Den fantastiske verden i Dragon Quest universet bliver endnu engang kvadratisk, da Dragon Quest Builders 2 nu er på banen. Denne gang større end nogensinde, med en masse nye materialer, værktøjer og beboere der kan gøre opgaven lettere end før. Tag med til Isle of Awakening og tjek spillet og dets kerne ud!
Anmeldelsen er lavet ud fra Nintendo Switch versionen.

Et Dybere Plot

Plottet er denne gang blevet meget, meget dybere. Der er en masse baggrundshistorie, karakterudvikling og mere. Dette er rimelig overraskende, da DQ Builders 1 var meget plotfattigt og at spillet er et sandbox-spinoff.

Vores avatar finder sig selv på en båd proppet med monstre, og blever bedt om at fikse båden. Dette fungere som spillets tutorial og her lære man de grundlæggende funktioner i spillet. Der går ikke længe, og båden begynder så småt at gå i stykker, grundet en voldsom storm. Kort tid efter vågner vores avatar op på en bred, med grå farver en sjæleforladt atmosfære og døde kroppe på breden. Længere inde på den sjæleforladte strand møder vi for første gang Malroth, en spændende mand med hukommelsestab. Han alliere sig hurtig med en, og bliver spillets sidekick.

Efter hånden finder vi ud af, at ikke alle på breden er døde. Lulu, en overklasse kvinde med storhedsvanvid, bliver fundet levende, og bliver en del af øens borgere.

I løbet af natten bliver der stjålet noget mad, og Avataren jagter en lille Hammerhood, helt op på bjergtoppen. Denne Hammerhood er øens ånd og han fortæller om øens tilstand, men at der også er andre øer rundt omkring. Nu får man så muligheden for, at rejse ud i verden. – Og nu går det stærkt.

Stort, Større, Størst!

Allerede på den første ø, blev der kastet en masse information i hovedet på mig. På dette tidspunkt går det op for mig, at størrelsen på dette spil er steget gevaldigt siden 1’eren.

Den lille by på øen har brug for hjælp, da de ikke kan gro deres afgrøder. Man får dem inspireret lidt efter lidt, og her bliver man mødt med de klassiske fetchquest missioner.

“Skaf de her frø, skaf nu de her frø osv”. Det er nødvendigvis ikke det man ønsker sig i starten af sin episke færd. Men jeg havde dog stadig i tankerne, at dette var vejledning og, at jeg snart kommer til at bygge monumenter af særklasse.
Når de ting er opfyldt, kan der komme flere beboere til byen – ligesom i DQB 1.

Når det så kommer til mulighederne i spillet, må jeg sige de har overgået mine forventninger. Man kan virkelig terraforme nu! Der er mulighed for, at lave oaser, pyramider, miner med træpiller til at støtte, enorme huse og slotte, man kan finde efter ædelmetaller ved hjælp af en ocarina – og det mest imponerende er, at man kan få hjælp af beboerne i byen.
De kan alle sammen gøre deres for, at gøre ens spille oplevelse mere flydende. Dette er klart det fedeste der er sket, da det godt kan være svært at bygge de større arkitektur alene.

Byg, Bygger, Byggest!

“Jeg vil gerne bygge en palæ”… Så det gjorde jeg! Det var hæsligt, men jeg havde ikke lært særlig meget endnu. Men man har meget frihed – kun fantasien sætter grænsen! Der er stadigt de obligatoriske blueprints, som skal følges til punkt og prikke, hvilket er okay, da dette er en god måde at lade sig inspirere på.

Det løber løbsk når man så får til opgave, at bygge noget med flere 1000 stykker materialer. Du kan spørge selv den bedste håndværker, han vil sige det er umuligt eller dumt. Men heldigvis for dig, og den kære håndværker, behøver I ikke tænke på det. For på et tidspunkt er beboerne så inspirerede, at de gør det for dig! Det er et vildt syn, at se en så stor bygning, monument eller lign. blive bygget op af spillets AI. Det er nærmest som at være en entrepaneur.

For lige at, komme tilbage til de andre øer, kan de ses på som en slags dungeon/bane, om man vil. Det er en verden bygget op af bestemte karakterer, monstre og materialer. Dette betyder, at de ting avataren har lært på tidligere øer, ikke kan bruges på bestemte storyline præget øer. Det er ikke noget der påvirker spillet, da det rent tematisk giver mening.

Men efter øens bad guy så er banket til plukfisk, så vil de vigtige beboer – på den givende ø – gerne med til Isle of Awakening. Det er nu det bliver en sandkasse drøm!

Arkitektur I Sandkassen & Lange Loading Tider

Hvad bør nu-tilflyttere gøre på en forholdsvist øde ø? De bør og skal hjælpe dig med at etablere et paradis! Sæt dine fagfolk på banen, spænd hammeren og lad fantasien slippe løs, med materiale og opskrifter fra tidligere øer! Koloenorme blueprints og bygninger lavet af 5 forskellige materialer – og kan godt være, at det ligner et abstrakt maleri fra slutningen af 80’erne, men det er dit.

Men selvom spillet byder på fantastiske egenskaber og muligheder, er der nogle trivielle ting som godt kan være lidt meh. For det første er loading tiderne lidt for voldsomme, hvilket godt kan være lidt humørdræbende. Men heldigvis er det ikke noget problem, når byggearbejdet endelig er igangsat. Det er hovedsageligt i opstarten af spillet og mellem øer – hvilket er forholdsvist acceptabelt.

Min Nintendo Switch konsol valgte dog at skabe sig lidt, med højlydt ventilations-action. Flere gange fangede jeg mine øjne i, at kigge over på konsollen for, at have absolut fokus på lyd. Ja, den larmer lidt og da jeg gerne vil værne om mine ting, spillede jeg i bursts på ca 1-2 timer ad gangen. Det var ikke en voldsom larm, men den skar gennem lydbilledet.

Men det der absolut er min største pet peeve er helt klart Malroth. Forstå mig ret, han er et fantastisk tilbud fra spillet, og gør satme også meget for spillet. Men han skal absolut høre stemmer… Og de stemmer – teksten – bliver på skærmen længe. Spillet er desuden meget tekst-tungt, så det at Malroths hoved-person ikke kan skippes eller lignende, er virkelig en flow dræber.

Men det er bagateller – dog er de irriterende, men det er til at overkomme. Det vægter ikke imod den frihed spillet har og det vil være synd at lade sig gå på af den slags, da spillet køre en ret solid FPS.

Dragon Quest Builders 2; giv det en chance hvis du savner lidt Minecraft-esque action, hvis du har brug for at udfolde dig æstetisk eller bare generelt er til den slags byggespil. Spillet har noget til alle, og du kan sikkert finde det her – hvis du leder nok.

Overblik
Vurdering
Forrige indlægSpace Dance ude på Steam
Næste indlægPokémon Go har tjent styrtende med penge
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!