Der findes masser af ninja spil, men hvor de fleste kræver at man er tålmodig og beslutsom, har vi her et spil der kræver aggressiv handling og hurtig tænkning. Fra udviklerne One More Level og co-udgiver af All In! Games og 505 Games, har vi spillet Ghostrunner. Kan du lide ninja-action, et dødbringende sværd i hånden og ekstreme parkour tricks, så er det her spillet lige for dig. Vi har spillet på PS4 Pro, og selvom det voldte lidt knas lige efter release, så er spillet ret fedt at bruge tid på.

Ghostrunner tager dig med til et dystopian cyberpunk verden. Du spiller som en form for super-ninja, men navn og hukommelse af hvad der sker har du ikke, efter at have været smidt ud fra et tårn. Du bliver guidet gennem spillet af en stemme kaldet The Architect, som hjælper dig med at finde frem til hvem du er, løse mysteriet om en døende modstandsgruppe og dem som vil overtage verdenen du befinder dig i. Historien sænker dig dog ikke i spillet, og du kan hele tiden holde momentum under den 8 timer lange kampagne.

Spillet kræver præcision og ikke mindst at man er hurtig på knapperne. Med parkour, platforming og en reaktionstid der bare skal være on-point, så byder spillet på nogle utrolig fede stunder. Man skal nedkæmpe fjender med våben, som næsten altid er hurtigere end dig, såfremt du bruger alle tricks i bogen. Glid, hop, undvige i slowmotion og så ind for at dræbe. Som Ghostrunner kan du også løbe hen af vægge, hægte dig fast i punkter og svinge dig frem ad med mere. Spillet byder på trial and error gameplay, og du kommer til at dø utrolig tit, såfremt du ikke kan bevæge dig hurtig nok. Men heldigvis er spillet designet så du hurtig starter fra seneste checkpoint.

Fjenderne man støder på, udvikler sig også med tiden og du er konstant nødsaget til at finde på andre taktikker. De første håndfuld fjender man støder på et lette nok, da de kun bære et våben der skyder enkelt skud. Men pludselig støder du på dem maskinpistoler der kræver du hele tiden er i bevægelse og senere er der dem med skjolde, hvor du skal bag dem for at kunne slashe dem i småstykker. Du skal hele tiden være på tæerne og i bevægelse, og det at holde hovedet koldt kommer her virkelig til sin ret.

Hver bane man skal navigere igennem føles anderledes og giver en rig mulighed for at afprøve forskellige tilgange. Der er konstant fuld skrue på action delen, og du bliver sjældent mødt med de samme udfordringer lige efter hinanden. Fjenderne ændre sig, layoutet byder på akrobatiske udfordringer og du skal bruge alle de egenskaber du besidder eller skills du kan finde rundt om, for at komme videre. Og det kan i den grad betale sig at udforske hver sted man kommer forbi, for der kan være gemte power-ups der gør det lettere at nedlægge fjender eller andre veje at tage, for bedre at få overhånden.

Din ghostrunner har også egenskaber der kan opgraderes og de bliver lukket op med tiden. Men måden hvorpå du tilføjer opgraderingerne til din cyber-ninja, er lidt speciel. Hver opgradering ser du i menuen som tetris blokke. Du har ved siden af et grid, hvori der er uddelte pladser, hvor du kan sætte tetrisbrkkerne, men du skal rotere dem osv, for at få optimal med plads til dem. Det er lidt en utraditionel måde at gøre det på, men udover det så bliver man bestemt ikke skuffet over de skills man kan opnå.

Musikken er også som man kunne forvente med et spil i cyberpunk stil og med neon over alt. Der er godt med beats og bass på, når man suser rundt og svinger sit sværd. Det er med til at give en god stemning og man føler sig rigtig i flow, når musikken boomer der ud af.

Ghostrunner er et rigtig fedt fps spil, med masser af fart og action. Jeg spillede på PS4 Pro, og ud af alle platforme spillet udkom på, var det på PS4 der var store problemer. Ved launch var spillet præget af screentearing i stor grad. Selvom man sagtens kunne spille, så var det bestemt ikke kønt at se på og det forstyrede rigtig meget i ens gameplay. Men nu problemet løs og den er en fryd at spille. Kan man lide at lave speed-runs af spil eller bare savner lidt cyberpunk vibes i sin hverdag, så er Ghostrunner lige noget for dig. Et spil der tester dig, men som i den grad også er belønnende.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægNZXT annoncerer CRFT 07 H510i Mass Effect til N7 dag
Næste indlægSeven Knights: Time Wanderer er ude nu
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK