Nu er det meget tæt på! Hogwarts Legacy udkommer allerede i næste uge på PS5, Xbox Series X|S og PC. Indtil den tid kommer, har spillet fået sig en 4K launch trailer, som virkelig sætter skub i spændingen om spillet. Der er allerede tonsvis af gameplay videoer på nettet fra diverse previews, men traileren her fortæller endnu mere om historien og hvad vi ellers kan forvente.

Traileren giver et godt indblik i hvad vi kan se frem til. Hogwarts er kæmpe stort, men det er ikke kun undervisning det hele. Vores karakter skal også udføre opgave ved siden af skolegangen og ikke mindst udforske alt i og uden for skolen. Der hersker ingen tvivl om at vi får et brag af et spil og traileren her går all-in på historien, gameplayet og de visuelle spektakulære omgivelser vi kommer til at bevæge os rundt i.

Hvis man gerne vil deltage i et fællesskab vedrørende spillet, så kan du på Facebook være en del af gruppen Hogwarts Legacy Danmark.
Her kan du være en del af de 500 fans, som alle ser frem til at spille Hogwarts Legacy!

Hogwarts Legacy udkommer d. 10 Februar, 2023 på PS5, Xbox Series X|S og PC.
Udkommer d. 4 April, 2023 på PS4 og Xbox One og d. 25 Juli, 2023 på Nintendo Switch.