Anmeldelse: The Witcher 2 – Assassins of Kings EE

Da første udgave af The Witcher 2 udkom sidste år, var det allerede i skarp konkurrence fra giganter som Skyrim, Final Fantasy og Dragon Age 2. Det formåede alligevel at finde fodfæste og stor anerkendelse, med et modent univers og et kompromisløst og udfordrende kampsystem. Monsterdræberen, The Witcher 2: Assassins of Kings Enhanced Edition, har endelig fundet vej til Xbox 360.

Geralt er Witcher. Genetisk forbedret og trænet fra barns ben til at finde og dræbe monstre – mod klækkelig betaling, selvfølgelig. Om halsen bærer han en medaljon udformet som et ulvehoved, og på sin ryg har han to sværd: Et af sølv til det overnaturlige og et af stål til resten. Arret der løber fra kinden og op til hans gråhvide hår, vidner om en grundig lærestreg fra hans yngre dage og bag de lysende øjne gemmer sig en snedig magiker. Hans erfaring er dog ikke til megen hjælp idet kongen han beskytter pludseligt bliver myrdet for øjnene af ham, og da morderen stikker af, står Geralt alene tilbage som mistænkt.

The Withcer 2 er et lineært, historiedrevet rollespil med nogle ”open-world” elementer. Dine handlinger har større og mindre konsekvenser, hvilket hurtigt kommer til udtryk i slutningen af første kapitel, hvor man tvinges til at træffe et valg som ændrer resten af historiens gang. Andet kapitel kan således foregå to forskellige steder, med andre allierede, ligesom slutningen i 3. kapitel kan opleves fra flere vinkler. Det er en flot bedrift med en så omfattende historie og valgene man træffer bliver kun mere interessante af, at tingene ikke er opdelt i ren god/ond. Her skal rent faktisk tænkes over tingene – nogle gange endda på tid! Samtidigt er det forfriskende at tonen er så moden og lækkert at se, at man ikke er gået på kompromis med visionen, for at ramme et bredere publikum. CD Project’s kærlighed til Andrzej Sapkowski’s eventyr univers og dets karakterer skinner tydeligt igennem. Så meget endda, at den store mængde indhold og indtalt dialog kommer på 2 dvd skiver.

Det er ikke kun beslutningerne man tager, der kræver at man holder tungen lige i munden. Tålmodighed og en solid strategi er et uundværligt våben mod de benhårde fjender. Og potions. Potions hjælper også. I hvert fald så længe man tager højde for, at de kan forgifte dig hvis du drikker for mange. Man brygger dem ved hjælp af diverse opskrifter, men de kan kun indtages mens man mediterer, hvilket ikke just kan anbefales i kampens hede. Det betyder også at man er efterladt uden mulighed for at få mere liv hvis man dummer sig, og da døden oftest kun er 2-3 slag væk, giver det meget lidt plads til fejl. Det betyder dog ikke at spillet er unfair og det er sjældent man kan give andet end sig selv skylden, når det går galt. Ens magiske evner går fra skjold og ildkugler til tankestyring og fælder og de koster ”vigor” at bruge. Det optjenes over tid og imens man kæmper. Man bruger også fra sin vigor-måler når man blokerer, men man tager stadig nogen skade, alt efter hvor mange point man har investeret i denne del af ens evner. Ens skill-tree er opdelt i træning, sværdkamp, alkymi og magiske evner. Det er lidt trist at de første mange point man får, skal gå til banale evner, som at kunne blokere angreb fra flere retninger, men så snart det er muligt at gå andre veje, spekulerer man længe over fordelingen af pointene.

The Witcher 2 holder dig aldrig i hånden – også selvom man denne gang har inkluderet en tutorial. Den er ikke videre nyttig, så mange af tingene er man nød til selv at lære, via bitter erfaring. Et quick-travel system ville have været overkill, men jeg savner en sprint knap til de længere løbeture og til tider en bedre beskrivelse af hvilken retning løbeturen skal gå i.

PC udgaven er blandt de flotteste titler sidste år. Spillet har lidt sit eget look og det skinner flot igennem på Xbox 360 udgaven, selvom det har været nødvendigt med et gevaldigt kompromis i grafikken. Teksturerne er knapt så skarpe, lyseffekterne nedtonede og når det bliver værst, ustabil framerate. (Det hjælper på både framerate og load tider, at man installerer spillet på harddisken) Menuerne passer godt til en controller og det er let og bekvemt, at skifte mellem sine evner midt i kamp. Ansigterne viser langt mere personlighed end man er vant til i denne type spil, hvilket giver historien og ikke mindst følelserne mere troværdighed, men animationerne er desværre lidt stive. Sammenlignet med andre konsoltitler er Witcher 2 stadig enormt flot, men altså meget langt fra pc modparten hvad angår grafikken. Det er heldigvis bedre når det kommer til lyden, hvor især leveringen af replikkerne rammer plet næsten hver gang. Det hjælper naturligvis at karaktergalleriet er interessant og mangfoldigt. Derudover bliver man mødt af passende kling-klang lyde og de forventelige rallende dødshyl, der følger en succesfuld strategi.

Det er så let at anbefale The Witcher 2: Assassins of Kings. Historien er dyb og gribende nok til at kunne stå på egne ben og gameplayet er afvekslende og udfordrende nok til at holde de 30 timer showet varer. Hvis du leder efter en mere koncentreret og ”voksen” rollespilsoplevelse, så er det bare at komme ned hos den lokale spilpusher, pronto.