Efter at DR Nyheder søndag d. 16 december 2018 bragte indslaget “Forbudt for Noah at købe ‘skins’ i klubben” der optimistisk kan beskrives som journalistisk makværk, så er her en forklaring til dig som er interesseret i fakta. Hele indslaget er problematisk når man lader en 10-år promoverer et spil som af udgiveren har en aldersmærkning på 18+ år. Som han vel at mærke har spillet sinde han var 7. Det gør ikke sagen bedre at Noah er iført en T-shirt fra det professionelle eSport hold Astralis, som har gambling-udbyderen Unibet som sponsor. Samtidig rodes der rundt i fakta så Spillemyndigheden fremstår som om deres opgave er at forhindre ludomani.
Spillemyndighedens primære mandat er at sikre at lovgivning overholdes og at lave kontrol. Det er en styrelse under Skatteministeriet. I Danmark har man en tre-deling af magten i den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Folketinget er lovgivende og domstolene er dømmende, mens Spillemyndigheden i dette tilfælde er udøvende. Det er der også et eksempel på i denne artikel. Danmark er gået med i det Europæiske samarbejde om at se på spilindustrien.
Debatten om lootboxes tog for alvor fart i sidste halvdel af 2017. Tændstikken der satte ild til bålet blev leveret af EA i form af Star Wars Battlefront 2. Det har været en debat som har indeholdt flere forskellige emner. Noget har haft omdrejning punktet gambling, forstået på samme måde som at spille poker, kasino eller på resultater på sportsbegivenheder. Noget har været et fokus på om indholdet af lootboxen gav en fordel i spillet så det dermed blev Pay-2-Win. Og så har der været alt muligt der i mellem. I denne artikel tager vi en tur rundt i emnerne så du har et bedre indblik.
Hvad er en lootboks?
På engelsk er “loote” at plyndre og det du får er “loot” hvilket kan oversættes til rov. Uanset om indholdet faktisk er i en kasse, kiste eller pakke så får du noget som kan anvendes i spillet. Det kan være kosmetisk, det går også under betegnelse skins. Det kan også være udstyr som våben eller rustning som giver dig en fordel i spillet. Det er vigtigt at skelne mellem det kosmetiske og udstyr der giver en fordel.Mange spil har et system der skal få dig til at blive ved med at spille. Når du spiller optjener du erfaringspoint angivet med Experience Points (XP). Ved et bestemt antal points så udløses en belønning som kan være kendt på forhånd. I langt de fleste tilfælde er det en tilfældig belønning. I nogle spil får du uden videre lootet (belønningen) mens andre spil giver dig en kasse eller pakke som skal åbnes. Det at få en pakke som skal åbnes skal skabe følelsen af forventning, spænding og glæde. Lidt som at få en fødselsdags- eller julegave. Så er der ikke langt til at lave et system hvor du kan købe lootbokse for rigtige penge. Disse køb i et spil kaldes mikrotransaktioner. Mikro har ikke noget med beløbets størrelse at gøre. Betegnelserne In Game Purchase (IGP) og In App Purchase (IAP) benyttes også til at angive at spillet indeholder mikrotransaktioner.
Er lootbokse gambling?
Det er så her gambling elementet kommer ind. Køber du for rigtige penge en lootboks, så minder det til at købe et skrabelod, en lottokupon eller at spille på roulette. Det findes også i den virkelige verden til børn i form af samlekort. De er det man kalder blindpacks, i en indpakning så du ikke kan se hvad der er i. Uanset som det er en loot boks, et skrabelod eller en pakke med fodbold kort, bruger vi vores penge i håb om den store gevinst, det udstyr eller det kort vi mangler i samlingen. Det får samtidig en helt række varme følelser frem og skuffelsen når du ikke får det du vil have. Har du tendens til ludomani så er følelsen så overvældende at den ikke er til at styre. Så er spørgsmålet om lootbokse i juridisk forstand er gambling. Vi har haft kontakt til specialkonsulent Katja Arabelle Antabi hos Spillemyndigheden som i Danmark er dem som sikrer at lovgivningen overholdes. De er kommet med en udtalelse som du kan læse her. For at lootbokse skal falde ind under Spillemyndighedens område skal følgende kriterier være opfyldt:
1. Der skal være et indskud
2. Der skal være et element af tilfældighed
3. Der skal være en gevinst (hvis gevinsten er en virtuel genstand, skal denne kunne omsættes til økonomiske midler)
Det er punkt tre hvor computer-, konsol- og mobilspil ikke opfylder kriteriet for at være gambling. Ingen af de spil jeg kender tilbyder muligheden for at omsætte en virtuel genstand til økonomiske midler. Fra udviklernes side er det selvfølgelig ikke meningen at der skal penge ud af kassen. Der skal kun penge i kassen fra kunderne.
Lootbokse og mikrotransaktioner i computerspil er ikke en opgave for Spillemyndigheden.
Der findes så steder hvor du kan anvende din virtuelle genstand som indskud eller betalingsmiddel i lotterier eller kasinoer. Det kaldes skinbetting. Spillemyndigheden havde den første sag for retten 23. januar 2018, hvor de udtalte at de vurderer at skinbetting er omfattet af den danske lovgivning. Spillemyndigheden har fået medhold i retten som du kan læse her. Du kan i Steam eksporterer den virtuelle genstand, f.eks. et skin, til et sted hvor det så kan benyttes som betalingsmiddel eller indskud. Der findes mig bekendt ingen danske sites med skinbetting. På de udenlandske sites jeg har undersøgt, så er gevinsten ikke penge, men andre skins. De sites som er nævnt i listen kan jeg af åbenlyse årsager ikke tilgå. Som i et lotteri kan de have en højere eller (men som oftest) lavere værdi end dit indskud. Hvis man da kan tale om et værdiforhold mellem virtuelle genstande. Det kan lade sig gøre at sælge sin virtuelle genstande for rigtige penge f.eks. på https://www.lootmarket.com/ Det har samme karakter som eBay eller DBA blot for virtuelle genstande fra Steam.Den virtuelle værdiansættelse er det som er grundlaget for EA’s FIFA Ultimate Team eller FUT. Det er en spiltype i FIFA-serien som er baseret på lootbokse og mikrotransaktioner. Du skal lave et fodboldhold ved at benytte de spillere du får i dine lootbokse. De bedste spillere er selvfølgelig også dem du har den laveste sandsynlighed for at få i en pakke. Der er pakker i bronze, sølv og guld med en stigende sandsynlighed (og pris) for at få de mest eftertragtede spillere. Du køber den virtuelle valuta med rigtige penge. Dem bruger du så på pakker med spillere. Disse mikrotransaktioner repræsenterer j.f. EA’s regnskabsoplysninger alene for FIFA mere end 5 milliarder danske kroner pr. år! Ja der skal stå milliarder.
EA’s finansdirektør, Blake Jorgensen, har udtalt “Like Battlefield or Battlefront, our Star Wars game, which are very similar in the depth of play – we can possibly add a similar mechanic to that.”
Pay-2-Win
Med den udtalelse er jeg nået til hvordan lootbokse bliver til Pay-2-Win og det som startede det hele nemlig Star Wars Battlefront 2. Pay-2-Win er en betegnelse der for at du er nødt til at købe virtuelle genstande primært gennem lootbokse for at kunne klare dig online mod andre eller for at komme videre i spillet (Pay Wall). Det er mest brugt i dårlige free-2-play titler selvom det nu er blevet en del af de spil der kommer fra de store udgivere. I forbindelse med Star Wars Battlefront 2 så introducerede de svenske udviklere DICE et meget uigennemskueligt system for at opnå bedre færdigheder i spillet. Det består af flere elementer så det er meget vanskeligt at se hvilke aktiviteter der skal gennemføres for at stige i niveau. Samtidig består systemet af flere forskellige valutaer som alt sammen peger direkte mod de lootbokse som skal købes for rigtige penge. Beregninger viser at du nu skal spille omkring 50-60 timer for at låse op for de mere populære figurer som f.eks. Luke Skywalker. EA forsøgte på Reddit at forklare hvordan de på den ene side ville sikre spilleren en “enestående tilfredsstillelse ved at låse op for en ny figur”, mens de samtidig ikke kunne forklare hvorfor man så kunne smide 70 kr. og få Luke med det samme. Deres ynkeligt forsøg for at forsvare deres Pay-2-Win model blev det mest nedstemte på Reddit nogensinde. Det er formodentlig en form for markedsføring og kommunikation der virker på børn, mens den stigende gruppe af unge og voksne spillere, ikke stiller sig tilfreds.
Dermed komme jeg til ansvaret som forældre og det grå område i forbrugerbeskyttelsen af børn og unge. Aldersmærkningen på FIFA er 3 år og 16 år på Star Wars Battlefront 2. FIFA indeholder i dag mikrotransaktioner som kan være vanskelige at styre for børn og andre svage sjæle. EA har indtil videre udsat anvendelse af mikrotransaktioner i Battlefront 2. Lootbokse du køber for rigtige penge har samme virkning på psyken som gambling, uanset om gevinsten kan omsættes til rigtige penge eller ej. Med den gældende lovgivning er det ikke en opgave for Spillemyndigheden og så må man som forældre træde til.
Selvom det er EA som har fået mest dækning i forbindelse med Pay-2-Win modellen og den grådige udgave af mikrotransaktioner, så er der flere andre udgivere som anvender samme metode. Ubisoft har fået en tur i forbindelse med deres hack’n’slash For Honor. Microsoft benytter den griske udgave i Forza 7. Activision har noget tilsvarende i Destiny 2. Basketspillet NBA 2k18 udgivet af 2K Games har også længe haft mikrotransaktioner mens de i 2K18 lige giver den et ekstra nyk op af grådighedsskalaen.
Du skal som forældre ikke lade dig slå til tåls med at det kræver et debit- eller kreditkort at købe på nettet. Der findes masser af tilbud om forudbetalte kreditkort som specifikt retter sig mod forbrugere der af den ene eller anden grund ikke har, eller ønsker, at bruge et kort udstedt af en bank. I nogle lande er de bl.a. populære hvis du ikke ønsker, at din ægtefælle fra fælles kontoudtog skal se at du spiller på sportsresultater eller online kasinoer. Denne type kort markedsføres som en sikkerhed mod at blive svindlet på Internettet. Ja så siger vi det.
Er lootbokse og microtransaktioner alene noget fanden har skabt?
Det kan virke som om jeg både professionelt og personligt nærer et dybtfølt had til lootbokse og mikrotransaktioner. Faktisk ikke. Jeg synes det er en væsentlig del af en moderne spiloplevelse. Tidligere fik vi et nyt spil baseret på forgængeren og måske nyt indhold via Downloadable Content (DLC) inden næste udgivelse. DLC er også en slags mikrotransaktion. Nu kommer der nyt indhold meget oftere. Det hele bunder i om det er lavet fornuftigt. Her er free-2-play titlerne en rigtig god målestok for hvordan det skal laves.
Jeg har spillet en del Warframe, War Thunder og World of Tank. Alle er ægte free-2-play titler. Det betyder, at du ved at spille kan opnå det samme som ved at betale. Deres valuta modeller er enkle og transparente. Du har én møntfod du kan optjene ved at spille og en anden som kræver du benytter rigtige penge. Butikkerne er overskuelige og du ser med det samme hvad ting koster og hvad du får. Der er altid en række forbrugsvarer (consumables) som primært er målrettet mod dem som har flere penge end tid. Uanset hvor mange penge du bruger, kan du aldrig købe dig til en fordel. Du køber primært kosmetiske genstande. Det adskiller de gode modeller med mikrotransaktioner og lootbokse fra de dårlige. Den opmærksomhed som EA har skabt med Star Wars Battlefront 2 har også fanget politikkerne og myndigheders interesse.
This game is basically a Star-Wars themed online casino designed to lure kids into an addictive cycle of spending money gambling for upgrades. It’s a Trap. https://t.co/bPaG8ibh37
— Chris Lee (@chrisleeforhi) November 22, 2017
Der er lande som er længere fremme end Danmark og resten af Europa for at sikre forbrugerne. Bl.a. skal man i Kina oplyse sandsynligheden for at opnå de forskellige tilfældige belønninger i spil med lootbokse og mikrotransaktioner. Dermed bliver det i højere grad transparent og du kan med den samme simple matematik som udviklerne indbygger i lootboksene, selv regne ud hvor mange penge du i snit skal bruge for at få det du ønsker. Nogle prøver at komme en strammere lovgivning i forkøbet ved at lave nye regler for deres platform. Apple har f.eks. opdateret deres retningslinjer for spil i App Store som nu lyder:
Apps offering “loot boxes” or other mechanisms that provide randomized virtual items for purchase must disclose the odds of receiving each type of item to customers prior to purchase
Bevares det giver da noget transparent men løser ikke det reelle problem. Som sagt er lootbokse og mikrotransaktioner i sig selv ikke problematiske. Det er et problem at det aggressivt markedsføres mod børn og unge med en model der minder om et online kasino. Der kan laves en midlertidig løsning ved at alle spil med mulighed for mikrotransaktioner får en aldersmærkning på 18 år (PEGI 18). Derfra kan man så se på hvad der skal til for at sikre forbrugerbeskyttelsen specielt for børn og unge.
Det kræver penge at udvikle spil og holde spillets online del kørende. Udgivelser med en kort levetid, som syndfloden af årlige sportsspil, driver mikrotransaktioner til det yderste. Der skabes reelt ikke yderligere indhold efter udgivelsen. Der sælger blot skrabelodder med mulighed for at få det indhold som allerede er produceret. Det skader de spil som har en velfungerende model. Jeg mener at det vigtigste du kan gøre som spiludvikler er at lave noget som er underholdende. Playerunknown’s Battleground, i daglig tale PUBG, har solgt millioner af eksemplarer, samtidig med at det har lootbokse og mikrotransaktioner. Der er en himmelvid forskel på de grådige pay-2-win spildesigns som udtænkes i bestyrelseslokalerne og så at skabe en publikumssucces hvor vi som kunder gerne deltager i lotteriet om kosmetiske genstande. Jeg mangler stadig miniskørtet.