Warframe er det næste mest downloadede på PlayStation 4, kun overgået af Netflix. Har du selv downloaded de små 10 Gigabyte så er du også klar over hvorfor. Det er en free-2-play co-op loot shooter og det er rigtigt underholdende. Det som adskiller free-2-play fra de mere traditionelle titler er at spillet helt tiden tunes og forbedres. Derfor bliver spillet hele tiden bedre og bedre så det giver mening at kigge på denne version der er nået op i version 12.4.6 Tethra’s Doom.

wf 04Selvom der findes player versus player områder (PvP) kaldet Conclaves så er det designet til co-op. Du er Tenno, en rum ninja der kæmper mod Grineer eller Corpus alt efter hvem der betaler bedst. Her skal du sammen med tre andre sikre succes på missioner der varierer fra at redde fanger, beskytte udstyr eller – det mere uforpligtende – at dræbe alt. Det er i tredje person og minder i stil om Borderlands 2. Der er masser af handling og det er væsentligt at være flere så du kan blive genoplivet i det tilfælde du bliver slået i gulvet. Det sker ofte for mig da jeg gerne vælger missioner der ligge lidt over hvad jeg har udstyr til. De er meget fint markeret med en advarsels trekant.

wf 01Udstyr er også en af de store ting. Du vælger din Warframe der er en rustning der kan udstyres med forskellige former for modifikationer – Mods. De giver dig ekstra evner i kampen mod de mange forskelligartede fjender. Der er Mods som er unikke for din Warframe og masser der passer på hvilken som helst. Gider du ikke nulre med de forskellige typer så er der en Auto Install der giver dagens bud på balancerede evner. Du har samme muligheder for dit primære og sekundære våben, samt det nærkampsvåben som en rigtigt ninja aldrig må være foruden. Der er også mulighed for at vælge farver og tilpasse dit sidekick til det du lige brænder for.

Dit sidekick kaldes Sentinel og er en flyvende hjælper der, alt efter type, har en række defensive eller offensive muligheder. Jeg har valgt Dethcube som er en offensiv hjælper der fordomsfrit skyder på alle former for fjender. Den kan som alt andet får et højere og højere level og dermed udstyres med flere og flere Mods. Når du når grænsen for antal Mods så kombinerer du bare Mods til nogle stærkere eller fusionerer dem til en ny. Der er masser at give sig til efter hver mission for at optimerer alt det du har samlet af loot. Når jeg først er gået i gang med udstyr er det svært at give slip og starte på et nyt våben eller en anden Warframe. Den skal trods alt levels op får den når samme muligheder som det du lige er blevet glad for.  Samtidig er det svært at stå for fristelsen med alle de mange forskellige ting der findes.

wf 02Våben og styring er præcis og du har mulighed for at lave wall runs, hoppe og svinge dig op til afsatser. Den del minder i stil og hastighed meget om det som jeg kender fra Unreal. Det er et hurtigt spil hvor du gennem de første missioner gradvist tilegner dig de færdigheder der skal til for at klarer de myriader af fjender der kommer senere. Der er også den fede Vanquish style slide hvor du glider ind mod fjender med din katana løftet. Holder I jer ikke sammen så er det kritisk at blive slået i jorden for så skal du bruge Platin for at komme op.

wf 03Warframe er free-2-play på den gode måde fordi du faktisk kan grinde dig vej til nyt og bedre udstyr uden at tage en krone op af lomme. Det har også to valutatyper, som andre free-2-play, hvor Platin er den som skal købes for rigtige penge. Jeg har også jævnligt brugt en 50-100 kr. fordi der bare var noget der var noget spændende som jeg måtte have. Rigtige penge rækker langt og Digital Extremes gør et godt stykke arbejde med at forklarer hvordan forskellige elementer virker og hvad du får for rigtige penge. Hvis du er grinder typen så er Foundry stedet hvor du kan omsætte dine Blueprints – arbejdstegninger – til rigtigt udstyr. Vælg med omhu for der er dele som kræver ressourcer fra solsystemets afkroge. Du vælger missioner fra stjernekortet og dem har jeg mest brugt til at få en højre level af Warframe og våben. Jeg foretrækker missioner der findes under Operation fordi der ofte er meget mere loot at hente.

Warframe er en underholdende og stabil oplevelse. Billedfrekvensen dropper lidt når der virkelig er gang i den og ellers er der ikke noget at bemærke på den tekniske side. Jeg har brugt omkring 30 timer siden det er udkommet og jeg vender jævnligt tilbage for lige at tage en mission eller to for at holde kampformen. Der er en grund til at det er det næstmest hentede til PlayStation 4 og  jeg glæder mig til fremtidige opdateringer af Warframe.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægTony Hawk’s Shred Session kommer til mobiler til sommer
Næste indlægFez anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
warframe-tethras-doom-anmeldelseWarframe er en underholdende og stabil oplevelse. Billedfrekvensen dropper lidt når der virkelig er gang i den og ellers er der ikke noget at bemærke på den tekniske side. Jeg har brugt omkring 30 timer siden det er udkommet og jeg vender jævnligt tilbage for lige at tage en mission eller to for at holde kampformen. Der er en grund til at det er det næstmest hentede til PlayStation 4 og jeg glæder mig til fremtidige opdateringer af Warframe.