Nintendo er igen på Gamescom 2018 repræsenteret med et stort område på show floor og et område for pressen og forhandlere. Det er en publikums favorit hvilket også illustreres af at Super Smash Bros. Ultimate er valgt af publikum som Gamescom 2018 “Most Wanted”. Der er efterhånden lige så mange udgivelser til Switch som til 3DS. Langt det meste viste Nintendo frem for alle, selvom lige Pokémon Let’s Go kun blev vist frem for pressen. Det var et stort tilløbsstykke og med en PokéBall som kontroller så er det igen et sted hvor Nintendo laver en indlevende oplevelse for alle fans.
På selve show floor kan gæsterne prøvespille en lang række kommende titler, inklusive verdens første håndholdte Super Mario Party og den for nylig annoncerede Diablo III Eternal Collection fra Blizzard Entertainment. Her er RedCube video med Diablo III. Jeg så præsentationen hos Activision Blizzard og selv med gameplay i projektor størrelse så er det en uforfalsket Diablo III oplevelse. Den kan alle Switch fans godt glæde sig til.
Jeg havde også fornøjelse af at prøve Super Mario Party og det er ideélt på Swicth. Det er enkle spil uden at de nødvendigvis er lette at mestre. Jeg havde lidt problemer med at få stegt min bøfterning på alle 6 sider uden jeg ivrigt fik den vippet af panden. Det skal øves. Der bliver som standard udvalgt 5 spil af de 80 som I så konkurrer i. Det er hurtigt og sjovt. Se bare med her:
Opfølgende på den nylige Super Smash Bros. Ultimate Direct, hvor vi fik et godt indblik i den kommende Smash-fest, der lanceres til Nintendo Switch den 7. december, kan fans se helt nye billeder af de for nylig annoncerede figurer King K. Rool, Dark Samus og Chrom i kamp, med to hele kampe direkte fra udviklingsteamet i Japan.
Imens bør alle der hungrer efter hurtig action have DAEMON X MACHINA fra Marvelous fikseret på radaren. I denne nye titel fra produceren Kenichiro Tsukuda, som kommer til Nintendo Switch i 2019, ifører spillerne sig fuldt personliggjorte kampdragter kaldet Arsenals og drager ud på forskellige missioner. Fans kan se mere senere på ugen, når Mr. Tsukuda viser helt nyt gameplay i en video filmet i Nintendo’s RedCube Studio på Gamescom.
Endnu en vigtig begivenhed var helt nyt gameplay fra den kommende udvidelse af Xenoblade Chronicles 2: Torna – The Golden Country, som også kan spilles som selvstændigt spil. Du kan se i denne RedCube-video:
Mario Tennis Aces siger snart velkommen til et nyt ansigt, når Diddy Kong tager del i løjerne. Denne hurtige konkurrent, med hans liansvingende specialslag, vil straks være tilgængelig for spillere, som spiller i den næste turnering, der løber fra den 1. til den 30. september. Når turneringen er ovre bliver han tilgængelig for alle, uanset om de har været med i turneringen eller ej.
Marios bror Luigi får en helt usædvanlig travl måned til oktober, når ud over hans optræden i Super Mario Party, Luigi’s Mansion til Nintendo 3DS-konsollerne rammer butikshylderne og Nintendo eShop i Europa den 19. oktober.
Fans af tegneserier og grafiske noveller vil glæde sig over at høre, at InkyPen, en applikation til at læse digitale tegneserier, lanceres eksklusivt til Nintendo Switch til november. Inky Pen-appen kan downloades via Nintendo eShop og brugerne betaler et månedligt abonnement og kan så læse så mange tegneserier, de har lyst til, blandt andet populære serier som Sonic The Hedgehog, Judge Dredd og Transformers, og mange flere i fremtiden. Tegneseriefans kan se, hvordan appen fungerer i den nye InkyPen comes to Nintendo Switch trailer nedenfor og selvfølgelig se mere på den officielle Inky Pen-hjemmeside.
Udgivelsesdatoer for en række udvalgte titler:
Title + publisher | Platform | European release date |
Monster Hunter Generations Ultimate (CAPCOM) | Nintendo Switch | 28. august 2018 |
SNK HEROINES Tag Team Frenzy (NIS America, Inc.) | Nintendo Switch | 7. september |
YO-KAI WATCH BLASTERS: White Dog Squad & YO-KAI WATCH BLASTERS: Red Cat Corps (LEVEL-5) | Nintendo 3DS family systems | 7. september |
Nintendo Labo Toy-Con 03: Vehicle Kit | Nintendo Switch | 14. september |
Xenoblade Chronicles 2: Torna – The Golden Country | Nintendo Switch | 14. september for owners of the game + Expansion Pass;
21. september as a standalone packaged version |
EA SPORTS™ FIFA 19 (Electronic Arts, Inc.) | Nintendo Switch | 28. september |
DRAGON BALL® FighterZ (BANDAI NAMCO Entertainment Europe S.A.S.) | Nintendo Switch | 28. september |
Super Mario Party | Nintendo Switch | 5. oktober |
The World Ends With You -Final Remix- |
Nintendo Switch | 12. oktober |
Dark Souls™: Remastered (BANDAI NAMCO Entertainment Europe S.A.S.) | Nintendo Switch | 19. oktober |
Pokémon: Let’s Go, Pikachu! +Pokémon: Let’s Go, Eevee! | Nintendo Switch | 16. november |
Super Mario Party + Joy-Con Pair (Neon Green/Neon Pink) | Nintendo Switch | 23. november |
Super Smash Bros. Ultimate | Nintendo Switch | 7. december |
Diablo III Eternal Collection (Blizzard Entertainment) | Nintendo Switch | 2018 |
DAEMON X MACHINA | Nintendo Switch | 2019 |