Så kom den årlige Need for Speed udgivelse – denne gang med en ny udvikler. Hvis du kender Criterion fra Burnout universet ved du også, at de har helt fod på genren. Der er direkte konkurrence fra en lignende titel og så er det altid spændende at se, hvem der skal løbe – eller køre med pengene.
Most Wanted’s singleplayerdel er en skrabet affære. Det gælder om at slå 10 andre gaderæsere, for til sidst selv at blive Most Wanted. Byen, som skal være limen der binder de forskellige oplevelser sammen, fremstår død og lidt lille, sammenlignet med andre titler i genren. Det er ikke fordi der mangler forskellige områder, for her er alt fra midtby til industri og landområder, men det hele er lidt stift og det føles ens, så det ryger i baggrunden. De biler man kan køre i skal findes parkeret rundt omkring i byen. Hver bil har 5 løb som vindes for at få opgraderinger, men det er de samme slags løb og nøjagtigt de samme opgraderinger man kan vinde – og så kan man desværre ikke bruge dem i multiplayer. Der er spækket med fartkameraer og mindre udfordringer som figurerer på leaderboards og sammenlignes med vennerne i en uendelighed og det giver da et lille skud incitament. Politiet gør sig ofte til en del af løjerne, men de er så hidsige og mange i antal, at de hurtigt bliver en plage, i stedet for en sjov del af spillet. Selv når et løb er færdigt, er de nærmest umulige at slippe af med og det er altid nemmest bare at lade sig fange – selvom konsekvensen er, at man bliver rykket tilbage til det faste sted på kortet, hvor ens nuværende bil står parkeret. Det kan betyde at man skal køre lange distancer for at nå til det næste løb, hvis altså ikke man tilfældigvis har deltaget i selvsamme løb tidligere, så man kan quick travel til starten. Menuerne er rare og bliver vist direkte i spillet, så man kan navigere rundt i dem med styrekrydset mens man kører. Det er en fiks og nyttig detalje som jeg tror mange vil tage til sig fremover, selvom det volder problemer en gang imellem.
Når en udvikler er ude og skaffe licens til at bruge rigtige biler, giver det automatisk nogle begrænsninger i forhold til uheld og sammenstyrt. Bilmodellerne er flotte ja, men Most Wanted har desværre en af de kedeligste skademodeller jeg længe har set. Til gengæld er den der hele tiden! Politi og modstandere kan torpederes med hovedet under armen, men så snart man strejfer en civil bil, går det helt galt. Her efter er man indlagt til 5 sekunders kedeligt slow-mo styrt, med efterfølgende 5 sekunders nede tid i menuen, så man ikke kan starte forfra. Når så menuen så kommer frem, bliver man ramt af en anden bil fordi man er uopmærksom, og så starter hele møllen forfra. Det sker tit med nye biler, for når man ingen opgraderinger har, er der ikke plads til en eneste fejl i et løb. Lad være med at have dyre ting, små dyr eller andet der kan kastes i nærheden når du spiller! Bottom line: Hvis man kun er til singleplayer, skal man gå langt uden om den her.
Multiplayer er til gengæld en helt anden oplevelse. Her bliver du bedt om at mødes et sted i byen med de andre – den første på stedet får en bonus. Der er ingen startlinje og selvom der bliver talt ned til start, er det bare at køre så snart man kender retningen. Konkurrencen kan for eksempel også gå på længste drift, hvem der kan hoppe længst eller at alle skal være et bestemt, svært tilgængeligt sted samtidigt. Fælles for alle konkurrencerne er, at første gang man crasher, er ens bedste tid/score gældende og man kan ikke længere score point. Til gengæld kan man stadig drøne rundt og gøre livet surt for de andre, så de forhåbentligt ikke slår din tid. Det giver den fedeste dynamik når man ved, at alle potentielt kan være en rigtig svinehund og så har man ingen skrupler over selv at være en del af det. Multiplayer er noget helt særligt og meget let at anbefale, hvis man vil have en anderledes oplevelse.
Som sagt er bilerne flotte, styrtene død kedelige og byen lidt stiv i det. Her er kun 2 forskellige views – kølerhjelm og bag bilen, men fartfornemmelsen er fint til stede begge steder. Desværre har man ikke sigtet efter 60 frames i sekundet og det hænder tilmed, at den hopper under de 30, hvilket er noget af en synd i genren. DJ Atomica er gudskelov ikke en del af lydbilledet denne gang, men han gav i det mindste en fornemmelse af liv bag det stive ydre. Fed musik kan trække stemningen et langt stykke af vejen og der er heldigvis masser af den her.
Der mangler hverken fede biler eller køreglæde i Most Wanted’s singleplayer del, men frustrerende politi, irriterende momenter og ensartede opgaver ødelægger det. Multiplayer er en helt anden, fantastisk og særpræget oplevelse, som er (næsten) alle pengene værd i sig selv.
[box_info]Spillet er anmeldt på Xbox 360 og er leveret af EA.[/box_info]