Da jordens ressourcer kommer i fare på grund af nogle frække væsener, findes der kun én robot med evner til at redde verden! Det er Chibi-Robo, stjernen i det energiske nye platformspil Chibi-Robo! Zip Lash, der udkommer til Nintendo 3DS-familien som både et solospil og som en bundle med Chibi-Robo amiibo-figuren den 6. november.

Nok er Chibi-Robo en lille splejs, men hans eventyrlige evner er lige så store som hos den mest frygtløse opdagelsesrejsende! Ved hjælp af elstik og ledning kan Chibi-Robo slynge, piske og svinge sig vej gennem det store, side-scrollende platformspil, fyldt med fjender og finurlige miljøgåder. Og med Chibi-Robo amiibo får du adgang til bonusindhold som en power-up til Super Chibi-Robo, få flere watt og hurtighed et vist antal gange hver dag, bruges med omtanke!

Chibi-Robo! Zip Lash sender den højt værdsatte Chibi-Robo-serie i en ny retning. Tidligere lå vægten på at gennemføre huslige gøremål i et 3D-miljø i tredjeperson, hvorimod dette nye Nintendo 3DS-spil er et klassisk side-scrollende platformspil med stærk fokus på opdagelse og udforskning. Når Chibi-Robo samler boost-kugler, kan hans ledning forlænges, så han nu kan nå flere områder med flere genstande, inklusiv overraskende snacks. Spillet byder på en overflod af genstande, bosser at bekæmpe og skjulte områder at opdage.

Ved at optage score data i spillet kan Chibi-Robo amiibo opgraderes, sådan at antallet af gange Super Chibi-Robo kan anvendes per dag efterhånden vil stige.