Interessen for indie-spil er eksploderet over de seneste par år og med god grund; de frie rammer og den mere personlige forbindelse til brugerne giver udviklerne muligheden for at skabe alternative spil der ellers aldrig var blevet til. I spillet Expeditions: Conquistador er denne frihed blevet velforvaltet, da spillet sammenfletter en række henlagte genrer til en unik og omfattende oplevelse, hvis lige er svær at finde.
Expeditions: Conquistador er udviklet af Logic Artists, et udviklerhold med hovedsæde i Danmark som fik finansieret projektet igennem Kickstarter tilbage i september sidste år. Projektet blev godt modtaget og 70.000 dollars og mindre end et år senere ser Expeditions sin udgivelse. Spillet er sat i det sekstende århundrede, tre årtier efter Christoffer Columbus’ (gen)opdagelse af Amerika. Det er en tid fyldt med store fremskridt og historiske opdagelser, men også blodige krige, sygdom og død. Som spansk kaptajn og opdagelsesrejsende drager du afsted mod den nye verden, i håbet om at gøre store opdagelser og endnu større erobringer; som en ægte conquistador.
Rejsen til den nye verden, samt de skatte den måtte gemme på, er imidlertid lang og trang og din første opgave er at samle et trofast og afbalanceret hermandad – et broderskab af dine bedste soldater og tjenestemænd. Allerede her betages man af spillets sans for detaljer, både de tekniske og de historiske; dine tjenestemænds egenskaber er fordelt udover forskellige kategorier, hvis styrker og svagheder komplimenterer hinanden, men stik imod gængs forventning er de ikke bare farveløse skakbønder der kan sendes i døden efter behov og behag. Nej, din besætning består af farverige personer med forskellige livshistorier, motiver og overbevisninger som gradvist kommer til udtryk i løbet af spillet. Besætningens mange karakterer er ikke bare ligegyldig baggrundshistorie; de spiller en aktiv rolle i spillets fortælling og udvikling. Eksempelvis var jeg ikke mere end en halv time inde i spillet, før min loyale, men noget racistiske vagtpost kom i clinch med en af ekspeditionens mere venligt stemte læger, i en diskussion om hvorvidt en indfødt landsby skulle brændes ned eller forhandles med.
Gameplayet i Expeditions: Conquistador er komplekst og kan måske bedst beskrives som en fusion mellem spilserien Heroes of Might & Magic (navnlig 3’eren) og rollespillet Dungeons & Dragons. Spillets gameplay har to aspekter: opdagelse og kamp. Ved ekspedition repræsenteres spilleren og dennes hermandad som en hesterytter der bevæger sig rundt i den nye verden, hvor skatte kan findes, goder handles med og forskellige opgaver påtages. Måske er det en grådig købmand der er på jagt efter en sjælden artefakt, en gammel præst der vil omvende de indfødte eller en mistroisk stammehøvding der helst så sig fri for dit selskab, men fælles for al interaktion med spilverdenens karakterer, er at oplevelsen i høj grad er præget af rollespil, med omfattende og ikke-lineære samtaler der kan give vidt forskellige udfald. Om du er fredsskabende diplomat eller fremmedhadsk erobrer er op til dig, men én ting er sikkert; konsekvenserne af dine handlinger er allestedsværende og ubarmhjertige. Faren for dine mænds mytteri er mindst lige så reel som den stamme af vrede aztekere du har i hælene.
Kampsystemet er ligeledes fyldt med dybde og strategisk tænkning. Forud for enhver kamp udvælger du hvilke af dine mænd der skal deltage i slaget, og selvom soldaterne og jægerne er oplagte valg, så kan de mere delikate læger og videnskabsmænd tilføje endnu et lag af taktiske overvejelser. Kampene er turbaserede og slagmarken er delt op i en række heksagoner, som de kæmpende kan bevæge sig henover. Der drages klar inspiration både fra bordrollespil, brætspil og gamle klassikere som Heroes 3 og Fallout, og resultatet er solidt. De blodige kampe belønner strategi og straffer lemfældighed og hele oplevelsen akkompagneres af en flot grafik og stærk lydside som skaber en perfekt stemning af opdagelse og mystik.
Det er måske netop denne kompleksitet og dybde der på en og samme tid er spillets styrke og svaghed. For selvom der gøres et godt arbejde for at introducere spilleren til de mange avancerede koncepter og mekanismer, så er det én ting at læse en vejledning og en helt anden at omsætte det i praksis. Forstået hermed at selvom spillet excellerer i sin blanding af rollespil og strategi, så er det tvivlsomt hvor mange der vil investere den tid og tålmodighed som spillet kræver for at blive nydt til fulde. At udviklerne helt har valgt at ekskludere magi eller anden hokus-pokus for at gøre oplevelsen mere autentisk er også beundringsværdig, men manglen på altødelæggende ildkugler og inka-zombier til fordel for giftpile og dysenteri vil være et turn-off for nogle.
Alt i alt må Expeditions: Conquistador siges at være en imponerende og gennemført titel der, trods en ofte stejl sværhedsgrad og et måske snævert brugersegment, formår at genoplive gamle genretræk i en anderledes og dyb spiloplevelse. Det måske største kompliment der kan gives er, at spillets beskedne budget og produktionstid på ingen måde er reflekteret i produktet; Logic Artists har lavet et professionelt spil, både teknisk og historisk, og jeg kan kun håbe at folk vil give det en chance.