Så blev det tid til at smutte en tur ind i et helt nyt Warhammer univers. Tiden er kommet til en anmeldelse af Warhammer: Chaosbane. Vi har haft fat i PlayStation 4 versionen.

Vi har ikke set Warhammer som en Dungeon Crawler titel, så det er noget helt nyt de har begivet sig ud i denne gang. Warhammer: Chaosbane ser på papiret ud som en typisk titel af sin slags. I denne anmeldelse bliver der selvfølgelig set på, om det er hvad det ser ud til.

Da spillet blev startet op for første gang, blev man måske en lille smule skuffet. For udvalget af karakterer der er i spillet er ikke voldsomt. Men selvom udvalget er så svagt, så føler man sig egentligt ikke snydt.

For når man kommer i gang med spillet, finder man ud af hvor mange muligheder der er med de enkelte karakterer. Det som gør forskellen i det her spil, er spillets skill træ og spells. Man har gode muligheder her for at gøre en forskel. Men man skal lige huske, at hvis man ikke sætter sig ind i det, så er man hurtigt stået af i farten.

Spillets tutorial er tit afgørende for hvordan man klarer sig i et spil. Der halter Chaosbane en smule efter. Man bliver kort sat ind i det basale i spillet. Men derefter må man klare sig selv. Det lærte vi på den hårde måde.

For spillet blev ret hurtigt ret svært selvom sværhedsgraden ikke var voldsomt højt. Det var i starten ikke til at forstå, men efter lidt søgen i spillet, så vi lyset. Når man fik sat ens talens og spells ordentligt op, så var man lige pludselig ret vild i spillet igen.

Man er ikke i tvivl om at holdet bag Warhammer: Chaosbane, har skulet en smule til storhittet Diablo III. Eller skal vi måske sige en hel del. Spillet har ”lånt” så mange af de gode ideer fra Diablo III, så man næsten tror det er en Blizzard titel man har gang i her. Men udførelsen af disse, beviser ret hurtigt at det er det desværre ikke.

Warhammer: Chaosbane er i sig selv en titel der nemt kunne konkurrerer med de store. Men der er desværre bare steder hvor det halter for meget efter. Og har man en stor titel, så er der desværre uddelt tæsk med det samme hvis man ikke leverer varen.

Selve historie delen i spillet er der en masse kød på. Så man er underholdt fra man starter spillet op til det er gennemført. Nu kommer det man venter på når det er gennemført, nemlig endgame. Det var nok den største skuffelse, for spillet går nærmest i stå når man er kommet igennem det.

Warhammer Chaosbane_20190601145706

Der er ikke de store muligheder for at udfolde sig når man har spillet det igennem. Det ligner mere eller mindre bare mere af det man har spillet mens man hev spillets historie rundt. Nu når man har set så meget til Diablo III da spillet blev udviklet, er det ærgreligt man ikke har lavet et modspil til eksempelvis Paragon Level.

Et spil som Warhammer: Chaosbane skal spilles som Co-Op. Det giver uden tvivl den bedste oplevelse. Man har den bedste underholdnings værdi denne vej. Spiller man det selv, kan man gå online og få folk med den vej. Men man kan jo også hive spillet rundt solo, men Co-Op giver stadig en ultimativ oplevelse.

Warhammer: Chaosbane er i sig selv en solid titel, som man kan hygge sig med i mange timer. Spillet har en masse at byde på og man er fanget fra man starter spillet op.

Det er dog ærgreligt at spillet har de mangler som der er nævnt i anmeldelsen. For spillet kunne uden tvivl have mænget sig med de store, hvis det ikke virkede det bare var endnu en Dungeon Crawler.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægE3 2019 – Nintendo
Næste indlægE3 2019 – Bethesda
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)