Der er ca. 30 titler ude til PlayStation VR hvor vi over den kommende tid anmelder et udvalg. Denne gang er det Until Dawn Rush of Blood vi ruller med. Der er udviklet af Supermassive Games som også står bag den interaktive gyser Until Dawn. Det er, ikke overraskende, et gys som taget ud fra rutsjebaneturen i Spøgelseshuset.
Der er åbenbart et eller andet med skræmmende klovne som er oppe i tiden. Jeg har længe synes klovne var hyggelige hvilket ikke blev bedre efter Steven King’s “It” med klovnen Pennywise i 1986. Derfor er det en stor fornøjelse at blive placeret i vognen i rutsjebanen hvor den ene mere uhyggelige klovn efter den anden skal skydes i smadder. Det er som koncept en on-rail shooter hvilket faktisk egner sig glimrende til VR.
Det er som VR oplevelse et af de spil der kræver mest. Når du kører rundt i rutsjebanen skal sceneriet skifte usædvanligt hurtigt. Det lykkes rigtigt godt og selv når der er fuld knald på vognen så er oplevelsen flydende. Det er et af de spil hvor du enten kan anvende Dual Shock 4 eller et par PlayStation Move. Jeg har givet begge et forsøg og vil sige at det er en smagssag. Faktisk er Move velfungerende mest på grund af meget kraftigt auto aim og fordi det giver mere bevægelsesfrihed. Det skal sammenlignes med DS4 hvor de to våben bevæges som et. Da du skal skyde med et våben i hver hånd så er der lidt større indlevelse med Move.
I modsætning til Until Dawn så er der i Rush of Blood ikke nogen for for historie. Der er til gengæld den ene kliché efter den anden. Onde klovne, mannequiner og zombier der skal skydes sammen med de obligatoriske end of level monstre. Det er beregnet på at du skal kigge dig omkring for at se fjenderne mens dit sigte er en lommelygte som oplyser hvor dit våben peger. Der kommer også fjender over dig og min oplevelse er at jeg ofte får meddelelsen om at jeg her er uden for spilområdet når jeg skyder efter dem.
Det er et spil med en høj kvalme faktor. Du er placeret i et køretøj du ikke har kontrol over og det kan fremkalde kvalme. Det er måske ikke det mest uhyggelige at kæmpe sig gennem de 7 baner bygget i klassisk gyser stil. Det er lige fra det psykiatriske hospital, over hjemsøgte skove til det forladte tivoli. Det er så stadig bedre at lukke øjnene end at kigge et andet sted hen hvis du bliver forskrækket. Det du kommer til at se kunne være endnu mere uhyggeligt.
Until Dawn Rush of Blood leverer nøjagtigt hvad der står på æsken. Der er en klassisk on rails shooter hvor PlayStation VR leverer den ekstra indlevelse der holder oplevelsen frisk. Teknisk set er det en glimrende målestok for hvad du kan forvente af PSVR spil. Hvis du er til et godt gys så mangler der lidt selvom der er nogle gode jump scares. Så er jeg også imponeret over den enestående 3D lyd.