Quantic Dream er aktuelle med Detroit: Become Human som er deres seneste interaktive fortælling. Det er studiet bag titler som Heavy Rain, Fahrenheit og Beyond: Two Souls, som er det ene af de to spil du får adgang til som PlayStation Plus abonnent i maj. Har du aldrig stiftet bekendtskab med Quantic Dreams interaktive fortællinger så synes jeg du skal prøve Beyond Two Souls. Denne anmeldelse er for Detroit: Become Human og er helt uden spoilere.
Quantic Dream producerer én interaktiv historie af gangen hvor de hver gang anvender den seneste teknologi. Motion capture er et centralt element for at skabe noget som nærmest er fotografisk nøjagtigt. Det er også Quantic Dreams mest ambitiøse projekt som startede på PlayStation 3 som en tech demo med androiden Kara. Denne demo har så udviklet sig til deres første interaktive historie på PlayStation 4.
I en ikke så fjern fremtid følger vi de tre androider Conner, Marcus og Kara. Har du spillet demoen så kan du genkende skærmbillederne. Det er også åbningshistorien, der samtidig fungerer som instruktion til spillets mekanik. Inden du går i gang skal du vælge om du ønsker en Casual eller Experienced styring. Casual er mere enkelt hvor du i højere grad kan nyde fortællingen, mens Experienced giver en dybere indlevelse hvor konsekvensen kan være at du mister en karakter. Det er primært i Quick Time Events (QTE) hvor du skal trykke en serie af knapper korrekt for at opnå det bedste resultat, at det kan være en udfordring. Jeg valgte i min første gennemspilning Experienced for at få den fulde indlevelse.
Indlevelsen er også et af de store nøgleord for Detroit: Become Human. Denne gang har Quantic Dream lagt sig i selen for, at du i langt højere grad er følelsesmæssigt involveret når du træffer beslutninger på vegne af de forskellige karakterer. Det var et af løfter i Beyond: Two Souls som aldrig helt ramte hovedet på sømmet. Denne gang rammer den så lige i solar plexus. De tre forskellige karakterers historie har selvfølgelig indflydelse på hinanden. Det betyder også, at et resultat i en af tidslinjerne har konsekvens for dine muligheder i de to andre tidslinjer. Du kan som noget helt nyt se hvordan dine valg har påvirket historien. Der findes for hver scene et flow chart som viser dine valg og de andre muligheder som findes. Du kan altid genspille et afsnit for at prøve at få et andet resultat. Jeg valgte hele vejen, at gå med det jeg følte og efterfølgende udforske de andre muligheder.
Hele konceptet bag historien er både aktuelt og klassisk. Hvad vil du gøre for at have din frihed og når mennesker skaber hvornår er det så liv? Det findes i den klassiske sci-fi ”Drømmer androider om elektriske får?” fra 1968 af Philip K. Dick. Det kan være du bedre kender den som filmatiseringen Blade Runner fra 1982. Den originale Westworld med Yul Brunner fra 1973 var mere en actionfilm, mens HBO’s moderne udgave af Westworld i større omfang har samme omdrejningspunkt som Detroit: Become Human. Der er lighedspunkter og jeg synes der på nogle områder der kvitteres med bl.a. denne reference.
Kan du overleve den massive product placement fra filmen I, Robot som kom i 2004 med Will Smith i hovedrollen, så er du også tæt på Detroit: Become Human’s 2038 virkelighed. Du får et indblik i hvordan verden kan se ud i en verden hvor alle triviale opgaver er automatiseret. Forfatteren Isaac Asimov der er ophavsmanden til de tre regler for robotter (Google dem – dette er anmeldelsens interaktive del) ville være stolt over den tilgang som Quantic Dreams har valgt når du sidder med de vanskelige beslutninger. Husk at der hverken findes et rigtigt eller et forkert valg. Der findes kun resultatet af din beslutning som du lever og dør med. Skal du have dem alle med så skal du forventet at sidde naglet til skærmen i omkring 40 timer. Det er et spil som også kan opleves som tilskuer nøjagtigt som en film. Så spil det gerne sammen med andre.
Teknisk set er det et mesterværk. Det er det bedste jeg har set på en konsol og der er på alle punkter en stræben efter det perfekte. Nogle af effekterne får hårene til at rejse sig og det det så glimrende suppleret af troværdige skuespillerpræstationer. Normalt er jeg ikke begejstret for Quick Time Events. På en eller anden måde så virker det i Detroit: Become Human, som den absolut bedste tilgang. Konsekvensen af dine evner til at reagerer hurtigt er med til at skabe indlevelse. Når du udforsker dine opgivelse, primært som Conner, så falder metoden som jeg kender fra Batman Arkham serien også naturligt. Det flyder sammen til en uafbrudt fortælling hvor hver scene kulminerer med et lettelsens suk eller starten på en depression. Det var som jeg oplevede det.
Detroit: Become Human er et mesterværk. Quantic Dream formår på magisk vis at formidle et koncentrat af genrens bedste dilemmaer, visioner og idéer som en indlevende oplevelse. Rigtig god fornøjelse.