Mortal Kombat er tilbage og det er nu afgjort, at MK serien er blevet seriøs, og fokuserer mere på karakterenes roller, fremfor deres tidligt seksuelle fremtoning. Vi så for første gang denne drejning i MKX – nogle fans er skuffede, andre er ligeglade. Velkommen til MORTAL KOMBAT!
(Der vil være små spoilers)

Tiden Er Inde

Raiden er blevet godt træt af Shinnok, og dømmer ham til evige pinsler. Raiden vil bruge Shinnok til, at advare Neatherrealm og på den måde sikre sig, at de ikke vil angribe Earthrealm. Ved hjælp af Shinnoks amulet, gør Raiden det utænkelige.

Earthrealms beskyttere bliver enige om, at angribe Neatherrealms krigere, inden de angriber dem. Der bliver lagt planer for, hvordan det skal foregå, og Sonya Blade leder missionen. Cassie Cage og Jacqui Briggs følger Sonya ned i dybet, ved hjælp af Raidens evner. Her sker der dog en fordømt drejning, da de bliver overtrumfet af Neatherrealms krigere, og må trække sig tilbage – desværre mister de én på vejen.

Dette åbner op for nye hændelser, da den nye big-bad Kronika får den ide at skabe en ny tidslinje, og på den måde får hun hevet fortiden ind i nutiden og nu står vores helte overfor et scenarie de aldrig havde drømt om.

Dybere End Nogensinde!

Mortal Kombat 11 har en masse lækkerier som kan gøre ens spiloplevelse dybere og mere brugeregnet end nogensiden før. Der er et hav af forskellige skins til sine karakterer, som man kan finde i den famøse Krypt. Andre skins findes i spillets kampagne samt Towers og AI Battle.

Disse gamemodes giver spilleren mulighed for, at bruge lidt penge i The Krypt – prøve sig med sjove udfordringer i Towers, eller se på en AI kamp i AI Battle. Disse gamemodes byder alle sammen på diverse ting og sager, og giver spillet mere dybde.

The Krypt er blevet opdateret til et slags adventure spil. På Shang Tsungs ø, går man rundt med en avatar, og åbner forskellige kister og løser “gåder”. Det gør hele krypt oplevelsen meget mere interessant og spændende. Jeg synes dog, at man bruger sine Koins utrolig hurtigt.

Hvis man så ikke magter nogle af de ovenstående ting, har man som spiller også muligheden for, at bruge en in-game currency til, at købe forskellige ting der til salg i shoppen. Dette varierer mellem skins, fatalities, gear mm.

Dødelig Kamp

Jeg har altid været fascineret af Mortal Kombat. Det er voldeligt – på grænsen til direkte ulækkert – men samtidig, giver det en rus når man skære sin modstander midt over mens deres indvolde flyver rundt. Jeg elsker fatalities, brutalities og MKXs X-ray mekanik. Der er siden sket en overhaling i 11. X-Rays er blevet erstattet af Fatal Blows, som fungerede ligesom X-rays, bare uden – ja – X-ray. Det ser super sejt ud, og kan gøres én gang per kamp.

X-rays findes dog stadig, til en hvis grænse. Hvis man laver bestemte typer angreb imens din modstander angriber, kan du få lov til at se lidt slowmotion action, med knogle brud, tænder der flyver osv. Det føles godt, og den taktile respons i controlleren hjælper meget på det.

Jeg ved dog ikke helt, om jeg kan lide det nye kampsystem. Det er tydeligt, at Neatherrealm Studios har forsøgt sig med en mere kompetitiv tilgang. Det er blevet en anelse langsommere, og der er kommet nye funktioner såsom hopping, som er et lille bitte hop – dog sikre det dig, at du ikke er i luften alt for længe.

Konklusion

Mortal Kombat 11 er for mig en bittersød oplevelse. Historien fremviser karakterenes personligheder rigtigt godt. Der var tidspunkter hvor jeg virkelig levede mig ind i plottet. Der er nogle underlige karakter valg og når alt kommer til alt – er det så ikke det et kampsspil handler om, karakterne?

Mileena er væk, som i pist borte. Hun bliver nævnt, men ikke vist. Dette er for mig, som at miste en gammel ven. Mileena har været med i stort set alle Mortal Kombat spil og hun er en kæmpe fan-favourite. Jeg kan ikke helt forstå, hvordan de har taget den beslutning, at give hende en bænkevarmer position – når vi samtidig har en ligegyldig karakter som D’Vorah.

Sheeva, Cyrax og Sektor er med i historien men ikke som spilbarer figurer, hvilket også virkelig fjollet efter min mening. De har de seneste år været favoritter, med gode kits, som har været gode i online-kampe.

Disse ting er vel i bund og grund ikke vigtige, da Neatherrealm kan gøre hvad der passer dem. Men for mig er det at Mileena mangler, det samme som hvis man fjernede Johnny Cage f.eks… Men når alt kommer til alt, er spillet utroligt gennemført, og jeg glæder mig meget til, at se hvem de har planlagt som DLC’er denne gang. Jeg har nydt tiden i spillet, og jeg har tænkt mig at forsætte, hvilket er det vigtigste.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSekiro: Shadows Die Twice – Anmeldese
Næste indlægDays Gone – Anmeldelse
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
mortal-kombat-11-anmeldelseNår alt kommer til alt, er spillet utroligt gennemført. Der er mange timers sjov og ballade med historien, klassic towers og online-kampe. En hver fan af kampspil bør give MK 11 et skud.