Det sker at der dukker noget helt specielt op til anmeldelse. Denne gang er det spillet Datura som med sit navn trækker giftige spor helt ind i den virkelige verden. Instruktøren bag, Michal Staniszewski, anbefaler du spiller det igennem i sammenhæng. Bevæbnet med Move er jeg så i fuld gang.
Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.
Datura er et spil udviklet eksklusivt til PlayStation 3 af Plastic. Det er tænkt som et Move-spil selvom du også har mulighed for at spille med en traditionel kontroller. Det er første gang jeg har set en almindelig kontroller blive tilføjet som en pludselig indskydelse. Handlingen starter med at du ligger på en båre i en ambulance og derfra bliver det faktisk kun mere og mere underligt. Der er faktisk ikke nogen egentlig historie. Det er nærmere en serie af mini-spil. Jeg vil ikke engang gå så langt som at kalde det gåder eller opgaver. Det er det simplenhen for let til.
I den virkelige verden er Datura en plante med nogle trompet lignede blomster. Du finder dem ofte hos den lokale plante pusher. Planen indeholder et hallucinerende stof, som varierer utroligt i styrke alt efter plantens vækstbetingelser. Det virker lidt på samme måde når du uden formål vandrer rundt i den skov hvor det meste af handlingen er henlagt. Det ene øjeblik kaster du kartofler efter en gris, mens du i det næste kryber ned i et hul i en nærmest psykodelisk oplevelse efter sommerfugle. Det sker med Thing altså hånden fra The Adams Family som din avatar.
Du skal med Move udfører bevægelser som i den virkelige verden. Det gælder f.eks. at bevæge Move som om du tager fat om et håndtag og åbner en dør. Plastic har været så glade for deres nye idéer at du ikke bare skal bevæget håndtaget én gang, nej du skal blive ved indtil du har fået bevægelse helt korrekt. Der er nogle enkelte elementer som er meget innovative. Bl.a. at du kan tage kortet op og bevæge det rundt. Kortet bliver tegnet ved at du går hen til et birketræ og aer det. Så får du en endnu en del af kortet. Gennem historien bliver du også stillet overfor forskellige valg som påvirker handlingen. Desværre er jeg for dum til at forstå noget så avant garde som Datura så det eneste jeg har lært er at være godt ved dyr.
Grafisk set er det en flot oplevelse og da det kun tager omkring halvanden times tid at gennemfører spillet, så når det aldrig at blive kedeligt. Styrring er så frustrerende havde det varet meget længere var jeg aldrig nået igennem. Skulle du ønske at spille det igennem to gang tager det ikke mere end 45 minutter i anden runde.
Nye idéer er altid velkomne specielt når de udføres overbevisende som en del af en historie eller gameplay. Det kan være, at meningen med Datura er at du skal analyserer handlingen og konsekvensen af dine valg som i en Cafe Noir reklame, sammen med vennerne. Hvis du tænder på at blive efterladt i uvished så er Datura lige dig, mens spillet hos en mere traditionel gamer som mig selv rammer et 2-tal.
Fantastisk lydside Glimrende grafik Det er meget kort Frustrerende styring med Move Jeg savner en rød tråd – bare en lille tynd en |