Mange gange når jeg sidder med et spil så er det ofte det nye og spædende jeg er mest interesseret i. Det gør udgivelsen Tales of Xillia en smule vanskelig for det er mest af alt nøjagtigt som det plejer. Namco Tales Studio udgivelse markerer samtidig nummer 15 af denne serie kaldet The Tales. Første udgivelse er tilbage fra 1995 og var Tales of Phantasia. Det er JRPG altså japansk rolle spil når det er bedst.
Der er masser af historie og dialog som der altid er i JRPG’ere, alt sammen i manga og anime stil. Denne gang er historien om et våben der truer to verdner hvor vores to hovedpersoner der som sædvanlig er en dreng, Jude, og en pige, Millia, med de sædvanligt karikerede træk. Hele opbygningen er som en klassisk dungeon crawler hvor du skal udforske for at finde ting der kan opgradere dine evner og kæmpe mod forskellige fjender. Jeg prøvede både at spille som Millia og Jude, hvor det er min vurdering at Jude er den mest empatiske af de to.
Der er referencer til de to personers historie selvom jeg ikke har den simultan kapacitet der skal det for at øjne de finere detaljer. I min optik så krydses deres veje flere gang uden en egentlig forklaring. Det er måske noget der første kommer senere i spillet. Senere betyder i denne sammenhæng måske 15-20 timer senere da det er et spil du skal forvente tager 35-40 timer at kører igennem. Det er typisk JRPG.
På det spilmekaniske har du basaset set to forskellige skærme. Enten er du i gang med at udforske et område med helt traditionel tredjeperson eller også kæmper du mod et eller flere uhyrer. Meget andet er der faktisk ikke. Begge dele er utroligt velfungerende og specielt kampe er en stor fornøjelse. Det er forfinet i forhold til udgaven fra 1995 og er også blevet i 3D men ellers er det nøjagtigt den samme metode du anvender. Det er avanceret og kræver at du sætter dig ind i de forskellige stats for at finde den bedste kombination af evner mod de aktuelle fjender. Det er typisk JRPG.
Der er til tider et lidt særpræget stemmeskuespil, og historien tager sin tid om rigtigt at komme i gang. Heldigvis så er det, til trods for den omfattende kampagne og det avancerede kampsystem, let at lære og spille. Noget af det bedste er faktisk at du kan sætte langt det meste til automatisk og så blot nyde historien. Det er typisk JRPG.
Samlet set så er Tales of Xillia et af de bedste i serien. Det er lidt svært at huske alle og der er masser at hente hvis du spiller sammen med andre. Jeg valgte at tackle spillet alene. Hvis du er til japansk spilkultur bygget over de stærke traditioner med manga så er der masser af underholdning at hente i denne klassiske dungeon crawler. Det rammer et flot 4-tal. Det er typisk JRPG.