Overwatch er det første nye IP (intellectual property eller univers) fra Blizzard i 18 år. Ikke nok med det så er det også første gang at Blizzard kommer med en første persons shooter. Det ligger et stykke fra deres normale komfort zone med RPG og strategispil. Det betyder at der er rigtigt mange øje der hviler på Overwatch ikke mindst hos Blizzard. Der har kørt en åben beta på PC og vi var en tur forbi Stockholm for at prøve kræfter med PlayStation 4 udgaven.

overwatch 01

Selvom Overwatch er en shooter med stort S så foregår det, modsat så mange andre, i lyse og venlige omgivelser. Ja altså lige indtil modstanderne begynder at skyde på dig. Med mængden af shootere på markedet er det rimeligt at spørge sig selv om der overhovedet er plads til flere. Så mig selv spørger jeg, er det plads til flere shootere? Nu er jeg shooter fan så det lette svar er ja der er altid plads til en shooter til. Skal jeg uddybe dette så vil jeg sige at Blizzard med Overwatch har en anderledes tilgang end andre shootere. Samme tilgang som jeg synes de f.eks. har haft med at genopfinde action RPG generen med Diablo III.

overwatch 02

Du har med Overwatch 21 helte som alle både føles og er meget forskellige. Der er ikke tale om at alle blot er den samme med variationer af en AK47. Selvom styringen på de forskellige helte er bygget over samme model, så har det meget forskellige evner hvilket kommer til udtryk på den måde de bevæger sig og skyder. Det gør så, at der er nogle der er lette at spille mens andre har en noget længere indlæringskurve. Det er milevidt mellem Hanzo med bue og Bastion med SMG. De er endda begge klassificeret som defensive karakterer. Overwatch har forskellige klasser som du kender det fra bl.a. MOBA generen. Det er de fire klasser Angriber (Offensive), Forsvarer (Defensive), Støtte (Support) og Tank.

overwatch 03

Overwatch er dog først og fremmest en shooter, hvor der alene er objektiv baserede spiltyper. Du kommer til at kigge langt efter Deathmatch. Der spilles 6 mod 6 i spiltyperne Escort, Assault. Control og så det som kaldes Hybrid der starter som Assault og slutter med Escort. Navnene giver stort set sig selv. I Escort skal den ene hold eskortere ting, i Control gælder det om at holde punkter længst muligt og i Assault skal I angribe eller forsvare et område. Dermed bliver det hele et spørgsmål om at arbejde sammen og finde den bedste kombination af helte til at udføre opgaven. Det er så her det bliver vigtigt at det er den samme model for styring der gælder for alle helte. Du kan let ende i en situation hvor den kombination som dit hold har ikke er effektivt mod de valgt modstanderen har foretaget. Når du så er død med den samme karakter nogle gange, så er det et vink med en vognstang til at skifte. Hvad skal du skifte til? Ja bare en vilkårlig anden figur for den du har virker tydeligvis ikke.

overwatch 07

 

Hvad hvis jeg ikke har låst op for andre? Det bliver ikke et problem i Overwatch. Alle helte er låst op fra starten og der er ikke noget med at du først skal bruge timer på at låse op for et våben så du kan gøre dig gældende. Det er sådan set ikke et nyt princip. Det er faktisk temmelig old school og en model jeg hylder. Spiller du konkurrence så er der også altid låst op for det hele fra starten. Dermed er der også lagt op til at spille Overwatch som eSport. Det egner sig bedre en noget andet netop fordi du ikke først skal spille 100 timer for at kunne gøre dig gældende. Når spillet ikke er lukket bag en uoverstigelig væg af XP som kræver timers grind, bliver det også en mere lys og venlig fremtid.

overwatch 04

Hvis du higer efter at samle XP så frygt ej. Du kan samle masser af XP som kan benyttes til at låse op for kosmetisk elementer. Det som kaldes Vanity Items. De har ikke betydning for gameplay da de alene er skabt for at lege påklædningsdukke og pynte sig. Alt efter hvor meget du har bidraget og det samlede resultat så får du XP. Dermed er der ingen grund til at hænge ved en karakter som ikke lige er effektiv i situationen. Når du har nok XP kan du købe en boks med 4 ting hvor mindst ét er sjældent. Ja lidt som Hearthstone med Almindelig (Common), Sjælden (Rare), Episk (Epic) og Legendarisk (Legendary).

overwatch 05

Vokser træerne ind i himlen? Ikke før næste år. Overwatch kan vise sig at være for stor en mundfuld for hærdede FPS spillere. Selvom der er holdbaserede spil typer i traditionelle shootere så virker det ofte som en gruppe individualister som hver kører deres helt eget løb. Den går ikke i Overwatch. Her tror jeg at MOBA spillere er bedre til at spille sammen og kommunikere. Dermed har de en meget bedre chance for at gøre sig gældende. Der kommer sikkert også til at blive en masse klynken over at nogle helte opfattes som alt for kraftige. Blizzard kommer selvfølgelig til at samle masser af statistik og balancerer når det er nødvendigt. Da det er multiplatform så bliver heltene også balanceret forskellige fordi der vil være forskel på at anvende mus og tastatur kontra kontroller. Du skal ikke regne med at den samme helt har helt samme stats på alle platforme.

overwatch 06

Jeg er spændt på hvordan Blizzard håndterer det at få Support klassen til at blive populær. Det er sjældent at du med Support scorer højt for at blive Most Valued Player (MVP) altså den spiller der har bidraget mest til holdets sejer. Der er åben beta på PlayStation 4 og Xbox One fra 5. til 9. maj. hvor du selv kan prøve kræfter med Overwatch. Så klarende jeg mig igennem et preview af Overwatch helt uden at nævne Team Fortress.