Når man nu ved at den sidste del af en quadrologi er i støbeskeen og de tre foregående titler har været nogle fantastiske velskrevet spil og to af dem enten har vundet eller været nomineret til årets spil, hvad forventer man så af den sidste del. Naughty Dog var ude at sige til at ‘A Thief’s End’ ville blive et storslået action eventyr, så er der lagt i ovnen til en vanvittig hype. Når man så derudover udskyder spillet et par gange fordi man, hos Naughty Dog, gerne vil have finpudset spillet lidt inden udgivelse, så ved man at de virkelig gør noget for at give os en oplevelse udover det sædvanlige. Jeg har været på det sidste eventyr med Nathan Drake og ‘Uncharted 4: A Thief’s End’ og giver jer hermed mit syn på det sidste spil i serien.
Spillet starter som altid med at der er fart på fra start. Man er ombord på en motorbåd sammen med Nathan “Nate” Drake og hans bror Samuel ” Sam” Drake, som sejler i en omgang uvejr imod enø. Man er kommet i klinch med nogle bevæbnede banditter, hvor de forfølger de to brødre med skud og råb. Man kommer selvfølgelig lidt galt afsted hvor turen imod øen slutter. Man går nu tilbage i tiden hvor man spiller som Nathan Drake, der er blev bragt på St.Francis børnehjem og har boet i en del år. Her stikker man så af med sin bror Samuel, i det der bliver det første eventyr de to brødre begiver sig ud på.
Det er en lille gennemgang i hvordan man styrer sin karakter og for at få et lille fornemmelse af, hvordan det hele startede. Herfra følger vi den lille epilog hvor de leder efter effekter fra deres mor. Når man har fundet effekter fra sin mor spoler man tiden 15 år frem som er 3 år efter den 3 Uncharted titel. Her har ‘Nate’ pensioneret sig selv fra skattejagt og vilde eventyr og har kastet sig over bjærgningsbranchen. Han prøver at leve et nogenlunde normalt liv med hans kone Elena som han er jo så er blevet gift med. Elena kender vi fra de foregående spil som journalist. ‘Nate’ savner dog de vilde eventyr og skattejagter som han har beskæftiget sig med i så mange år….herfra tager historien fart og jeg vil hermed ikke ødelægge historien for jer…
Men jeg kan fortælle så meget at man i ‘Uncharted 4: A Thief’s End igen får hjælp af sin gode ven Sully og sin bror Sam. Her skal man finde piratkongen Paul Avery’s glemte skat. Den største piratskat som nogensinde er blevet gemt. Man er oppe imod en gammel bekendt og en lejesoldat som er gået i partnerskab, for at finde skatten før Nate, Sully og Sam.
At uddybe historien nærmere ville være at afsløre for meget. Lad det være sagt med det samme. ‘Uncharted 4: A Thief’s end’ er ubestridt det bedste spil jeg nogensinde har spillet. Jeg kan ikke finde en titel der kommer tæt på. Jeg er klar over at det er smag og behag hvad man foretrækker, men det er en fortælling der er en Oscar værdig. En grafisk oplevelse udover det sædvanlige. Det er en historie der indeholder så mange følelser, spændingsmomenter og hamrende fed action, at man konstant er underholdt. Man kan på ingen måde sætte en finger på ‘Uncharted 4: A Thief’s End. Naughty Dog har givet den hele armen den gang og det kan i høj grad mærkes. Hvis spillet var en ret på et menúkort ville det være det være den fineste mørbrad suppleret med den bedste vin. Man kan virkelig set og mærke at de har brugt hele arsenalet af hvad det har udviklet de sidste mange år.
Spillet er som altid en moderne fortælling af Indiana Jones, hvor det igen er krydret med smarte replikker og hurtige comeback lines. Det er denne gang også blevet plads til mere end bare action-adventure. Man får en masse følelser med i dette eventyr og det er kærkomment tiltag. Det giver en ekstra dimension i spillet og det giver et godt krydderi til alt mandehørmen.
Selvom man ved at det er ‘Nathan Drakes’ sidste eventyr så suger man det hele til sig og bliver tryllebundet af hele historien.
Har man spillet i tre foregående titler vil styringen i spillet ikke være noget nyt og har man lige inden man går i krig med ‘Uncharted 4: A Thief’s End’ , spillet ‘Nathan Drake colletion’ så er spillet bare endnu bedre. Man oplever også at spillet er vokset med årerne og at det sidste skud på stammen er blevet meget mere modent. Gameplayet er en smule mere dyster end de første par spil og det er et mere følelsesbetonet spil en foregående. Men har man spillet de tre foregånde titler, så giver det god mening.
Grafikken er noget af det flotteste jeg har set indtil nu. Bevægelserne er så vanvittig flot lavet og hele dynamikken i spillet er outstanding. Man kan sagtens mærke at spillets grafiske motor har fået en opgradering og fysikken i spillet er så velafstemt. Det er intet mindre end en sand fornøjelse. Især når man glider ned af en skrænt og skal hoppe over på en væg, for at gribe fat i kanten. Det hele foregår flydende og i et godt tempo. Det er på en måde meget tilfredsstillende og man glæder sig helt til næste gang, man finder noget at glide ned af.
Der er også kommet et lidt større arsenal af våben. Det giver spilleren en langt større fleksibilitet i at skulle vælge sit favoritvåben. Jeg foretrak et skudsvåben, både i pistoler men også i stormriflerne. Men det er jo som man vil det bedst. Der er kommet en granatkaster med denne gang, som jeg ikke har oplevet før.
Man har også denne gang fået mulighed for snigangreb som vi kender det lidt fra Assasin’s Creed. Ikke at der skal drages paralleller imellem to franchises, men at udføre et angreb hoppende ned fra en klippe, eller hænge ned fra klippen og trække fjenden ned. Ja det er en fryd. Det giver igen spillet en helt ny dimension og en ny måde at komme igennem spillet actionfyldte sekvenser.
Jeg har virkelig prøvet at finde noget at sætte en finger på, fordi det kan ikke passe at der ikke er en eneste ting man ikke kan påpege. Men der er hverken glitches, fejl eller på nogen som helst måder andre ting at fnyse over. Ingenting har jeg kunne finde.
Animationer i både ansigt og vegetationen er spot on. Scenarierne er vanvittig smukke og storslået. Det er ikke kun når man spiller, men bruger man photo-mode, gør det sig også gældende her. Det er en potpuri og et sammensurium af perfektion.
‘Uncharted 4: A Thief’s End’ byder også på muligheden for multiplayer. Singleplayer delen kører i 1080 og med 30fps. I multiplayer delen er det sat ned til 720p men det kører så derimod på fast 60fps. Dette er ganske imponerede i forhold andre shooter titler. Man spiller i 3 person som man også gør i singleplayer delen, så i bedste ‘Gears of War’ stil. Der er tempo på drengen i multiplayer og det er faktisk imponerende. Man kan sagtens bruge mange timer på multiplayer delen som byder på mange af de ikoniske karakterer som man har truffet i alle 4 spil. Det er holdbaseret kampen som dog ikke kræver de store taktiske evner.
Der er ikke den store dybde i multiplayer delen, men det går sjovt og det går stærkt. Opgraderingsmulighederne er heller ikke så store at det bider mærke af sig, men det er en god og sjov afveksling og supplement fra alle de FPS spil der er på markedet idag.
Nathan Drake takker af og det gør han med stil. Det sidste eventyr er det største og mest velfortalte jeg har oplevet til dato. Der er simpelthen ikke roser nok for hvilket arbejde og resultat som Naughty Dog har lagt for dagen og har leveret. Jeg er stadig høj på oplevelsen og er næsten helt trist over at det var det sidste eventyr.
Jeg kan på alle måder kun anbefale ‘Uncharted 4: A Thief’s End’ og sige at hvis du ikke har en Playstation 4 og du søger det bedste spil overhovedet til dato. Så køb den bundle der er at finde lige nu med ‘ Uncharted 4: A Thief’s End’ og ‘Nathan Drake Collection’. Så får du kun toppen af poppen af eventyrfortællinger.
Har du ikke spillet serien før, så er det små hints til de foregående spil, så man kan sagtens springe på ‘Uncharted 4: A Thief’s End’ uden kendskab til de foregående spil, men jeg vil klart anbefale at spille de tre første igennem inden. Det gør kun historien så meget bedre.
Rigtig god fornøjelse.