I forbindelse med lanceringen af Ubisofts musikspil ”Rocksmith 2014 edition”, er der indledt en større skandinavisk musikkonkurrence: ”Battle of Scandinavia”, hvor 3 bands skal konkurrere mod hinanden.
De 3 bands ”The Broken Beats” fra Danmark, ”Sparzanza” fra Sverige og ”The Airborne Highfives” fra Norge skal dyste i guitarspillets mange facetter og muligheder. Bandmedlemmerne kommer til at dyste i forskellige sange mod deres kolleger fra de andre lande (fra trommeslager til sanger), hvor de får til opgave at lære en sang og spille som en ægte guitarist – uanset hvilket instrument de normalt spiller på.
Kampagnen er specielt designet til Skandinavien – med brugerafstemning, upload af fanvideoer samt videoer fra øvelokalet. Dette er en milepæl for hvordan introduktionen af et nyt computerspil kan præsenteres:
”Det gik hurtigt op for os, at vi med Rocksmith 2014 Edition kunne lave en kampagne ud over det sædvanlige, da kvaliteten af spillet er i særklasse. Mediestrategisk er kampagnen bygget op omkring en ambassadørtankegang med stort fokus på content marketing og involvering af brugerne. Kampagneeksekveringen vil være meget agil, da brugerne, i alle tre lande, i høj grad vil have en finger med i spillet igennem hele kampagnen. Vi er meget spændt på resultatet, men vi er sikre på, at vi med GAFFA har den rette partner til projektet,” udtaler Digital Planner Michael Pedersen fra mediebureauet PHD.
Hos Ubisoft er man også meget begejstret for samarbejdet, for hvis denne kampagne giver gode resultater i Skandinavien, er det ikke utænkeligt, at det skal prøves af i andre områder, hvor spillet lanceres.
Martin Hyst, Nordic Brand Manager fra Ubisoft udtaler:
”Både den strategiske og kreative tilgang til vores kampagner er altid centreret omkring brugerens oplevelse med vores produkter, og da Rocksmith 2014 Edition fungerer med enhver rigtig guitar eller bas og har en legende tilgang til guitarlæring, gør det spillet ideelt til en kampagne af denne art. Strategien for kampagnen har fra start af været, at fremvise de mange forskellige facetter som spillet byder på, så både begynderen og den øvede guitarist kan se, at Rocksmith 2014 Edition har noget at tilbyde dem. Det mener vi er lykkedes med den kombination af content marketing og communityinvolvering, som vi har valgt i denne kampagne. Samarbejdet med GAFFA falder os samtidig utroligt naturligt, da de er det mest respekterede musikmedie i Skandinavien, og vi ser frem til at se, hvilke oplevelser de tre bands får med Rocksmith 2014 Edition.”
Afslutningsvis fortæller GAFFAs salgs- og marketingchef Kalle B:
”Det har været en fantastisk inspirerende proces, at finde de 3 bands der skal dyste mod hinanden, og som kan se legen der er i projektet. Vi har på GAFFA set dette initiativ som en kæmpe udfordring og håber på at vi i samarbejde med PHD og Ubisoft, får markeret en kampagne, der både involverer fans, GAFFA brugere, samt nye upcoming guitaraspiranter. Rocksmith 2014 Edition er ikke bare et traditionelt musikspil. Det involverer rigtige instrumenter og spillets opbygning og store fokus på læring, tror jeg vil inspirere mange. Kampagnen giver endvidere rig mulighed for, at de 3 bands kan komme ud i nye territorier på en helt ny og utraditionel måde”.