Ah ja, de gode gamle 2D dage er ikke slut endnu. Der udkommer stadig en hel del fighter og platform-spil med den klassiske to-dimensionelle grafik. De bliver flottere og mere jaw-dropping at se på. Et af de mere nylige udgivelser af 2D fighters er Skullgirls 2nd Encore. Spillet har haft et turbulent udviklings-forløb med udskiftning af udvikler osv. Men endelig fandt spillet sin plads hos Lab Zero Game der gjorde spillet færdig og er nu tilgængelig på både PS4 som jeg har taget er kig på og spillet er også at få til PS Vita.. Her er det mest pigerne der tager sig en kamp mod hinanden og får svinget en masse knytnæver og specielle kræfter imod hinanden. Der er dog nogle få fyre med, men de er i svært mindre tal. Men er der noget der skiller den mere ud end andre? Tag med mig en tur i arenaen , så finder vi ud af det!
Hvis vi starter ud med Singleplayer historien, så har vi her en meget farverig besætning af karakter at vælge imellem. De har hver især sin egen historien, der bindes fint sammen på tværs af dem alle. Hver persons historie er bliver fortalt via snak og handling i små mellemsekvenser. For at fortsætte historien skal der vindes en enkelt runde eller to. Det er så simpelt og lige til. Heldigvis er hver mellemsekvens ikke kun tekstbaseret, men vi får også unikke stemmer der understøtter hver person særdeles godt. Selvfølgelig er der diverse lidt overspillede scener, men dette er heller ikke et spil der skal tages seriøst. Stemmerne er på engelsk (heldigvis!).
De fightere man kan vælge imellem har hver deres kampstil og måde at være på. Selve det grafiske popper og har nok af de skøre elementer med sig, uden det bliver for overvældende. Der er 13 fightere at vælge imellem fra starten af og hver har de noget at tilbyde som f.eks. Cerebella der har kæmpe hænder på hovedet og Mr. Fortune der kan kaste og aftage sine lemmer. Ynglings karakteren her må nok være Beowulf, da han kan forvandle sig om til en ulv og så har han også altid en stol med sig, som han også bruger som våben. Smart og praktisk!
Gameplayet er som man forventer af en fighter. Ram alle knapper og håb på det bedste. Det er nok bare mig der ikke har de trænede fingre og kontroller-hukommelse til at eksekvere de helt store super angreb. Men det hænder da at der bliver vundet nogle kampe, ihvertfald engang imellem. Man kan altid tage sig en tur ind i Training Mode, hvor man kan kæmpe sig igennem nogle trænings rum for at lære spillet at kende. Her bliver det hele fortalt så alle kan være med. Jeg har allerede snakket om Singeplayer delen, men herunder udover Historien, kan man også prøve sine kræfter af i Arcade Mode hvor man kan vælge nogle hold og spille i forskellige udfordringer. Ellers kan man hurtig tage CPU Quick Match, hvis man ønsker en hurtig runde imod en modstander. Til sidst har vi Survival Mode hvor det bare gælder om at kæmpe med alt hvad man kan i en endeløs strøm af fjender.
Men er man mere til at spille imod en levende person, så er der også råd for det via Versus. Her kan man vælge at spille imod en ven eller online mod en fremmed. Man kan selv vælge hvor man helst vil have sin modstander skal komme fra, sådan geografisk. Det tager ikke særlig lang tid at komme ind i en kamp mod en anden og oplevede ikke særlig tit at man måtte vente i evigheder på at komme ind i en lobby, hvilket var rart for en gangs skyld. Når man kommer frem til at skulle kæmpe mod en anden, så oplevede jeg tit (sådan set hvergang!) at jeg ikke var af rette støbning til online delen. De er skarpe, hurtige og måske også lidt nørdet til spillet. Nogle kampe gik med at stå i hjørnet og modtage den ene røvfuld efter den anden. Er man en dårlig taber, så skal man holde sig til Singeplayer delen af spillet. Her kan man trods alt selv bestemme modstanderens sværhedsgrad.
Spillet har hele vejen igennem noget skønt musik. Meget af det er jazz inspireret musik og det passer godt til både grafik formen, kampene og i det hele taget til den tid spillet foregår i. Musikken er lavet af samme komponist som stod bag musikken til Castlevania, nemlig Michiru Yamane.
Hvis vi vender tilbage til mit første spørgsmål, har spillet mere at tilbyde end så mange andre i samme genre? Nej, ikke helt vildt meget. Det er en rigtig hyggelig fighter, der ihvertfald har sine sjove og underholdende punkter. De lidt skøre karakterer er værd at prøve af alle sammen, da hver deres historie bliver fortalt på en underholdende måde. Den grafiske stil er stærkt inspireret af andre spil såsom Marvel vs Capcom 2 der også har lidt af det skøre over sig. Det er ikke nogen dårlig egenskab at have, at skille sig ud på den måde med at være lidt mere skør end andre spil og tage nogle chancer. Udviklerne bag har lagt meget arbejde i hver karakter, det ses tydeligt og deres 2D fremtoning, gør det bestemt også til en unik oplevelse at spille spillet.