Noget nyt er på vej til Grand Theft Auto: The Trilogy – The Definitive Edition ifølge aktivitet på SteamDB. Rygter antyder, at opdateringen vil bringe forbedringer fra den seneste mobilversion af de klassiske GTA-spil.

GTA: The Trilogy udkom på mobilen i december 2023 og blev godt modtaget for sin problemfri lancering, i modsætning til de problemer, der opstod på konsoller og PC i 2021. Mobil version fik visuelle opgraderinger, herunder en ny lysindstilling, der genskaber de originale GTA spils udseende. Nu håber brugere på andre platforme at få lignende forbedringer.

SteamDB viser, at der er aktivitet omkring GTA: The Trilogy, og det tyder på, at udviklerne forbereder en ny opdatering. Det forventes, at opdateringen vil inkludere de forbedringer, der blev set i den seneste mobile udgivelse. Brugere af mobilversionen rapporterede markant bedre grafik sammenlignet med udgivelsen i 2021, hvilket giver håb om lignende forbedringer på pc. Hvis det er tilfældet, vil opdateringen sandsynligvis også blive frigivet til konsoller. En præcis udgivelsesdato er dog endnu ikke kendt.

Grand Theft Auto: The Trilogy indeholder opdaterede udgaver af Grand Theft Auto 3, Grand Theft Auto: Vice City og Grand Theft Auto: San Andreas. Selvom de er mindst nitten år gamle, blev de genudgivet i 2021. Trods startproblemer blev trilogien en succes med over ti millioner solgte kopier ifølge Take-Two Interactive’s CEO. Trods det flotte salgstal, så er der stadig mange forbedringer man kunne have ønsket sig.

Rockstar kigger nu mod horisonten og hype toget for Grand Theft Auto 6 køre for fuld udblæsning, efter sidste års trailer. Selvom udgivelsesdatoen for den næste GTA-titel endnu ikke er bekræftet, forventes den at komme i 2025. Fans gætter på en lancering i september eller oktober baseret på historiske mønstre, men det er stadig spekulativt.