Splatoon 2 har d. 14 Juni modtaget en frisk opdatering i form af Octo Expansion. Denne DLC byder på en ny historie, nye udfordringer og en masse andet!

En ukendt Octoling, med hukommelstab, vågner op i en undergrundsbane – ligeså forvirret som den er, tager den et kig omkring. Her møder den Cap’n Cuttlefish, og sammen prøver de at finde vej op til overfladen igen.
Hele undergrundssystemet er sat sammen med togperroner, som fungerer som baner, som bringer en hel skare af nye udfordringer på banen.

Der er blandt andet challenges hvor man skal bygge en figur ud af kasser, skyde balloner mens man skater på rails, guide en stor 8-ball og mere. Alle disse forskellige udfordringer bringer nye taktikker på banen. Det føles som et nyt kapitel, og ikke en genudgivelse af main-game.

Cap’n Cuttlefish og Octolingen, kaldet agent 8, får besked på, at finde “4 Thangs”, som de skal bruge til at komme til “Det Forjættede Land” (The Promised Land). De 4 “thangs” findes på forskellige perroner som man låser op for, via de forskellige udfordringer.

Jeg synes personligt det er en fed DLC. Man får også mere historie på Off The Hook pigerne, Marina og Pearl. Man lærer en masse om spillets lore, blandt andet om den uddøde livsform – Mennesket.
Det er klart en opdatering der er værd at skaffe sig, hvis man savner lidt mere solo splatoon. Samtidig, får man også muligheden for, at spille som Octoling online, når man klaret den nye kampagne.

DLC’en er ikke nødvændig, og den låser ikke op for “vigtige ting”. Derimod så giver den spilleren flere muligheder, som de kan benytte sig af, såsom nye våben, nyt tøj mm.

Så hvis du savner mere single-player, så gør dig selv en tjeneste, og køb denne DLC. Den er det hele værd!

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægV-Rally 4 får ny trailer
Næste indlægPokémon Let’s Go går shiny vejen
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!