Tilbage i det sidste kvartal af 2015 blev Microsoft’s Xbox One Elite controller lanceret. Mange spåede den ikke megen succes, grundet det lidt voldsomme prisskilt der blev sat på controlleren. Alligevel endte den med at blive stort set udsolgt alle steder, hvor mange derefter valgte at forudbestille den, for at få fingre i næste afsending. Jeg var selv med på den hype, men jeg valgte at gå efter den store elite bundle som kom i et begrænset antal herhjemme. Jeg var vild med elite controlleren fra Microsoft, som ramte helt plet til de mange Xbox One fans og brugere.
Nu er Razer så kommet med deres modstykke til Microsoft’s Elite controller. Razer har tidligere haft stor succes med at lancere en modificeret controller til Xbox platformen. Til Xbox 360 lancerede de Razer Sabertooth controlleren, der blev et kæmpe hit hos de mange hardcore Xbox One spillere. Herhjemme hørte man desværre ikke så meget til den, da det var lidt et tabu, at have en såkaldt “snyde controller”. Men ikke desto mindre havde jeg selv en Sabertooth controller fra Razer og jeg var mere end begejstret. Nu har de så lavet en tilsvarende til Xbox One.
I selve kassen, som Razer inkludere, medfølger der følgende.
- To gummibelægninger til hvert stick.
- En lille skruetrækker til at af og påmontere de to triggers på undersiden af controlleren.
- To filtbelægninger i Razers egen farve, til at øge komforten og ikke mindst grebet på contolleren, hvis man har en tendens til svedige hænder.
- En flot og gennemført kasse til controlleren og deres tilbehør.
- En strømledning som er specielt designet til Razer Wildcat.
Det skal siges at Razer Wildcat ikke har plads til batterier. Dette er blandt andet gjort for at spare vægt, men også for at sikre forbrugeren at man ikke skal til at oplade eller skifte batteri, under lange spilsessioner. Netop denne løsning har hos flere gaming sites både lagt an til Ris og Ros. Jeg er glad for at min Elite controller er med batteri, men den sluger desværre en hel del. Så jeg syntes faktisk det er en rigtig god løsning, som Razer byder ind med. Ledningen er nemlig god lang, så man skal ikke sidde så tæt på sin konsol, som man skal til mange andre at de ledningsførte controllere.
Materialerne på Razer Wildcat er nøje valgt til netop denne controller. De to sticks samt M3 og M4 triggerne på undersiden, er lavet af samme materiale som der bliver brugt til at konstruere fly med. Simpelthen for at undgå at de går i stykker eller bliver slidt, som de første Xbox One controllere havde en tendens til. Vægten bliver holdt godt nede af det lette med holdbare materiale, som Razer Wildcat er blevet konstrueret af. I selve opbygningen af controlleren har der været flere MLG ( Major League Gaming ) spillere indover, for at give deres besyv med hvordan de gerne så, at opbygningen skulle være.
Det er især knappernes placering og størrelsen på controlleren, der har været et af hovedpunkterne for Razer. Det er en fornøjelse at en producent lytter og bruger sine forbrugere, til at rådføre sig med, inden man sætter en produkt i produktion. Det var der mange der kunne lære af. De to trigger på undersiden er perfekt placeret. Der er lækker respons fra dem og det hele føles velkonstrueret. Istedet for 4 knapper på fronten af controlleren, som man ellers ser på alle andre Xbox One controllere, så er der på Razer Wildcat blevet plads til 6. Personligt er jeg mere til den placering som Elite controlleren har, da jeg selv med store og lange fingre, har svært ved at fingrene ind og trykke så langt inde på fronten. Især i Call Of Duty: Black Ops III hvor jeg har alle knapper modificeret, så har jeg mine besværligeheder ved at ramme M1 og M2 knappen, hvis man spiller fast paced som jeg gør.
Kigger vi på X-Y-B og A knapperne, så har Razer valgt at vandringen i disse ikke er så lang og med en lækker klik respons. Dette er en fantastisk tilførelse til de fire knapper. Jeg er vild med den feedback der er og at man ikke føler at man skal trykke knappen helt i bund, før at controlleren respondere.
Tager vi et kig på undersiden af Razer Wildcat ser vi , at der er de to M3 og M4 knapper på undersiden. De sidder perfekt og igen er der en super respons i både form af klik og hurtighed. Ligesom på Elite controlleren så kan man justere vandring er LT og RT knapperne, for at give især FPS spillere en fordel. Vandringen på Razer Wildcat er reduceret med 70%, hvis man slår den korte vandring til. Det fungere ud over alt forventning. Jeg vil sige at man skal under racerbil spil som Forza beholde den lange vandring, da man ellers ikke, kan give fuld gas. Under Forza vil jeg igen rose M3 og M4 knapperne på undersiden. Jeg valgte at sætte mit gearskifte dernede og det fungere fremragende.
Under Call of Duty: Black Ops III var jeg imponeret over, hvad Razer Wildcat kunne gøre for at forbedre mit spil. De to sticks har en fantastisk respons og en perfekt afstemt følsomhed. Jeg havde sat LT og RT til kort vandring. Min lade tast var M4 og mit secondary våben var sat på M3. Det hele kørte bare og jeg havde intet andet en ros. i forhold til Elite controlleren har Razer Wildcat et meget mere kontrolleret feel og touch i de to retnings sticks. Det er svært at beskrive hvis man ikke sidder med begge controllere. Men den feel og det touch mangler Elite controlleren.
Igen var jeg lidt træt af, at jeg ikke rigtig kunne bruge de to extra knapper på fronten af Razer Wildcat, da jeg bruger alle 4 extra knapper på min Elite controller. Men det er bare tilvænning. Hvis man i forvejen har en Elite controller, er der nok ikke mange der vælger at spendere i en Razer Wildcat controller, så for dem der vælger Razer’s gaming controller, kommer det nok ikke til at spille nogen rolle.
Når man nu tænker Xbox One controller så siger man også automatisk en stereo adapter. Jeg ved mange er ligeglade, men jeg syntes simpelthen at det er en gimmick Microsoft har lavet, for at kunne flå flere penge ud af forbrugeren på. Fordi man kan ikke bruge noget som helst headset på markedet, udover den nye Astro A40 og Astro A50, uden at skulle spendere næsten 300kr. for en adapter. Udover det så er den stort set komplet umulig at indstille til headsets der ikke har en mixamp enhed. Så bruger man et stereo headset til sin Xbox One, så skal men lige bruge en del tid på at indstille chat og main sound, inden man går i kast med at spille.
Men igen kommer Razer på forkant. De har nemlig integreret en adapter i selve controlleren. Her er det så den lidt omvendte verden. Fordi det fungere perfekt på stereo headset uden en adapter, hvor det er super simpelt at skrue op og ned. Men på headsets hvor der hører en mixamp enhed til, er det noget rigtig rod. Som man skal på Microsoft stereo adapter skal man, hvis man har en mixamp enhed, skrue helt op for chat lyden men helt ned for main sound. Hvis man ikke gør det kommer der en skrækkelig masse ekko. Men når jeg gjorde det på Razer Wildcat mistede jeg enten alt chat lyd og havde ingen ekko, eller fik en masse ekko og masser af chat lyd. I den tid jeg har haft den er det endnu ikke lykkedes mig at indstille Razer Wildcat til hverken mit Astro A40 eller mit SteelSeries Siberia X800. Men til mine stereo headsets har jeg ingen klager overhovedet.
Jeg ved ikke om det bare er min konklussion på dette, men det burde altså ikke været så svært, bare at kunne få det sat til uden at skulle ændre på en hel masse. Men det er et evigt og ikke mindst irriterende problem, når man sidder med to high-end gaming headsets og “kun” kan få sit stereo headset til at fungere korrekt.
Når jeg nu har skrevet en del om de konfigurerbare knapper som Razer Wildcat og Microsoft Elite controlleren har til fælles, skal det siges at processen imellem de to controllere for at konfigurere knapperne er vidt forskellige. På Elite controlleren er der et program på Xbox One konsollen, hvor man kan programmere de forskellige knapper, samt at konfigurere en hulens masse andre ting. Den process er gjort meget mere enkel på Razer Wildcat. Man vælger hvilken profil man vil konfigurere og holder konfigurationsknappen inde på controlleren, der er placeret på den lille adapter, bagerst på controlleren. Derefter vælger man hvilken knap man vil flytte og derefter hvorhen den skal placeres. Har man gjort det rigtigt, kvittere Wildcat controlleren med en vibrationsfeedback.
Det eneste jeg har at sige om dette er man for hver gang man skal bruge sin Razer Wildcat, skal man huske at vælge profilen inden brug, da controlleren vælger standard indstillingerne, for hver gang man slukker sin Xbox One konsol. Der har Microsoft gjort det en smule mere smart, at man via en slider har to profiler. Så starter man altid på den man ønsker. Ikke at det er et stort issue, men adskillige gange havde jeg ikke fået valgt min profil på Razer Wildcat, hvor jeg så gjorde noget helt andet end jeg havde forventet.
Men jeg syntes at måden som Razer har lavet deres opsætningsprocess på, er meget mere bruger venlig og simpel, end den der er ved Elite controlleren.
Konslussion:
Prisen spiller helt sikkert en forskel i hvad man vælger og om man overhovedet vælger at købe denne Esports designet controller eller Elite controlleren. Razer Wildcat har en vejledende udsalgspris på 1099kr. så det er en pæn sjat penge, man skal have op af pungen. Microsoft Elite controller koster 200kr. mere end Razer Wildcat så det er også lidt en dyr sag. Regner man det om er det faktisk 1/2 konsol som det koster.
Hvilken en der er bedst er faktisk rigtig svært at sige fordi jeg tror det kommer an på tre faktorer.
- Prisen er helt sikkert en faktor, da sparegrisen skal rystes godt inden køb.
- Razer Wildcat føles ikke så solid som Elite controlleren (men lad jer ikke snyde af dette) og den er ikke trådløs.
- Hvilket type headset man bruger, da de fleste surround sound headset bruger en mixamp enhed.
Man skal ikke lade sig snyde af at Razer Wildcat virker en smule mere porøs end Elite controlleren. Det er virkelig brugt nogle ‘top of the line’ materialer på Razer Wildcat så selvom vægten ikke er så stor, så er den virkelig robust og solidt bygget.
Jeg er mere end bare begejstret for Razer Wildcat og den har opfyldt alle mine forventninger, som jeg også havde fra dens forgænger. Men jeg er ærgelig over at det er så svært at indstille mine surround headsets korrekt. Så jeg måtte gå over til stereo i stedet.
Den får en flot 4,5 stjerne herfra og kunne sagtens have gået hele vejen, havde der bare været styr på deres indbygget stereo adapter. Har du ikke en modificeret controller og står du og skal vælge imellem Razer Wildcat og Microsoft Elite controller, vil jeg anbefale Razer Wildcat hvis du har et stereo headset eller et af den nyeste generation af headset fra Astro. Du skal vælge Elite controlleren hvis du har et surround headset som bruger en mixamp enhed til formidling af lyden.
Tak til Razer for at gøre denne anmeldelse mulig.