GamersLounge har haft mulighed for at få et førstehåndsindtryk af Naughty Dog’s kommende udgivelse The Last of Us, som udkommer 14. juni eksklusivt til PlayStation 3. Der er tale om et såkaldt pre-alpha build hvor der stadig udvikles og justeres på den endelige oplevelse.
Dette afsnit tager sin begyndelse i det der engang har været Boston. Her møder vi Joel, Ellie og Tess der sammen forsøger at snige og kæmpe sig på tværs den engang så livlige metropol. Nu er huse tilgroede, veje er ufremkommelige, mens broer og bygninger er i forskellige stadier af forfald. Der er noget nærmest smukt over hele scenen som er i intense farver med en grad af detaljer som kendes fra Uncharted serien. Det er en spilmotor som virkelig får PlayStation 3 til at yde sit bedste og hvor alt er skabt i hi-def 3D, selv når du går helt tæt på både skilte og objekter. Overgangen mellem videosekvenser og spillet hvor du har kontrol sker helt glidende.
Vi begynder at snige os gennem en faldefærdig skyskraber hvor lys og skygge skaber en stemning der er så tyk at den kan skæres ud. Der er ikke tvivl om at dette er et velkomment gensyn med survival horror genren. Du bevæger sig langsom og afsøger hvert rum metodisk mens du lytter efter de så karakteristiske klik fra de inficerede. Vi møder to type af fjender i denne sekvens Clickers og Runners. Runners er nyligt inficerede i stadie 1 som stadig kan se. De ønsker kun at løbe dig op og få dig inficeret. Her hjælper et vandrør eller en 4×4 planke utroligt. Det samme kan man ikke sige om Clickers. Her har virus haft meget længere tid til at virke og de har nu helt mistet synet. De orienterer sig alene ved hjælp af lyd og udsender den karakteristiske klik-klik-lyd som de anvender som sonar. Her hjælper kun en velplaceret kugle midt i det der engang har været panden. Hvis du da har ammunition.
Det er rigtig survival horror som jeg elsker og kender det fra de klassiske Resident Evil dage. Ressourcer er begrænsede og du skal prioriterer. Din ting bliver også slidte, så har du først samlet en planke op så holder den kun til et begrænset antal slag før den brækker i stumper. Jeg kommer til et område med masser af inficerede. Det skal fjernes før det er sikkert for Ellie og Tess at følge efter. Her får jeg mulighed for at benytte Joels stealth evner. Holder du R2 inde kan du snige dig ind på en fjende og kan med trekant den inficerede fast. Så kan du enten brække halsen på den inficerede eller stikke den med din shiv (improviseret kniv). Det viste sig at være noget af en opgave at rydde kontoretagen for de inficerede. Det er ikke Uncharted hvor du kan skyde dig igennem. Det kræver en kombination af steath, præcis skydning og ind i mellem at du bruger L2 til at tage benene på nakken og sprinte i sikkerhed. Det er ingen skam at ville overleve.
Jeg blev gennem den lille time jeg brugte med dette afsnit også introduceret til et system som anvendes til at bygge våben og redskaber. Det er muligt at sætte sakse på en planke og dermed gøre dit våben endnu mere effektivt. Det som jeg havde størst fornøjelse af var at samle flasker, klude og brandbare væsker for at lave molotovcocktails. Det var en stor tilfredsstillelse at kaste en flaske med brændbarvæske mod en Clicker. Effekten er tilfredsstillende og det er tydligt at der ikke liver lagt fingre imellem dem som er inficerede og de få overlevende. Alle urinstinkter bliver vakt til live med kæmp eller flygt (fight or flight) som forbliver en ubevist handling.
The Last of Us er et af de spil jeg venter mig mest af til PlayStation 3. Naughty Dog virker som om de har genopfundet survival horror genren. Samtidig er der blevet plads til et virkeligt godt stealth element, som det kan undre at ingen andre har fundet på noget tidligere. Jeg tror at The Last of Us bliver en vidunderlig, smuk og rædselsvækkende oplevelse.