Der er få titler som vækker så glade minder som Rainbow Six. Minderne stammer helt tilbage fra den første udgivelse af Red Storm Entertainment grundlagt af selveste Tom Clancy. Senere er det Ubisoft der har fået ansvaret for at drive serien videre. Ubisoft gav os Rainbow Six Vegas hvor jeg sammen med resten af Dust Squad blev blandt de 16 Europæiske hold der kæmpende om førstepladsen i årets liga. Nu er Ubisoft igen aktuelle med en Tom Clancy titlen i form af Rainbow Six Siege. Hvordan er det så gået?
Oprindeligt tager Rainbow Six udgangspunkt i et internationalt fiktivt anti-gidsel og –terror korps der har base i Hereford i England. Her træner den lille gruppe af højt specialiserede agenter i at frigive og eskorterer gidsler, nedkæmpe terrorister og desarmere bomber. Handlingen er henlagt til små områder som bygninger, forsyningsinstallationer og fly. Dermed er der også i de forskellige spil inkluderet et element i at planlægge hvordan den aktuelle opgave skal løses. Det er lige fra hvilke specialister der skal deltage og udrustning der skal med bringes, til hvilket eller hvilke punkter der skal benyttes som adgangsvej til målet. Rainbow Six Siege er også tro mod denne oprindelige idé.
De forskellige Rainbow agenter (kaldet Operators) er valgt fra 5 special styrker som findes i den virkelige verden. Det er amerikanske FBI, russiske Spetsnaz, britiske SAS, franske GIGN og tyske GSG 9. Hver gruppe har sin egen stil og hver agent er selvfølgelig højt specialisteret til netop at kunne passe ind. Der er 4 agenter i hver gruppe med to angribere og to forsvarere som dermed giver 20. Der kommer yderligere 8 som gratis DLC. Indtil du har låst op for tilstrækkeligt mange må du spille som den mere anonyme rekrut online. Ubisoft anbefaler selv at have låst op for mindst 2 af hver type da hver agent kun kan vælges af én person online. Har du kørt alle Situations (spillet solo del) igennem så bør du have så meget Renown, som er spillets valuta, at det ikke skulle være et problem at have låst op for en vifte af forskellige agenter.
Hver agent kommer med sin egen specielle evne der matcher specialstyrkens stil samt en række våben og gadgets. Våben og gadgets kan tilpasses eller skiftet, mens evnen er fast. Der er evner som er mere anvendelige end andre. Bl.a. har den franske GIGN agent Doc en Stim Pistol, som på afstand benyttes til at få en såret agent eller et gidsel på benene, hvis de er blevet dødeligt såret. Selvom det er smart ikke at skulle sætte sig selv i fare ved at stå og forbinde en holdkammerat så, er time-to-kill så lav i RSS at Stim Pistolen sjældent finder anvendelse. Så er der mere værdi i f.eks. Castle fra FBI som kan placerer en stål-barriere, som tåler betragteligt mere skade en de standard træ-barriere som alle agenter kan placere. Jeg vil anbefale at låse op for mere klassiske agenter og vente med de mere specielle til senere. Det har for mig været en fordel at have mere allround typer i starten. Når jeg kender deres evner er jeg gået videre til de mere specielle.
I multiplayer findes der også en planlægnings del. I de første spil var planlægningsdelen næsten lige så stor en del som aktionsdelen af operationen. Jeg er ikke et tålmodigt menneske og har kun i mindre grad engageret mig i denne del. Nu er planlægningsdelen tilbage i en interaktiv udgave. I RSS benytter du som angriber droner til at rekognoscere. Samtidig benytter forsvarerne tiden til at barrikaderer sig, alt imens der jages droner så angriberne ikke finder bomber eller gidsler. Oplysninger om fjender og mål deles blandt holdet agenter, så koordineringer er mest et spørgsmål om at ikke alle ønsker at barrikadere den samme dør eller at alle 5 droner sendes til samme rum. Det er et team baseret spil så jo mere der kommunikeres blandt deltagerne jo bedre er sandsynligheden for succes. Det passer mig meget bedre og med et par gode holdkammerater kan du endda gemme dine droner til aktionsfasen. Her kan de let blive værdifulde.
Anden halvdel er aktionsfasen hvor RSS forvandler sig til den taktiske shooter som Ubisofts har annonceret. Du skal ikke lade dig narre af ordet taktisk. Da time-to-kill er meget lav så kræver det konstant opmærksomhed og årvågne reflekser at overleve de korte intense kampe. Taktikken er, at hvis du kan se fjenden kan de se dig, kan de ikke se dig er de sekunder væk fra at dø. Skulle du ende død kan du stadig hjælpe holdet ved at benytte droner som stadig virker eller de fast installerede kameraer til at give dit hold efterretninger. Selvom det er objektiv baseret så er det min opfattelse at det ender som en omgang hard mode team death match. Banernes størrelse gør, at det for det meste ender med at ene hold er udslettet mens det at frigive gidslet eller de-armere bomben sjældent opnås. Det kræver stadig masser af taktik at vinde og ud fra medier så afspejler det meget godt hvad der opnås af resultater i virkeligheden. Døde terrorister hvorefter der er masser af tid til at eskorterer gidsler eller de-armere bomber.
Der er også både Situations der er solo missioner og Terrorist Hunt hvor et hold jager AI fjender. De er to sider af samme sag. Fjenderne er helt i tråd med den overdrevne politiske korrekthed ret anonyme, endda med ballistiske masker. Det faktisk alene er selvmordsbombere, der skægt nok er i bomberydder dragt, som trækker tråde til virkelige begivenheder. Altid lidt sjovt at tage temperaturen på den politiske korrekthed. Speciel for sådan en som mig der uden tøven og uopfordret mejede civile ned i No Russian missionen i Call of Duty Modern Warfare 2. Det er derfor vi har PEGI mærkningen så det kun er voksne som sidder med denne type af spil.
Tekniske set har det været en fornøjelse at spille på PlayStation 4. Serverne har været online siden starten og spillet leverer en god grafisk kvalitet uden dog at overvælde. Jeg kunne ønske mig at der var poleret en del mere på net koden. Hvis hosten forsvinder så bliver du kastet til menuen og her savner jeg at game sessionen er mere robust. Der er ellers XP til begge hold blot for at blive til kampen er slut, så er der ingen større årsag til at rage quitte. AI trækker også så meget saft at billedfrekvensen på Terrorist Hunt falder til 30 pr. sekund. Det er kun er et problem når du spiller på sværhedsgraden Realistic. I denne sværhedsgrad flytter fjender sig så hurtig at selv den mindste forsinkelse betyder din alt for tidlige død.
Rainbow Six Siege er en overordentligt vellykket revitalisering af Tom Clancy’s taktiske shooter i nyt førstepersons perspektiv. Den vender i nogen grad tilbage til rødderne med en planlægnings- og en aktionsfase, i et moderne og lettilgængeligt tilsnit. Det er enkelt at gå til samtidig med at det kan give selv hardcore spillere kamp til sidste blodsdråbe. Rigtigt god fornøjelse.