efter vejret. De aktive kulfiltre er ved at være slidt helt i bund og jeg kan mærke det giftige støv river i mine lunger. Det var måske ikke helt denne rute jeg skulle have valgt. Nu er der bare ingen vej uden om. Jeg spiller Metro Last Light, der er fortsættelsen af Metro 2033 udgivet marts 2010. Metro 2033 er baseret på bogen skrevet af Dmitry Glukhovsky. Metro Last Light har levet en omtumlet tilværelse da den stammer fra konkursboet THQ. Oprindelig var navnet Metro 2034 selvom handlingen ikke følger bogen af samme navn.
Metro Last Light forgår i tiden efter Metro 2033 hvor vores helt Artyom bombede The Dark Ones, som også er den normale slutning på den oprindelige historie. I Metro Last Light vender vi tilbage til et Moskva der er blevet sønderbombet med atomvåben, og hvor de få overlevende forsøger at skabe en tilværelse i den alt andet end forladte metro. Til trods for de mange farer som f.eks. glubske muterede dyr som ingen rigtig kender oprindelsen fra, så er den værste fjende stadig de overlevende selv. Moskvas metro er på randen af borgerkrig godt hjulpet af både banditter, kommunister og nazisterne i gruppen Fourth Reich. De uskyldige overlevende kæmper en daglig kamp på alle fronter. Den eneste hjælp er fra Artyom, Khan og de andre Rangere der kæmper for at få kontrol over det militære kompleks D6 hvor der findes et dommedagsvåben der kan udslette menneskeheden.
Det er som genre et first person shooter selvom du kan komme rigtigt langt ved at snige dig forbi store grupper af fjender. Det er lidt op til dig selv om du vælger den ene eller den anden fremgangsmåde. Der er masser af underholdning ved at snige sig forbi de mange vagter hvor de hver især har en historie at fortælle. Godt skjult i skyggerne får du den fulde fornøjelse af det fantastiske univers. Det er et historiedrevet spil og derfor er der kun i mindre omfang side missioner eller områder der kan udforskes. Det kan stadig betale sig at stoppe og kigge lidt ekstra på en halvt åben dør eller følgen lyden af gråd og skrig. Der er næsten altid gemt en lille historie bag og du lærer hurtige at skelne vigtige lyde fra de generelle stemningslyde (eller ambiance).
Kender du forgængeren så er der masser af genkendelse. Du har forskellige mere eller mindre improviserede våben der kan opgraderes når du finder handlende. Det er stadig militærammunition der er spillets møntfod og den fungerer lige så godt som alt muligt andet. Selvom der er et stor genbrug af miljøet så er der også flere nye ting. Jeg synes at styringen og specielt at valg af forskellige dimser er meget velfungerende. Det kræver en smule tilvænning hvis du spiller meget FPS’erer, uden at det er en kæmpe opgave. Du har også opdelingen af historien i metro stationer hvor du skifter mellem at skulle gå, sejle, køre eller når alt andet går i fisk, bevæge dig op på overfladen – det farligste sted af alle. Ind i mellem opdager du hele samfund under Moskva hvor der er masser at udforske.
Meget atypisk er der ikke nogen form for online. Det er ikke det store savn for til trods for forholdsvis lineære baner så leverer Metro Last Light meget af det jeg har savnet i mange andre af årets udgivelser. Det er en gribende historie om håb, med en variation i omgivelser som kun sjældent er set magen til. Det fanger på en måde en meget autentisk stil hvor den russiske accent i stemmeskuespillet blot er med til at forstærke den følelsesmæssige rutsjebanetur. Teknisk set er det også en markant forbedring når jeg sammenligner med forgængeren. Det eneste der for mig er uforståeligt er at Ranger Mode kræver at du forudbestiller, selvom 4A Games angiver at det er den eneste rigtige måde at spille Metro Last Light.
Hvor Dead Space aldrig formående at skræmme og hvor Tomb Raider var lidt for ensformig, så er Metro Last Light en lækker overraskelse. Deep Silver og 4A Games har skabt et spil der på alle måder er en enestående oplevelsen uanset om du er til stealth action, first person shooter eller en god historie. Metro Last Light hæver sig nøjagtigt nok over de titler der konkurreres imod til at det fortjener en top karakter. Rigtig god fornøjelse.
[box_info]Spillet er anmeldt på PlayStation 3 og leveret af Deep Silver[/box_info]