FaZe kender vi fra blandt andet CS: GO og Call of Duty på meget højt plan. De har nu indgået et partnerskab med SteelSeries.
Dette kan vi se meget mere om i den officielle pressemeddelelse:
SteelSeries offentliggør i dag partnerskabet med den populære e-sportsorganisation FaZe Clan. Partnerskabet betyder, at SteelSeries er eneleverandør af perifert udstyr til FaZe Clan og omfatter sponsorskab af alle FaZe Clans e-sportshold, inklusive Counter-Strike Global Offensive, Call of Duty, Player Unknown’s Battlegrounds, Fortnite, Rainbow Six Siege og FIFA.
FaZe Clan har nogle af verdens mest succesrige e-sportshold og spillere; deres CS:GO-hold har for nylig opnået en top-4 placering ved ESL Pro League Finals og en 3-0 turneringssejr ved Intel Extreme Masters i Sydney.
“E-sport er en central del af SteelSeries’ identitet” fortæller Tony Trubridge, Global eSports Manager for SteelSeries. “FaZe Clan og deres kollektive fremdrift gennem viden og dedikation er uden sidestykke. Vi er utroligt stolte af at være deres officielle partner og udstyre dem med de ultimative e-sportsprodukter.”
“SteelSeries har mange års erfaring i at samarbejde med kæmpestore talenter, og vi byder dem hjerteligt velkommen som partner” fortæller Erik Anderson, Chef for FaZe Clan eSports. “SteelSeries sætter gang på gang standarden med fantastiske produkter, som vores team og spillere behøver for at cementere deres position blandt den absolutte elite.”