NETGEAR lancerede Nighthawk S8000 på CES-messen – en alsidig, højtydende layer 2-switch med otte porte, der især egner sig til gaming, videostreaming og krævende brug af flere enheder i parallelforbindelse på hjemmenetværket. Foruden den avancerede funktionalitet er switchen udført i et lækkert design, så du ikke behøver at gemme den af vejen.

Nighthawk S8000 (GS808E) er en Gigabit Ethernet-switch, der forøger ydelsen og mulighederne, som man finder i NETGEARS Nighthawk-serie af trådløse routere – der allerede er blandt de hurtigste på markedet. S8000 er med til at sikre topydelse til dine kabelbundne enheder og giver mulighed for, at du kan spille over LAN derhjemme, afholde videokonferencesamtaler, surfe på nettet og videostreame i HD. Alt sammen via internettet eller andre enheder på netværket – uden at der bliver kamp om båndbredden, som det trådløse netværk kan tilbyde.

 

“Med Nighthawk S8000-switchen giver NETGEAR brugerne et værktøj til at håndtere problemet med overbelastede trådløse netværk. 4K-videostreaming, VR-gaming, skylagringstjenester og generelt krævende brug af internettet i hjemmet stiller store krav til både bredbåndsforbindelsen og hjemmenetværket ­– og det kan resultere i flaskehalse,” siger Pål Vatneberg, nordisk salgschef hos NETGEAR. Han fortsætter: “Foruden det elegante design byder Nighthawk S8000-switchen på ydelse i topklasse og avanceret funktionalitet, som man ellers normalt ikke finder i switches på hjemmemarkedet. Dette kombineres med en brugervenlig konfigurationsgrænseflade, som gør det nemt at udnytte de muligheder, som switchene giver.”

 

Hver af Gigabit Ethernet-portene på Nighthawk S8000 kan konfigureres individuelt, hvilket giver brugerne alsidighed og fleksibilitet. Konfigurationen sker via en web-baseret brugergrænseflade via pc eller mobile enheder koblet til det trådløse net. I udgangspunktet er der også opsat automatiske konfigurationsprofiler for hver port, der giver optimal håndtering inden for brugsområder som gaming, streaming af video og musik, VoIP og videokonference eller generel netværksbrug.

 

Derudover understøttes Link Aggregation (LAG) – også kendt som “Port Trunking”. Det giver mulighed for, at flere porte kobles sammen i en gruppe – med båndbredde på op til fire gigabit pr. sekund – mod andre enheder, som støtter teknologien – som for eksempel NETGEARS ReadyNAS-serie af NAS-lagringsenheder.

 

Nøglefunktioner og fordele ved Nighhawk S8000

Nighthawk S8000 kan integreres sømløst med en hvilken som helst Nighthawk-router og har den samme programfunktionalitet, som man finder i NETGEARS Web Managed (Plus)-switches. Nøgleelementer for S8000 er blandt andet:

  • Glat og slidstærkt “cool-touch”-kabinet udført i zinklegeret materiale
  • Optimeret hurtigkonfiguration til blandt andet gaming, mediastreaming og standardnetværk og to brugerdefinerede konfigurationer
  • Port-baseret og 802.1p/DSCP-baseret QoS (Quality of Service) med fire lag af netværkstrafikprioritering
  • Automatisk Denial-of-Service-beskyttelse (DoS)
  • IGMP-snooping til multicast-optimering
  • Sløjfedetektion og håndtering af trafikstormløb
  • Hastighedsbegrænsninger og prioriteringskø for bedre båndbreddeallokering
  • Link Aggregation (LAG)/Port Trunking for båndbredde på op til fire gigabit pr. sekund eller for redundante opkoblinger
  • Tre års garanti og flere muligheder for brugerstøtte

 

Pris og tilgængelighed

NETGEAR Nighthawk S8000 (GS808E) vil være tilgængelig på det danske marked til marts. Vejledende pris er 990 kroner, inklusive moms.