Splatoon er én stor vandkamp, der dog udkæmpes med blæk for at kunne se hvilket hold der gør det bedst i en benhård kamp om at dække mest af området med deres farve. Lever spillet op til den hype det har modtaget inden udgivelsen?
Inklings i humanoid form og Inkopolis i sin storhed.
Mit umiddelbare svar er nej. Det handler ikke så meget om den samlede oplevelse, universet, karaktererne eller den begrænsede singleplayer historie og den lukkede multiplayer oplevelse, men om styringen og den mængde indhold spillet tilbyder. Det kommer jeg nærmere ind på i denne anmeldelse.
Spillet har en singleplayer del, hvor du skal igennem en række baner med fjender og fælder, og et udvalg af banerne vil have en form for miniboss som du skal bekæmpe. Historien hedder sig at Inkopolis får stjålet deres strømkilde, The Great Zapfish, og ingen ved hvor den er henne. Som spiller bevæger du dig rundt i Inkopolis og møder forskellige karakterer, og møder du Kaptajn Blæksprutte (Cap’n Cuttlefish) fortæller han dig en historie, som måske kan sende dig i rette retning for at finde ud af hvem der har stjålet The Great Zapfish og måske fremskaffe den igen. Herefter begiver du dig på vej hvor du finder skjulte kedler der kan føre dig til nye verdener i din søgen efter tyven.
Her er hvad du kan støde på i historien, fra de simple blæksprutter med spreders, til snipers med falkeblik
Bossfights med masser af udfordringer
Kvaliteten af spillet er som forventet på Nintendo’s niveau – en gennemtænkt, gennemført, glitch-fri oplevelse med masser af farver og sjove karakterer. Din karakter, også kaldet en inkling, har to former for skikkelse; menneskeagtig væsen og blæksprutte. De har hver deres funktion, og mens det er nemt at lære, er det svært at mestre. Specielt når du bevæger dig ind i multiplayer delen og får testet dine talenter mod andre spillere.
I historiedelen kan du opgradere forskellige ting, herunder våben, hvor meget blæk du har i tanken og hvor meget liv du har. Her har du kun et våben og som du kommer igennem banerne får du nye våben i form af granater og homing bombs, og du kan samle kropsbeskyttelse op forskellige steder i banerne og have op til tre lag af beskyttelse. Specials bliver ligeledes fundet i kasser rundt om i banerne, mens at du i multiplayer delen lader dine specials op ved at sprede din farve med dine våben.
Hård kamp på banen i online multiplayer
Mens at singleplayer delen er underholdende, er den også relativ kort, da spillet er lavet med multiplayer som det primære, så man skulle tro der var masser at lave mod andre spillere. Det er umiddelbart ikke tilfældet. Der er en enkelt game mode, Turf war, som går ud på at sprede sit teams farve på banen – har man dækket mere af banen end modstanderens team, har man vundet. Splatters (drab), tæller ikke for at vinde, men giver XP og forsinker modstanderens team. Der er masser af våben, men alle låst indtil du når forskellige levels via din XP, mens at gear (tilbehør til hovedet, tøj og sko) tilføjer til dine skills (blandt andet mere blæk i tanken og hurtigere i løb) og mange af disse er også låst indtil du når et forudbestemt level.
Ifør dig de nyeste trends og gør din inkling stærkere
Spillet har dog siden sin udgivelse jævnligt tilføjet nye ting til multiplayer delen, og Nintendo har planer om at udgive nye ting i en lind strøm et godt stykke ude i fremtiden. Det kan diskuteres hvorvidt denne plan holder, eller om det egentlig er til gene. Med kun en game mode og to aktive kort ad gangen kan det hurtigt gå hen og blive trættende, men det får spillere til at komme igen når spillet får en opdatering og kan dermed holde liv i multiplayer delen i længere tid.
Så er der hardwaren og hvordan Nintendo har valgt at bruge gamepadet i spillet. Jeg er ikke vant til højoktane skydespil, så hav i mængde at jeg også vil have problemer hvis jeg spiller en af de mere generelle skydespil som eksempelvist Call of Duty. Som standard bevæger du dig rundt med venstre stik, og styrer kameraet med højre stik – og her er det det bliver underligt og kræver længere tilvænning fordi det er lidt utraditionelt – du kigger op og ned med gyroen i gamepad’et, men det kan ændres til at styre det med højre stik. Det er ikke muligt at bruge pro controller, og det er meget efterspurgt i diverse foras, så der er en mulighed for at Nintendo implementere brugen af pro controller senere hen. Lokal multiplayer kan dog spilles med pro controller og wiimotes.
1. Retro gamers vil elske at se en gammel kending: lightgun til NES.
2. Specials kan være ret kraftfulde våben.
3. Amiibo er naturligvis kompatibel.
4. Spil retrospil i Inkopolis og mens du venter på din multiplayer kamp starter.
Til trods for frustration over den underlige styring og en afslutning der havde en meget høj sværhedsgrad i forhold til resten af singleplayer delen endte jeg da med at holde meget af spillet, og jeg kommer da nok til at smide disken i fra tid til anden når der kommer opdateringer til multiplayer delen. Oplevelsen er unik, fyldt med liv, sjove referencer, sprudlende personligheder og overrraskende våben. Nintendo har gjort det igen; opfyldt folks forventninger, til trods en kort singleplayer oplevelse og en begrænset multiplayer oplevelse med masser af potentiale.