Hvem har ikke set en science fiction film og tænkt tanken om at blive fuldtids rumpirat. At komme ud i et ukendt univers og udforske planeter med liv vi intet kender til. Den tanke og meget mere er vagt til live i spillet No Man’s Sky, som giver dig værktøjerne og friheden til at rejse mod stjernerne. Vi har været på vej med lysets hast mod centrum af galaksen og her er vores anmeldelse fra det ydre rum i No Man’s Sky på PlayStation 4.
No Man’s Sky et ambitiøst spil, MEGET ambitiøst. Vi har før haft spil med store åbne verdener, men denne slår dem alle. Med langt over 18 trillioner af planeter, er det svært at overkomme hvordan så stort et spil overhovedet er muligt. Men det havde Hello Games en opskrift på. Istedet for at lave hver enkelt planet, så har man via komplekse beregninger skabt universet helt automatisk. Dva. at istedet for at lave hver enkelt genstand, dyr, planet osv. så bliver det hele skabt imens man spiller. Det er komplekst, men det er rigtig fedt at opleve et så stort et spil, udviklet på denne måde.
Historien starter med dig. Du er vågnet op på en fremmed planet med et ødelagt fartøj. Det er nu din opgave at vælge din egen sti. Udforsk på egen hånd eller følg den planlagte rute til galaksens center. Alt hvad der sker imellem de to punkter er helt op til dig. No Man’s Sky er i forhold til så mange andre spil, ikke designet til at holde din hånd igennem alt. Du er på egen hånd og du skaber dine egne historier. Det lyder som enhver sci-fi nørds drøm. Men har man store forventninger til Star Wars lignende kampe ude i rummet eller metropolis byer på fjerne planeter fyldt med liv, så finder du det ikke her. Spillet er hvad det er og det hele gælder pt. om at udforske alt det man kan.
“Ikke to planeter eller livsformer er helt ens . . .”
Du starter ud med en såkaldt multi tool, som gør dig i stand til at mine mineraler og materialer som bliver nyttige for at skabe genstande til enten dig selv, din multi tool eller rumskib. Derudover starter du med godt og vel intet. Din første opgave bliver at få dit rumskib repareret så du kan komme ud i universet. Man kan også vælge at gå på opdagelse på den planet man starter ud på og tage det roligt. Lige når man starter, finder man som noget af det første en underlig genstand kaldet for et Atlas. Den giver dig to valg, enten at tage imod dens vejledning og nå til universets centrum eller finde din egen vej ud i universet.
Når man så endelig kommer ud og kan besøge andre planeter, stiger spændingen. Alle planeter kan besøges og man bestemmer helt selv hvor man vil lande. Her finder du ingen load skærm, da alt sker på farten. Det skyldes Hello Games’s matematiske formler der gør No Man’s Sky muligt. Ikke to planeter eller livsformer er helt ens. Planeterne sprudler ikke med liv, men alligevel er de unikke på hver deres måde. Alle har de også hver deres klima. Dette gør at overlevelse bliver en del af oplevelsen. F.eks. kan en planet være over 60 grader varm, fyldt med klipper og have en ild rød himmel hvor en anden kan være fyldt med sne, være -70 grader, have massevis af dyr, dybe søer og være ekstrem radioaktiv. Det er intet mindre end fantastisk at opleve de mange planeter, men efter noget tid ligner de alle mere eller mindre hinanden. Det samme gælder livsformerne, de aliens man møder og de stationer man besøger på planeterne. Alt er ikke 100% identisk, så det gør ikke så meget. Det handler også mere om spændingen med hvad der gemmer sig bag næste hjørne eller solsystem.
På sin vej kommer man til at møde mange aliens. Disse findes både i rumstationen der er i alle systemer og også i de fleste baser på planeterne. De kan være behjælpelig med enten nye resurcer, genstande eller informationer, såfremt man svare rigtig på deres spørgsmål. Det er svært, da man ikke forstår deres sprog. Derfor skal man rundt og finde runer, ruiner og alien søjler der lære dig alien sproget. Men desværre er det kun et ord af gangen man får. Selv efter at have lært op mod 50 ord, er det sjældent de dukker frem og bliver oversat i en samtale. Her ville det have været rarest med hele sætninger for at gøre processen lidt hurtigere. Men selvfølgelig, kan man ikke få det hele serveret på én gang.
Spillet byder også på skydekampe i det ydre rum. Disse er dog ret flade i gameplay og kan være rigtig svære at mestre. Er man i tvivl om hvad der foregår, kan man hurtig blive besejret. Her får du ingen autosigt feature eller noget i den dur, men derimod et mål at sigte efter lidt foran den fjende man vil besejre. Når man taber i kamp, bliver man sendt hen til den nærmeste rumstation. Du mister alt hvad du har af last i dit rumskib. Men disse kan hentes igen, ved at tage hen til det sted man omkom.
No Man’s Sky er en singleplayer oplevelse og dog, ikke helt. For du er ikke alene i universet. Alle de som spiller spillet, starter på deres egen planet i afkrogen af galaksen. De ting man støder på og opdager som alien liv, baser, plantearter, planeter med mere kan man uploade til en fælles database, så andre spillere kan se hvad du har opdaget. Inden man uploader er det en idé at give hver opdagelse et personligt navn, så de kan se at den netop den art af flyveøgle er opdaget af dig. Dette får du også ekstra units for, som er spillets valuta.
Nu blev der nævnt at mine tidligere, med sin multi tool. Det er en stor del af spillet og her kommer ens tålmodighed lidt på prøve. Til at starte med miner man langsomt. Det kan tage lang tid at mine større mængder, men heldigvis kan kan opgradere ens multi tool med tiden. De materialer man får ud af det kan som sagt bruge på genstande og opgraderinger. Men er det rigdom man søger, kan man sælge ens mineraler på det galaktiske marked. I hvert solsytem man kommer, er der en rumstation hvorfra man kan købe og sælge ens last for units. Det galaktiske marked kan også tilgås fra diverse rum baser på hver planet. Det kan man få rigtig mange timer til at gå med. Selv startede jeg ud på en planet fyldt med guld. Her gik det så i pendul fart mellem planeten og rumstationen for at mine og sælge. Så hvis du støder på planeten Goldrush Capital i solsytemet Nirvana, er der stadig meget guld tilbage.
Er man lidt for glad for at “høste” ressourcer på en planet, skal man tage sig i agt for rum-politiet. Lidt ligesom i GTA, er der et eftersøgnings system. Hvis man bliver lidt for voldsom med at mine eller slå livsformer ihjel, kommer nogle små robotter efter en. Man får så én til flere “stjerner” og dermed kan der komme flere robotter. Her gælder det om enten at slå fra sig eller komme væk. Vil dog foreslå det sidste. Ens multi tool bliver også brugt i kamp og kan desuden affyre granater imod disse rum-politi-robotter eller hvad vi nu kalder dem. Men igen, hellere bare LØB!
No Man’s Sky er et smukt spil og godt udført. Det kommer meget an på hvad man er til, for spillet er bestemt ikke for alle. Ønsker man konstant action og en dyb historie, skal man spille noget andet. Men No Man’s Sky er et teknisk vidunder. Som nævnt bliver det hele skabt on-the-go, det samme gør musikken også så det passer til den situation man befinder sig i. Det tager tid at opleve alt hvad spillet har at byde på, alt efter hvordan man angriber det. Man vil opleve gentagelser af mange ting og det kan pludselig se ret ens ud det hele. Men kan man komme over det, så er No Man’s Sky et fedt spil.
No Man’s Sky er i handlen nu og kan fås til PlayStation 4 og PC.