Fort Solis er en interaktiv historie i 4 episoder der foregår på Mars. Det er udviklet af Fallen Leaf og Black Drakkar Games mens det udgives af Dear Villagers, hvor vi mødte Stéphanie Beaudoin på GamesCom 2023. Det er et spil der minder om en Netflix miniserie i opbygning og tempo. Hvordan er det så?

Den tekniske udførelse er rigtig god både når jeg kigger på det spilmekaniske og når jeg ser på stemmeskuespillet der leveres af Roger Clark (Jack), Julia Brown (Jessica) og Troy Baker (Wyatt). Det er som sagt en filmisk oplevelse hvor vi hele tiden kigger personen over skulderen. Det hele tager sin begyndelse da Jack og Jessica modtager en alarm fra den aldrende station Fort Solis. Alarmen er automatisk og der er ikke nogen på stationen der svarer på Jack’s forespørgsel. Så Jack kører afsted mod Fort Solis for at fikse hvad der virker som en teknisk defekt.

Jack ankommer til Fort Solis midt i en af de storme der plager Mars på denne årstid. Så er der ellers i gang med at finde spor efter de 6 personer som ikke umiddelbart er til at finde. Det hele sker i et roligt tempo hvor du kigger på e-mails, videodagbøger og videnskabelige notater for at finde hoved og hale i hvad der er årsagen til at Fort Solis er lukket helt ned. Det hele virker meget virkeligt og det er en kombination af Unreal 5.2 spilmotoren og de flot skabte omgivelser. Der er gennem den interaktive historie forskellige, ikke særligt svære, gåder for nu er det mest et spørgsmål om fortællingen. Tilsvarende er det jævnligt forskellige quick time event (QTE) hvor du hurtigt skal trykke en eller flere taster. Fortvivl ikke hvis du ikke får dem trykket for historien er i så faste rammer at det intet betyder.

Det tager omkring en times tid at spille hver enkelt afsnit igennem. Så du kan fint nå det i løbet af en aften. Ønsker du at bide historien over i flere dele så er det også en mulighed. Der er en del at udforske og du får helt sikkert mest ud af spillet ved at give dig tid til at opleve det hele. Det er let at få sig fordybet i opdagelse og helt glemme at du er taget til Fort Solis for at finde ud af hvad der er sket.

Fort Solis er en interaktiv film krydret med enkle gåder så du får hele historien med. Det er teknisk er velgennemført selvom historien er en smule for simpel til at den ikke er til at gætte. Jeg kunne også ønske at der var en effekt ved de forskellige QTE alt efter om det lykkes eller ej. Det helt store er oplevelsen med at udforske og at lytte til det glimrende stemmeskuespil. Så er du til genren så synes jeg den er værd at bruge nogle timer på.

Vi har spillet på PlayStation 5 og tak til Stéphanie Beaudoin fra Dear Villagers for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægWarhammer 40.000 Boltgun ude til Switch
Næste indlægNyt dansk co-op spil – Void Crew – ude i Early Access
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
fort-solis-anmeldelseFort Solis er en interaktiv film krydret med enkle gåder så du får hele historien med. Det er teknisk er velgennemført selvom historien er en smule for simpel til at den ikke er til at gætte. Jeg kunne også ønske at der var en effekt ved de forskellige QTE alt efter om det lykkes eller ej. Det helt store er oplevelsen med at udforske og at lytte til det glimrende stemmeskuespil. Så er du til genren så synes jeg den er værd at bruge nogle timer på.